Dansk-tysk speedway samarbejde fortsætter

30/01/2023

I fem dage i marts kommer Vojens Speedway Center til at fyldes af danske og tyske speedwaytalenter, når Speed1future løber af stablen. Samarbejdet over grænsen, der blev påbegyndt i 2022, hvor træningsdagene blev hæmmet af tyske covid restriktioner, kulminerer med et vaskeægte speedwaystævne, søndag den 19.marts, hvortil publikum har fri adgang til at opleve morgendagens speedwaystjerner.

I speed1future er der fokus på ungdommen i 85cc, 250cc og 500cc, og i hver klasse stiller Danmark med op til otte kørere, mens det tyske motorsportsforbunds ungdomsafdeling DMSJ også har samme antal pladser til rådighed.

Omkring 40 kørere inviteres.

– Først og fremmest byder de fem dage på fysisk træning, sportspsykologi, og sundere kostvejledning, men samtidig giver vi også rammer til hygge og socialt samvær for de unge kørere, inden de om søndagen skal køre rigtigt race på Danmarks Nationale Speedwayarena, siger direktør Jacob Olsen fra Vojens Speedway Center og påpeger, at det endelige program for årets Speed1future er under udarbejdelse.

Vojens Speedway Klub, Talentcenter Haderslev og Danmarks Motor Union er også vigtige partnere i det dansk-tyske samarbejde.

Tyske DMSJ regner med at tre-fire kvindelige tyske kørere vil deltage i årets Speed1future, og hermed får kvinderne en større plads og opmærksomhed end længe set i det internationale speedwaymiljø.

Samarbejdet mellem Vojens Speedway Center og DMSJ stopper ikke ved de unge talenter, for på længere sigt vil arrangørerne også udvikle samlinger for ledere, trænere, og frivillige medarbejdere i speedwayklubberne.

Photo: Frank Cilius
Foto: K. Goffelmeyer
Foto: LS Photo

Latest news

SES SLOG GSK GRINDSTED

De nye 5-1ér skilte, som publikum hiver i vejret når SES- Sønderjylland scorer dobbeltsejre, kom i den grad i brug i aftenens match på Vojens Speedway Center. SES scorede dobbeltsejr i de tre første heats til de knapt 2000 tilskueres store begejstring – og dermed var...

SES SLÅR SLANGERUP

På en smuk forårsaften tog SES- Sønderjylland sejren på 44-40 over de dobbelte danske mestre fra Slangerup. Efter tre-tre i første heat scorede SES en 5-1 i heat nummer to med Mikkel Andersen og Jesper Knudsen – og derefter cruisede hjemmeholdet sejren hjem uden...

Anders Thomsen skadet

Den tredobbelte danske mester og kaptajn for SES – Sønderjylland Elite Speedway, blev lørdag eftermiddag hårdt ramt af et styrt under kvalifikationen til Europamesterskabet for hold i tjekkiske Pardubice. I heat 2 kolliderede han med norske Mathias Pollestad, og...

OLE OLSEN FÅR UNGDOMSLØB

Under navnet Ole Olsen Cup lancerer Vojens Speedway Klub et nyt stævne for landets yngste kørere søndag den 26. april, hvor der køres to løb i 50 cc-klassen på Vojens Speedway Center. I dag begynder mange børn at træne og konkurrere i speedway allerede i...

Share on social media