VOJENS SECURES THE LAST WORLD CUP QUALIFICATIONS IN 2025

28/09/2024

Der bliver også kørt en afdeling om verdensmesterskabet på dansk grund i 2025. Det sker lørdag den 13. september, og det danske Grand Prix bliver VM-seriens afslutning, hvor man, udover Grand Prix sejren, også skal krone verdensmesteren 2025.

Photo: Frank Cilius

By Ib Søby

Som bekendt kan Vojens Speedway Center fejrer 50 års jubilæum i 2025, og det bliver markeret med en VM weekend i september hvor der skal kåres hele tre verdensmestre.

Fredag aften, den 12. september, køres den afgørende runde i SGP2 – det individuelle verdensmesterskab for U21.

Dagen efter, lørdag den 13. september, køres tidligt på dagen, det allerførste officielle verdensmesterskab i SGP4 – 190cc for unge mellem 11-13 år. Det er den talent-klasse som den svenske legende Tony Rickardsson er mentor for.

– SGP4 afløser det tidligere YGT- mesterskab, hvor Leon Madsen i 2001 blev den første vinder, netop her i Vojens, siger direktør Jacob Olsen.

– Og det er pudsigt, at Tony Rickardsson, som hos os blev sportens sidste en-dags-verdensmester i 1994 – inden Grand Prix seriens indførelse – nu kommer tilbage til Vojens som coach for en gruppe af fremtidens stjerner, reflekterer Jacob Olsen.

SGP4 køres på den lille bane, mens den store bane gøres klar til det afgørende VM Grand Prix med start kl. 19.00, næste år.

Jubilæumsåret bliver indledt allerede lørdag den 24. maj, hvor Vojens Speedway Center byder på en storstilet musik-event, under navnet SES Festival 2025.

Over tolv timer vil 11-12 danske topbands og artister optræde fra to scener, og i skrivende stund kendes markante navne som Queen Machine, Carpark North og Malthe Ebert.

Billetsalget til Speedway Grand Prix 2025 starter fredag den 4. oktober kl. 10.00 på Billetlugen.dk

Speedway Grand Prix kalender 2025:

3. maj Landshut, Tyskland
17. maj Warszawa, Polen
31. maj Prag, Tjekkiet
14. juni Manchester, Storbritannien
21. juni Gorzow, Polen
5. juli Målilla, Sverige
2. august Riga, Letland
16. august Cardiff, Storbritannien
30. august Wroclaw, Polen
13. september Vojens, Danmark

SGP2 2025:

4. juli Målilla, Sverige
1. august Riga, Letland
12. september Vojens, Danmark

SGP3 2025:

30. maj Prag, Tjekkiet

SGP4 2025:

13. september Vojens, Danmark

Speedway of Nations 2025:

30. september – 4. oktober Torun, Polen

Latest news

VM 2026: GRAND PRIX I VOJENS LØRDAG DEN 12. SEPTEMBER

Fredag formiddag kom den internationale motorunion FIM med den officielle kalender, hvor Vojens Speedway Center bliver vært for FIM Deluxe Homeart Grand Prix of Denmark 2026, lørdag den 12. september. Dagen før, fredag den 11. september, får Vojens også den afgørende...

SES BEHOLDER SZOSTAK

Den 22-årige polske kører Sebastian Szostak fortsætter i 2026 hos SES - Sønderjylland Elite Speedway. Szostak var udpeget til danske matcher i denne sæson, men nåde ikke sin danske debut, på grund af en skade i Polen. Efter skades-pausen kom Szostak stærkt tilbage i...

SES – SØLVHOLDET GØR KLAR TIL GULDANGREB

Med holdkaptajn Anders Thomsen i front fortsætter dette års DM-sølvvindere fra SES – Sønderjylland Elite Speedway med en – stort set – uændret trup i næste års udgave af SpeedwayLigaen. Foto: Frank Cilius Anders Thomsen har været den store profil i de fem sæsoner som...

Share on social media