NICKI PEDERSEN DRIVING IN VOJENS

17/04/2023
Foto: I fjor vandt Holsted 44 -40 over SES på Vojens Speedway Center Vojens (Frank Cilius)

Den nyudnævnte danske landstræner i speedway er med på holdet for Holsted Tigers, når årets speedwayliga skydes i gang på Vojens Speedway Center onsdag aften.

SES – Sønderjylland Elite Speedway er forsvarende danske holdmestre – for første gang i dansk speedwayhistorie – mens Holsted Tigers er nationens mest vindende klub med hele 15 mesterskaber. Dermed åbner sæsonen med noget at et brag, hvor topkørere som Nicki Pedersen og den individuelle danske mester Rasmus Jensen, vil gøre meget for at snyde SES for en hjemmebanesejr.

Sønderjyderne stiller op med Grand Prix stjernen Anders Thomsen, Nicolai Klindt, Benjamin Basso og de to stortalenter fra Skærbæk, Mads Hansen og Jesper Knudsen.

At den 46-årige Nicki Pedersen overhovedet er køreklar er noget af et mirakel. I sommeren 2022 blev den tredobbelte livstruende kvæstet i en match i Polen, og under efterårets og vinterens langvarige genoptræning, blev han både udnævnt som ny dansk landstræner og medvirkede i en reality tv serie.

Men Nicki Pedersen vil selv sætte punktum for sit karrierestop, og i påsken stjal han overskrifterne i Polen, da han i sit comeback for klubben Grudziadz scorede maksimum 18 point, hvilket er en ekstrem bedrift og en sjældenhed.

Vojens Speedway Center venter et stort rykind, både på grund af Nicki Pedersens deltagelse, men også fordi publikum med OK Benzinkort, og kunder af Broager Sparekasse har gratis adgang.

Løbet transmitteres direkte på www.speedwayligaenplay.dk

SES - Sønderjylland Elite Speedway

1. Anders Thomsen

2. Benjamin Basso

3. Mads Hansen

4. Nicolai Klindt

5. Jesper Knudsen

Holdleder: Claus Ørts og Peter Bøndergaard

Holsted Tigers

1. Nicki Pedersen

2. Rasmus Jensen

3. René Bach

4. Claus Vissing

5. Patrick Bæk

Holdleder: Lars Munkedal

Latest news

DANSK GRAND PRIX ER VM-SERIENS NÆSTSTØRSTE

Med knapt 20.000 tilskuere til den historiske VM-weekend i september 2025, er Deluxe Homeart FIM Speedway Grand Prix of Denmark kun overgået af det Nationale Stadion i Warszawa. Af Ib Søby – foto Frank Cilius Med amerikansk grundighed har den, nu afgåede, VM-promotor...

VM 2026: GRAND PRIX I VOJENS LØRDAG DEN 12. SEPTEMBER

Fredag formiddag kom den internationale motorunion FIM med den officielle kalender, hvor Vojens Speedway Center bliver vært for FIM Deluxe Homeart Grand Prix of Denmark 2026, lørdag den 12. september. Dagen før, fredag den 11. september, får Vojens også den afgørende...

SES BEHOLDER SZOSTAK

Den 22-årige polske kører Sebastian Szostak fortsætter i 2026 hos SES - Sønderjylland Elite Speedway. Szostak var udpeget til danske matcher i denne sæson, men nåde ikke sin danske debut, på grund af en skade i Polen. Efter skades-pausen kom Szostak stærkt tilbage i...

Share on social media