ANDERS THOMSEN: JEG HAR ALT AT VINDE

03/10/2024

Fredagens Grand Prix Challenge på Svitkov Stadion i tjekkiske Pardubice er årets vigtigste løb for den tredobbelte danske mester og SES – stjerne Anders Thomsen. Det handler om at slutte i top fire, og sikre sig comeback til VM Grand Prix serien 2025.

Danmark har også Frederik Jakobsen og Rasmus Jensen til start.

Foto: Frank Cilius

Af Ib Søby

Siden datoen og stedet for dette års Grand Prix Challenge blev offentliggjort, har den rumsteret i Anders Thomsens bevidsthed.

Denne dag skal han være klar og slå til.

Fredag den 4. oktober i Pardubice.

Hele to år har Anders Thomsen fået smadret efterårssæsonen. I 2022 styrtede han ved Grand Prix Challenge i Glasgow, men fik et permanent wildcard til 2023, fordi han havde vundet sit livs første Grand Prix sejr i Gorzow.

I august 2023 gik det galt igen. Det skete ved det lettiske Grand Prix i Riga, hvor et uhyggeligt styrt sendte ham ud over barrieren, og på måneders hård genoptræning.

Denne gang var der ingen nåde fra FIM og Warner Bros. Discovery, med hensyn til wildcard, og derfor har Thomsen nu kæmpet sig frem til en position, hvor han selv kan afgøre tingene og køre sig tilbage til den absolutte verdenselites øverste hylde.

– Det er ikke fordi jeg har flere sommerfugle i maven end normalt. Jeg synes faktisk, at jeg godt kan håndterer nerverne, når der for alvor står noget på spil, siger Anders Thomsen inden han flyver til Tjekkiet.

– Jeg kigger ikke på heatskemaet, bortset fra hvilken hjelmfarve jeg selv skal have på, i hvilke heats. Jeg tænker ikke på konkurrenterne, andet end, at dem kan jeg da slå i ligaerne, så hvorfor ikke også gøre det på den store bane i Pardubice, reflekterer Anders Thomsen.

– Jeg skal undgå sidstepladser, og skrabe point nok til at slutte i top fire, alt andet er underordnet, siger Anders Thomsen.

Danskeren kan få en ganske travl weekend, for lørdagen byder på bronze-opgør i den polske liga mellem Torun og Gorzow. Søndag kan Anders Thomsen vende tilbage til Pardubice, hvor sportens ældste klassiker ” Den Gyldne Hjelm ” fra 1929 skal køres.

Der er officiel træning på banen fredag formiddag kl. 10.30 og selve løbet begynder allerede kl. 18.15

Pay per view tv fra 18.15
https://www.tapesup.tv

FIM SGP CHALLENGE LINE-UP

1. Jacob Thorssell (Sverige)
2. Przemyslaw Pawlicki (Polen)
3. Patryk Dudek (Polen)
4. Jaimon Lidsey (Australia)
5. Kai Huckenbeck (Tyskland)
6. Kacper Woryna (Polen
7. Jan Kvech (Tjekkiet)
8. Tom Brennan (Storbritannien)
9. Frederik Jakobsen (Danmark)
10. Anders Thomsen (Danmark)
11. Kevin Wolbert (Tyskland)
12. Brady Kurtz (Australia)
13. Paco Castagna (Italien)
14. Max Fricke (Australia)
15. Dominik Kubera (Polen)
16. Rasmus Jensen (Danmark)
..
17 Jan Macek (Tjekkiet)
18 Daniel Klima (Tjekkiet)

Seneste nyheder

DANSK GRAND PRIX ER VM-SERIENS NÆSTSTØRSTE

Med knapt 20.000 tilskuere til den historiske VM-weekend i september 2025, er Deluxe Homeart FIM Speedway Grand Prix of Denmark kun overgået af det Nationale Stadion i Warszawa. Af Ib Søby – foto Frank Cilius Med amerikansk grundighed har den, nu afgåede, VM-promotor...

VM 2026: GRAND PRIX I VOJENS LØRDAG DEN 12. SEPTEMBER

Fredag formiddag kom den internationale motorunion FIM med den officielle kalender, hvor Vojens Speedway Center bliver vært for FIM Deluxe Homeart Grand Prix of Denmark 2026, lørdag den 12. september. Dagen før, fredag den 11. september, får Vojens også den afgørende...

SES BEHOLDER SZOSTAK

Den 22-årige polske kører Sebastian Szostak fortsætter i 2026 hos SES - Sønderjylland Elite Speedway. Szostak var udpeget til danske matcher i denne sæson, men nåde ikke sin danske debut, på grund af en skade i Polen. Efter skades-pausen kom Szostak stærkt tilbage i...

Del på sociale medier