Hans Nielsen: Fantastiske Zmarzlik

09/09/2019

Med den flotte sejr og spektakulær kørsel ligner polske Bartoz Zmarzlik verdensmesteren 2019. Ganske vist er der to VM løb tilbage og vigtige slutløb i den polske liga. Men der næppe mange i det internationale speedwaymiljø, som ønsker uheld for den 25 årige kører fra Stettin.

Af Ib Søby

– Han ligner er særdeles værdig verdensmester. Hans kørsel er imponerende og nu holder polakkerne vejret, i håbet om at få deres 3. verdensmester efter Jerzy Szczakiel i 1972 og Tomasz Gollob i 2010, siger landstræner Hans Nielsen, dagen efter det storstilede VM grandprix i Vojens.

– Leon Madsen, der have en svær aften, fortjener bestemt en VM medalje, og alt kan som bekendt ske i speedway, men som landstræner vil jeg være meget glad for en dansk medalje – uanset hvilken kaliber – til Leon Madsen. Han har været årets store positive overraskelse i VM serien, og den kører som har vist de flotteste overhalinger, siger Hans Nielsen.

– Leon har ikke kunne køre på fuld kraft og har heller ikke kunnet træne i dagligdagen. Jeg ser ham absolut som potentiel verdensmester – hvis ikke i år – så inden for få år, såfremt han er fri for skader. Leon kan være stolt af det han foreløbigt har leveret i år.

Hans Nielsen glædede sig over at være i Vojens og opleve den formidable stemning, der dog fusede lidt ud, da det stod klart at hverken Madsen, Iversen eller Michelsen nåede semifinalerne.

– Jeg synes at crewet i Vojens gjorde en kæmpe indsats. Selve banen var lynende hurtig. Vi så ny banerekord – 56,5 – fra Matej Zagar og lidt efter, en tangering af Emil Saytfudinov. I virkeligheden var banen måske en smule for god, for det var svært for kørerne et finde linjer til overhalinger. Dramatikken lå for det meste i første og andet sving, men sådan er speedway jo indimellem så uforudsigelig, reflekterer Hans Nielsen.

Der køres i Cardiff om 14 dage, og sidste VM afdeling er i polske Torun lørdag den 5. oktober.

Seneste nyheder

SES SLOG GSK GRINDSTED

De nye 5-1ér skilte, som publikum hiver i vejret når SES- Sønderjylland scorer dobbeltsejre, kom i den grad i brug i aftenens match på Vojens Speedway Center. SES scorede dobbeltsejr i de tre første heats til de knapt 2000 tilskueres store begejstring – og dermed var...

SES SLÅR SLANGERUP

På en smuk forårsaften tog SES- Sønderjylland sejren på 44-40 over de dobbelte danske mestre fra Slangerup. Efter tre-tre i første heat scorede SES en 5-1 i heat nummer to med Mikkel Andersen og Jesper Knudsen – og derefter cruisede hjemmeholdet sejren hjem uden...

Anders Thomsen skadet

Den tredobbelte danske mester og kaptajn for SES – Sønderjylland Elite Speedway, blev lørdag eftermiddag hårdt ramt af et styrt under kvalifikationen til Europamesterskabet for hold i tjekkiske Pardubice. I heat 2 kolliderede han med norske Mathias Pollestad, og...

OLE OLSEN FÅR UNGDOMSLØB

Under navnet Ole Olsen Cup lancerer Vojens Speedway Klub et nyt stævne for landets yngste kørere søndag den 26. april, hvor der køres to løb i 50 cc-klassen på Vojens Speedway Center. I dag begynder mange børn at træne og konkurrere i speedway allerede i...

Del på sociale medier