EXCITING POLISH PROFILE FOR SES

22/11/2023

Den 28-årige Marcin Nowak bliver i 2024 indlemmet i truppen hos SES – Sønderjylland Elite Speedway. I 2023 var Nowak topscorer for Rzeszow, og en vigtig brik i klubbens oprykning til den polske 1. division, som er landets næstbedste række.

Foto: Nowak, Facebook

By Ib Søby

For nylig indgik Marcin Nowak en aftale med Vargarna Norrköping i den svenske Bauhaus Liga, og nu føjer han SES – Sønderjylland Elite Speedway til sin kalender for 2024.

– Jeg vil gerne køre så mange løb som muligt, og derfor er aftalerne i Sverige og i Danmark bedre for mig end sidste år, hvor jeg – udover Rzeszow – kørte i Skotland for Glasgow Tigers, siger Marcin Nowak på telefonen fra hjemmet i fødebyen Leszno.

Matcherne i Glasgow ligger primært om fredagen, hvorimod den svenske liga afvikles om tirsdagen og den danske SpeedwayLigaen om onsdagen. Hermed kan Nowak nå hjem til de polske løb i weekenden.

Rzeszow satser hårdt på at komme tilbage til toppen af polsk speedway, og har i 2024 hele tre danskere i truppen med Peter Kildemand, Nicki Pedersen og Jesper Knudsen.

–  Jeg glæder mig til at træne og måske køre løb på Vojens Speedway Center, som jeg kender fra tv gennem hele min barndom i Leszno. Det er et ikonisk sted.

–  Jeg har kun været i Danmark en gang før, i en match for Fjelsted i 2018, husker Marcin Nowak, som er fætter til den tidligere grand prix stjerne og holdverdensmester Krzysztof Kasprzak.

– Med Nowak i truppen er vi så småt ved at have holdet på plads for næste sæson, siger Jacob Olsen fra SES – Sønderjylland Elite Speedway.

SES har aftaler med Anders Thomsen, Mads Hansen, Jesper Knudsen, Keynan Rew, Sam Jensen, Mikkel Andersen og Marcin Nowak.

Latest news

OLE OLSEN FÅR UNGDOMSLØB

Under navnet Ole Olsen Cup lancerer Vojens Speedway Klub et nyt stævne for landets yngste kørere søndag den 26. april, hvor der køres to løb i 50 cc-klassen på Vojens Speedway Center. I dag begynder mange børn at træne og konkurrere i speedway allerede i...

MICHAEL JEPSEN JENSEN: JEG KØRER VM FOR MEDALJER TIL DANMARK

De seneste dages debat i polske medier om justering af pengepræmierne i VM-grandprix-serien påvirker ikke den regerende danske mester Michael Jepsen Jensen, som i år vender tilbage til sportens fornemste klasse. Af Ib Søby – Foto Frank Cilius Når vinderen af Deluxe...

DANSK GRAND PRIX ER VM-SERIENS NÆSTSTØRSTE

Med knapt 20.000 tilskuere til den historiske VM-weekend i september 2025, er Deluxe Homeart FIM Speedway Grand Prix of Denmark kun overgået af det Nationale Stadion i Warszawa. Af Ib Søby – foto Frank Cilius Med amerikansk grundighed har den, nu afgåede, VM-promotor...

Share on social media