SPEEDWAY FEST I SVERIGE

14/06/2024

Hele otte danske speedwaystjerner kommer i aktion, når Skrotfrag Arena i Målilla byder op til weekendens festival i speedway. Både SGP4, første runde af SGP2, og selvfølgelig det svenske grandprix i VM serien, skal køres over to dage.

Se tidsplan og hvor det vises nederst.

Foto WBD – Bewley slog Vaculik i fjor

By Ib Søby

Det svenske VM grandprix har ført en omskiftelig tilværelse siden 1995. Afdelingen har haft til huse i Linköping, Nya Ullevi i Gøteborg, Stockholm, Avesta og Eskilstuna, men i år er det ottende gang at Målilla er værter.

Men ti gange har Målilla også været vært for det Skandinaviske grandprix, i de perioder hvor Sverige havde to VM løb.

Vi nærmer os halvdelen af årets VM serie, og de danske forhåbninger må tillægges vinderen fra Landshut, Mikkel Michelsen, som ligger på 6. pladsen i stillingen, mens Leon Madsen – plaget af personlige problemer – er nede på 10. pladsen.

Polske Bartosz Zmarzlik har vundet i 2021 og 2022, men missede finalen i fjor, hvor britiske Dan Bewley sejrede tæt foran slovakiske Martin Vaculik.

Og hvis der fortsat skal være spænding i VM kampen, må Zmarzlik indhentes på lørdag.

World Cup position:
https://www.fimspeedway.com/sgp/standings

SGP2
Set med danske øjne bliver åbningen på U21 VM – SGP2 – fredag aften, en yderst interessant affære. Vi har – som bedste nation – hele fem unge løver til start. Jesper Knudsen, Bastian Pedersen, William Drejer, Villads Nagel og Mikkel Andersen, vil forhåbentlige kunne presse hinanden op til et godt resultat.

Favoritter i den smålandske skov er nok de to svenske esser, i form af Casper Henriksson og Philip Hellström-Bängs.

SGP2 bliver også transmitteret på tv, og efter Målilla, har man afdelinger i Riga og Torun, efter sommeren.

SGP4
For andet år køres, lørdag middag, om det uofficielle mesterskab i 190cc – kaldet SGP4 – som i fjor blev vundet af Elias Jamil. Til denne udgave har Danmark en enkelt kører med. Det er den 10-årige Tino Stjernegaard Olsen, som for mulighed for at træne på banen fredag.

Tidsplan:
Fredag
12.00 Træning SGP4
15.00 Træning og tidskørsel SGP2
19.00 VM afdeling 1 i SGP2 – Kan ses på Eurosport 2 eller MAX (Discovery+)

Lørdag
12.00 SGP4
15.00 Træning og tidskørsel SGP – Kan ses på MAX (Discovery+)
19.00 SGP Det svenske grandprix – Kan ses på 6eren eller MAX (Discovery+)

Latest news

MIKKEL ANDERSEN KLAR TIL RIGA

Onsdag aften var Mikkel Andersen flyvende, da han var med til at sikre SES – Sønderjylland Elite Speedway en plads i årets DM-holdfinale. Nu sætter han kursen mod den lettiske hovedstad Riga, hvor årets 2. runde i det individuelle U21 VM – SGP2 – køres, og Mikkel...

Højspænding i historiske Wroclaw

Det sendte chokbølger gennem det speedway glade Polen, da den regerende verdensmester Bartosz Zmarzlik missede semifinalen ved det forrige grandprix i Cardiff. Det var første gang i 52 VM løb – i træk – at manden fra Stettin ikke nåede med blandt de otte bedste....

ANDERS THOMSEN KLAR TIL DANSK GRAND PRIX

Så er det bekræftet, at den 30-årige Anders Thomsen kommer til start i det danske FIM DeluxeHomeart Speedway Grand Prix på Vojens Speedway Center, lørdag den 14. september. Efter ugers spekulationer har FIM og Warner Brothers Discovery godkendt indstillingen fra DMU...

MUSIKFESTIVAL PÅ SPEEDWAY CENTER

Danske topnavne indtager Vojens Speedway Center lørdag den 24. maj 2025, når landets Nationale Speedwayarena fejrer 50 års jubilæum med en storstilet musikfestival, under navnet SES Festival. I løbet af efteråret 2024 offentliggøres hvilke bands og solister som...

Share on social media