SES PROFILE: HANS ANDERSEN

28/01/2020

Det er de færreste speedwaykørere, som oplever at være klodens hotteste navn, hvilket skete for Hans Andersen i sommeren 2006. Siden har karrieren ikke budt på helt de samme højder, men som klassekører ved Hans Andersen at med lidt held, kan drømme blive opfyldt. Den 39-årige fynbo har bestemt ikke opgivet håbet om mere hæder.

By Ib Søby

Lørdag den 24. juni 2006 kogte Parken i København af sydende og infernalsk begejstring. I en medrivende finale slog Hans Andersen til, og sejrede foran Jason Crump, Bjarne Pedersen og Antonio Lindbäck.

Endelig blev håbet om en dansk sejr i Parken indfriet, efter Nicki Pedersens tre fjerdepladser i træk, i den danske udgave af Grandprixserien.

Mens publikum festede i de københavnske barer og gader, måtte hovedpersonen selv tage turen til skadestuen på Rigshospitalet for at få fixet en håndskade, som han havde døjet med i et stykke tid.

Samtidig sad det danske pressekorps og skrev løs i Parkens pressecenter, for nu var der mulighed for et drømmescenario i dansk speedway. En ny rivalisering mellem to danske kamphaner, en rivalisering som dengang i 1980’erne mellem Erik Gundersen og Hans Nielsen, der skabte overskrifter og solgte aviser i hobetal.

Nu skulle det være Nicki Pedersen vs. Hans Andersen.

Godt nok havde Hans Andersen ”kun” været på wildcard den aften i Parken, men da den svenske superstjerne Tony Rickardsson samme sommer indstillede sin flotte karriere, overtog Hans Andersen pladsen som seriens førstereserve.

Andersen kvitterede med en 3. plads i Lonigo, en 2. plads i Målilla og en ny stærk sejr på Marketa Stadion i Prag.

Men efter fire GP-finaler i træk gik luften en smule af Andersens ballon, og den store rivalisering med Nicki blev aldrig rigtigt til noget. De to fynboer, som havde været en slags venner op igennem de unge år, blev efterhånden adskilt af voksenlivets krav og modenhed. Nicki som den iltre, fandenivoldske, stræber, mod Andersens lidt mere følsomme gemyt, den elegante ” grimme ælling ” med idolet Erik Gundersens farver på sine cykler, mod den rå og hensynsløse vindertype, som Nicki var dengang.

Muligvis kunne de godt tale sammen, i perioder, men det stoppede altid i det øjeblik, hvor hjelmen kom på, og cyklerne blev varmet op.

Selv om Andersen og Nicki også blev holdverdensmestre sammen, udeblev både rivaliseringen og et tættere venskab.

...

Hans Andersen måtte indstille sig på at være en særdeles habil liga-kører, og de næste år stoppede de individuelle VM-drømme oftest i skader eller manglende momentum i de benhårde kvalifikationsrunder.

I stedet gjorde Hans sin karriere til en stabil levevej, og han har sat spor i de efterhånden mange klubber, som har haft ham på lønningslisten. Hans er nemlig en udpræget team-player, som gerne hjælper og rådgiver sine kollegaer i ryttergården, hvilket også er blevet bemærket af fans og teamchefer i store klubber i Polen, England, Sverige og Danmark.

Dagligdagen og samlivet med Christina og deres to drenge, har naturligvis også fyldt en del. I 2019 blev Hans Andersen ramt af flere dødsfald, der påvirkede ham dybt. Hans far Svend gik bort, og det samme gjorde både en polsk og en britisk sponsor, som han havde knyttet tætte venskaber med gennem hele sin karriere. I flere perioder i løbet af året overvejede Hans Andersen mere end én gang at stille cyklen i garagen.

But the butchers still call. 

Med tilknytningen til SES får Hans Andersen muligheden for at skrive et nyt kapitel på sit lange CV, og de store drømme er bestemt ikke udslukket endnu. Nu giver en EM-titel for eksempel direkte adgang til VM-serien. Eller hvad med en smule medgang i kvalifikationsserien, som kunne udløse endnu en runde på den helt store scene, hvor han kender vilkårene og ved, hvad det kræver at være en af klodens hotteste speedwaykørere.

For han har jo prøvet det.

HANS ANDERSEN # 34

Født:

November 3, 1980 in Odense

Clubs in 2020:

SES – Sønderjylland Elite Speedway, Danmark.

Peterborough, Panthers, England.

Orzel Lodz, Poland.

Selected results:

2007, 2008, no. 5 In the World Cup Grandprix series.

87 Grandprix løb, 4 sejre, 16 podieplaceringer.

Winner, Ullevi 2004, Parken 2006, Prague 2006, Terenzano 2008.

The Golden Helmet, Pardubice, 2008

Team World Champion 2006 in Reading and 2008 in Vojens.

No. 4 U21 World Cup 1999 in Vojens.

Danish champion 2007

Danish U21 champion 1996

Danish 80cc champion 1995

Gift med Christina og har sønnerne August og Noah.

Latest news

OLE OLSEN FÅR UNGDOMSLØB

Under navnet Ole Olsen Cup lancerer Vojens Speedway Klub et nyt stævne for landets yngste kørere søndag den 26. april, hvor der køres to løb i 50 cc-klassen på Vojens Speedway Center. I dag begynder mange børn at træne og konkurrere i speedway allerede i...

MICHAEL JEPSEN JENSEN: JEG KØRER VM FOR MEDALJER TIL DANMARK

De seneste dages debat i polske medier om justering af pengepræmierne i VM-grandprix-serien påvirker ikke den regerende danske mester Michael Jepsen Jensen, som i år vender tilbage til sportens fornemste klasse. Af Ib Søby – Foto Frank Cilius Når vinderen af Deluxe...

DANSK GRAND PRIX ER VM-SERIENS NÆSTSTØRSTE

Med knapt 20.000 tilskuere til den historiske VM-weekend i september 2025, er Deluxe Homeart FIM Speedway Grand Prix of Denmark kun overgået af det Nationale Stadion i Warszawa. Af Ib Søby – foto Frank Cilius Med amerikansk grundighed har den, nu afgåede, VM-promotor...

Del på sociale medier