VM SPEEDWAY FÅR TO SPRINTLØB

26/01/2024

FIM Speedway grandprix-kørerne vil i 2024 konkurrere om op til otte ekstra verdensmesterskabspoint, når den vanlige kvalifikation afsluttes med sprintløb ved sportens to mest prestigefyldte løb i Warszawa og Cardiff.

By Ib Søby

I det nye format bliver de 16 konkurrerende kørere delt ind i fire grupper af fire, og de vil prøve på at sætte den hurtigste omgangstid over to blokke af to minutter, med alle fire ryttere i hver gruppe på banen på samme tid.

Den hurtigste kører i hver kvartet vil sikre sig deres plads i sprintløbet.

Selve sprintløbet er et regulært speedway-heat, hvor vinderen tjener fire VM point, med tre til rytteren på andenpladsen, to for tredjepladsen og ét for fjerdepladsen.

Vinderen af ​​sprintløbet får også første valg af startpositioner til den følgende dags VM grandprix mens de anden, tredje og fjerde placerede kørere vælger de næste.

De resterende kører vil derefter vælge deres startpositioner i en rækkefølge, der bestemmes af den hurtigste tid, de satte under kvalifikationen, hvor den hurtigste kører, der ikke nåede sprintløbet, vælger den femte og den 16. hurtigste kører, der vælger sidst.

Som nævnt køres de to sprintløb i forbindelse med Warszawa og Cardiff, hvor netop de to løb har træning om fredagen, fordi der køres på en-gangs-baner, mens de øvrige VM løb har træning og kvalifikation klokken 15.00 – mod tidligere 13.00 – på selve løbsdagen.

Jacob Olsen fra Vojens Speedway Center glæder sig over det nye tiltag.

– Det er et spektakulært, og et godt mediemæssigt tiltag, for hermed får den internationale presse også noget mere at arbejde med, dagen før de to grandprix-løb. Samtidig vil træning og kvalifikation i Warszawa og Cardiff få et ekstra stort løft, når der er VM point på spil, siger Jacob Olsen.

– I forhold til det danske grand prix passer det mig dog fint, at vi ikke har sprintløb, fordi vi har den næstsidste VM afdeling, og det ville jo være uheldigt, hvis VM pludselig var afgjort under et sprintløb, dagen før den store event, mener Jacob Olsen

2024 DELUXEHOMEART FIM SPEEDWAY GRAND PRIX køres på Vojens Speedway Center lørdag den 14. september

Latest news

FJERDE SEJR TIL SES – SØNDERJYLLAND ELITE SPEEDWAY

Med 11 heatsejre – ud af 14 – var hjemmeholdet ganske suveræne på Vojens Speedway Center hvor Region Varde Elite Sport blev sendt hjem med et nederlag på 51-33. Dermed styrker SES førstepladsen i SpeedwayLigaen Foto: Frank Cilius Den unge 18-årige ukrainer Nazar...

SES TESTER UKRAINSK STORTALENT

Den 18-årige Nazar Parnitsky får dansk liga-debut på Vojens Speedway Center, når SES- Sønderjylland Elite Speedway, onsdag den 14. maj, får besøg af Region Varde Elitesport. Foto: WBDS - Vi søger at skabe en bredere trup til de kommende måneder, og derfor giver vi...

SES SLÅR FJELSTED

Med den tredje sejr i træk konsoliderede SES- Sønderjylland Elite Speedway førstepladsen i SpeedwayLigaen. På Vojens Speedway Center vandt hjemmeholdet med 48-36 over fynske Team Fjelsted. SES åbnede ballet med to 5-1 sejre, men Fjelsted – med Nicki Pedersen – kom...

DANSKERNE SKAL I TOP FRA START

Når årets VM Grand Prix serie indledes lørdag aften på One Solar Arena i Landshut, mellem München og Regensburg, skal de to danske esser, Mikkel Michelsen og Anders Thomsen, med helt frem omkring podiet, hvis de for alvor vil tage del den samlede medaljekamp. Grafik...

Share on social media