SYMFONISK SPEEDWAY

20/06/2024

Lørdag den 22. juni – 16.00 – opføres Haderslev Symfonien på Skamlingsbanken, og der er gratis adgang for alle. Det musikalske værk fokuserer på dagliglivet i Haderslev Kommune, og her har den britiske komponist Juliana Hodkinson valgt at inddrage speedway  som et vigtigt folkeligt kulturelt omdrejningspunkt.

Foto: Musikere fra Lydenskab øver i Ole Olsen Lounge (Vojens Speedway Center)

Haderslev Symfonien produceres af det klassiske ensemble Lydenskab i samarbejde med Haderslev Bibliotek.  Værket komponeres af Juliana Hodkinson, mens der indgår poesi skrevet af den anerkendte danske digter, Ursula Andkjær Olsen.

Musikerne har været rundt og besøge forskellige foreninger og fællesskaber i Haderslev og omegn. De har blandt andet besøgt Kuglen i Vojens, Vojens Speedway Center, Haderslev Pigekor og skoleklasser i Gram.

Fortællingerne bliver grundstenen i et nyt og musikalsk værk om og til Haderslev. I flere passager medvirker borgere som har givet input til symfonien. I delen omkring Vojens Speedway Center optræder journalist og speedwayekspert Ib Søby med levende kommentatorlyd.

Haderslev Symfonien er en del af et større kunstnerisk projekt, som er støttet af Kulturregion Trekantområdet, Spar Nord Fonden og de medvirkende kommuner Vejle, Kolding og Haderslev.

Fortællingerne fra de tre byer samles i en stor symfoni, der opføres på Skamlingsbanken lørdag den 22. juni kl. 16.00.

Der vil være fri entré, og alle er velkommen til en helt særlig dag på Skamlingsbanken.

Latest news

MICHELSEN, DOYLE, KVECH & HUCKENBECK I SGP 2025

Leon Madsen bliver førstereserve. Kørere fra ni forskellige nationer vil konkurrere i 2025 FIM Speedway Grand Prix-serien, efter at de fire permanente wildcards er blevet bekræftet af FIM og Warner Bros. Discovery mandag eftermiddag. Den tidligere Speedway...

ANDERS THOMSEN: JEG HAR ALT AT VINDE

Fredagens Grand Prix Challenge på Svitkov Stadion i tjekkiske Pardubice er årets vigtigste løb for den tredobbelte danske mester og SES – stjerne Anders Thomsen. Det handler om at slutte i top fire, og sikre sig comeback til VM Grand Prix serien 2025. Danmark har også...

VOJENS SIKRER SIG DE SIDSTE VM-AFDELINGER I 2025

Der bliver også kørt en afdeling om verdensmesterskabet på dansk grund i 2025. Det sker lørdag den 13. september, og det danske Grand Prix bliver VM-seriens afslutning, hvor man, udover Grand Prix sejren, også skal krone verdensmesteren 2025. Foto: Frank Cilius Af Ib...

DANSK VM MEDALJE I SIGTE

Weekenden byder på afslutning af VM grandprix-serien, hvor Bartosz Zmarzlik skal krones for femte gang. Men allerede fredag aften har den 16-årige Mikkel Andersen muligheden for at tage VM medalje i SGP2 – det individuelle U21 mesterskab. Foto: Sønderjylland Elite...

Share on social media