Speedway 100
BESTIL DEN NYE SPEEDWAYBOG NU
SPEEDWAY 100
– et århundrede med myter og legender
I efteråret 2023 var det et hundrede år siden, at moderne speedway blev skabt i West Maitland i Australien. Det blev fejret af den internationale motorunion FIM på forskellige måder gennem sæson 2023.
Vore pressechef – og tidligere speedwaykommentator på DR og dk4 – Ib Søby har gennem to år skrevet på sin 3. bog om speedway. Den hedder SPEEDWAY 100 og udkom omkring 1. september i 2023.
Bogen består af 17 selvstændige kapitler, som hver især er et nedslag i speedwaysportens turbulente historie.
Hvorfor opstod sporten i Australien?
Hvem var den første dansker i en VM finale?
Hvem var Ole Olsens idol?
Hvorfor er speedway så populært i Polen
Historien on Poul Wissing.
Hvordan blev Grand Prix serien skabt?
SPEEDWAY 100 tager dig også med på en rundrejse i de 40-50 lande hvor der har været kørt speedway på seriøst plan. Hvordan overlevede sporten, og i hvilke lande forsvandt sporten, og hvorfor?
Og meget mere – garneret med fantastiske fotos.
Køb bogen her https://vojensspeedwaycenter.dk/vare/speedway-100/
Uddrag fra bogen
15. De forsvarsløse verdensmestre
Det er en sjældenhed, at den regerende verdensmester ikke er i stand til at forsvare sin VM-titel, men det skete i 2022, fordi Ruslands første verdensmester Artem Laguta blev udelukket fra al speedway på grund af den russiske invasion af Ukraine.
Dermed mistede Laguta den ære og indtjening som det giver i en sæson som regerende mester.
Men otte gange er det sket i speedwayhistorien, at verdensmesteren ikke har været i stand til at deltage i sit titelforsvar.
En måned efter de olympiske lege i Berlin 1936 blev der, for første gang, kørt om verdensmesterskabet i Speedway. Efter en serie kvalifikationsrunder stod finalen lørdag den 10. september 1936, hvor 100.000 tilskuere så australske Lionel Van Praag blive historiens første verdensmester, mens danske Morian Hansen blev nummer 11 med fem point.
1939 – Bluey Wilkinson, Australien.
Det var selvfølgelig udbruddet af 2. verdenskrig som forhindrede den karismatiske australier at forsvare sin VM titel fra 1938. Midt under kvalifikationsrunderne i 1939 overfaldt nazityskland Polen, og krigen var en barsk realitet. Bluey Wilkinson flyttede til Sydney med sin britiske hustru Muriel Vick og arrangerede løb på Sydney Showground.
Om aftenen den 27. juli 1940 var parret – på motorcykel – på vej hjem fra en teaterforestilling, hvor de, nær Bondi Beach, blev ramt af en vildfaren lastbil. Wilkinson blev dræbt på stedet, mens Muriel overlevede med svære kvæstelser.
1954 – Freddie Williams, Wales.
I efterkrigstidens England havde speedway en enorm popularitet som tiltrak tusinder af tilskuere. Freddie Williams var sammen med Jack Parker, Split Waterman og Tommy Price nogle af klodens højest betalte sportsstjerner. Med to VM titler, 1950 og 1953, samt sølv i 1952, var Williams den mest vindende kører i de år, men i 1954 gik det galt i kvalifikationen om til VM finalen. Efter en regulær offday manglede Freddie Williams ét sølle point, og blev ydmygende 2. reserve i VM finalen 1954. Denne blev i øvrigt vundet af den kun 19-årige New Zealænder Ronnie Moore, hvilket indvarslede den kommende newzealandske æra med Moore, Barry Briggs, og senere Ivan Mauger.
1974 – Jerzy Szczakiel, Polen.
Noget uretfærdigt kalder de speedwayelskende polakker selv Szczakiel for den ” forkerte” verdensmester. I 1973 blev VM kørt i Katowice, hvor der var enorme forhåbninger til Zenon Plech eller Edward Jancarz, men den ukendte Jerzy Szczakiel – som trods alt havde kvalificeret sig – havde sit livs aften, med tre heatsejre og to andenpladser. I en højspændt omkørsel med Ivan Mauger, lavede Szczakiel en drømmestart, mens Mauger styrtede.
Året efter ramte hverdagen igen Szczakiel, og allerede ved continental-semifinalen i tyske Norden blev han sidste mand, og var aldrig nær en VM finale igen.
1976 – Ole Olsen, Danmark
VM finalen var tilbage i polske Katowice. Det var i den årrække hvor finalerne skiftede mellem Wembley, Nye Ullevi og Slaski Stadion. Den 29-årige Ole Olsen havde været samtlige VM finaler siden 1970, og det var blevet til to VM titler i 1971 og 1975. Kort efter sin anden titel i 1975 åbnede Olsen Vojens Speedway Center, men han stadig var på toppen som aktiv.
I 1976 blev Ole Olsen – som regerende mester – seedet direkte til den nordiske finale i svenske Norrköping, som han vandt overbevisende foran svenske Anders Michanek og Bengt Jansson. Men det næstsidste step før VM finalen var den lunefulde Interkontinental Finale, i øvrigt på Wembley, hvor Olsen havde vundet sin 2. VM titel i 1975. Olsen havde startnummer 13, og blev udelukket i sit første heat og havde teknisk uheld i heat to. Derefter blev det skuffende til tre 2. pladser og kun 6 point, hvilket slet ikke rakte til VM finalen.