BARTOSZ & DE ANDRE

28/04/2023

Et samlet korps af internationale betting-eksperter er ikke i tvivl. Bartosz Zmarzlik er kæmpe favorit til at vinde sin 4. individuelle VM titel i 2023. Vi skal tilbage til tiden med Tony Rickardsson, for at finde en lignende oplagt VM kandidat, men heldigvis er speedway også en uforudsigelig sport.

Foto: Frank Cilius

Af Ib Søby

På lørdag aften er ventetiden forbi, og det fine Stadion Milenium i kroatiske Donji Kralevec er igen vært for årets VM åbner, og stadig med tre danskere i feltet blandt klodens allerbedste speedwaykørere.

Det er 78. gang siden 1936, at sporten skal kåre en verdensmester, og det er 5. gang at Kroatien er vært for et VM Grand Prix.

Og det er bare svært at nedtone den favoritværdig som Bartosz Zmarzlik indehaver. I fjor vandt han også i Kroatien, og lagde dermed grunden til sin tredje VM titel. Den senere bronzevinder Maciej Janowski blev toer, mens Danmark havde Mikkel Michelsen på podiet.

Kort efter blev Michelsen skadet.

Men det er et faktum, at siden Grand Prix seriens indførelse i 1995, har den kører som bliver verdensmester – som minimum – været en den ene af seriens første to Grand Prix finaler. Det gælder om at være med helt fremme fra starten af VM serien, og på den anden side, ser vi allerede på lørdag aften nogle kørere som ikke bliver verdensmester i år.

34 årige Leon Madsen er i vinterpausen flyttet til Vejle med sin familie, og det bliver spændende at se, om det betyder en forskel, at være ude af det speedwaygale Polen.

Men sandheden er også den, at det er fire år siden, at Madsen har vundet Grand Prix sejre. Og det skal der til for at slå Zmarzlik.

Dan Bewley, Maciej Janowski og Tai Woffinden kan vel også betegnes som medaljekandidater.

Danmarks seneste Grand Prix vinder er Anders Thomsen, der med sejren på sin polske hjemmebane i Gorzow, fik et internationalt gennembrud, mens danskerne var dybet koncentreret om Vingegaard og Tour de France.

På lørdag får vi et retvisende billede af Thomsen, efter den lange skadespause, og han har jo, sammen med Mikkel Michelsen, sat sig under hårdt pres ved ikke at køre kvalifikation med 2024.

De skal således helst slutte i top seks.

Robert Lambert, Max Fricke, Patryk Dudek, Frederik Lindgren og Martin Vaculik, er alle klassekørere som kan vinde Grand Prix sejre, men jeg tvivler på stabiliteten over 10 løb.

Fotos: Frank Cilius

Seneste nyheder

SES SEJEREDE SMUKT

På en lun og solgylden aften vandt SES – Sønderjylland Elite Speedway årets sidste match i grundserien over Holsted Tigers med 45-39. Hermed ligger det klart, at Vojens Speedway Center bliver været for DM Superfinalen onsdag den 23. september, men aftenens øvrige...

LEON MADSEN I VOJENS ONSDAG

Den 37‑årige danske mester, grandprix‑stjerne og dobbelte VM‑sølvvinder Leon Madsen stiller onsdag op som gæstekører for Holsted Tigers, når grundserien i den danske liga afsluttes, og topholdet SES – Sønderjylland Elite Speedway tager imod. Af Ib Søby – foto FIM 2023...

GRAND PRIX – DANSKERE KLAR TIL VOJENS

Foto: Frank Cilius Den Internationale Motorunion FIM og promotor Mayfield har nu offentliggjort navnene på banereserverne til VM‑weekenden på Vojens Speedway Center den 11. og 12. september. Her afvikles både Deluxe Homeart FIM Speedway Grand Prix og VM‑afgørelsen i...

SES SEJRER OG ER STADIG TOPHOLD

2.368 publikummer og mange tv seere oplevede en flot speedwayaften i Vojens, da SES – Sønderjylland Elite Speedway slog Esbjerg Vikings med 46-38 og tog også bonuspoint - efter sejren på 43-41 i maj måned på Granly Arena. Esbjerg satsede med verdensstjernerne Emil...

Del på sociale medier