Vejrguderne skulle selv se speedway

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Del denne artikel med dine venner

De havde travlt hele sidste uge. Vejrguderne. De skulle jo servicere det danske landbrug, gartnerierne, befolkningens haver og alle byernes smukke parkanlæg. Det handler naturligvis om miljø, klima og biodiversitet. I speedwaymæssig sammenhæng så det dog skidt ud i dagene op til åbningsløbet i Vojens. Men da Nanna Gundersen sang den danske nationalmelodi lørdag den 10. august kokken 17.45, tog vejrguderne sig et par timers pause, for nu var der igen ræs på det legendariske stadion.

Af Ib Søby

Selvfølgelig havde Jacob Olsen og hans fremragende stab været forudseende og dækkede banen til med presenninger fredag aften. Man vidste, at der ville komme en del byger natten før den begivenhed, som skulle markere Vojens Speedway Centers tilbagekomst.

Selv lørdag formiddag kom der nogle regnskyl, som nærmest mindede om tropisk uvejr i Singapore og omegn. Den sportslige jury med svenske Krister Gardell, dommer Artur Kurzmirz og topfolkene fra promotor firmaet One Sport holdt vejret, da man ved middagstid pakkede banen ud for at gøre klar til det obligatoriske træningspas. Det lykkedes uden de store problemer, og de kørere som ønskede det, fik prøvet nogle omgange på den fede racerbane, som Vojens jo vitterligt er.

Så kom der flere sorte skyer og regnskyl, mens VIP-teltet og Kærgården Lounge efterhånden blev fyldt op med forretningsfolk, sponsorer og andet godtfolk, som skulle spise, drikke, og sammen varme op til aftenens begivenhed.

I ryttergården var der en stemning af stilhed før storm. Den sportslige storm. Alle skævede i ny og næ op mod himmelen, mens man overbeviste sig selv og andre om, at det nok skulle gå alt sammen. Det store tv-hold, som skulle producere levende billeder og lyd til hele verden, arbejdede ufortrødent og med stor præcision. – Det er jo Vojens, vi har prøvet det før, sagde teknisk koordinator Morten Durloo.

Rygterne begyndte at svirre. Den regerende europamester og grandprix- sensationen Leon Madsen ville måske ikke komme til start. Han døjer med en diskusprolaps og skal opereres i oktober. Men aftenen før, var han styrtet i den polske liga med et slemt skrub i ryggen og en læderet fod til følge. Mange havde håbet, at Madsen trods alt ville flyve til Billund og hilse på fans, dansk presse og støtte den klub, han selv blev meldt ind i tidligt på foråret.

Men den hårdtprøvede Madsen valgte at blive i Gdynia og spare på helbredet inden den kommende måneds opgaver – og selvfølgelig det danske VM-grandprix lørdag den 7. september.

Det gav til gengæld en gylden chance til førstereserven, U21- landsholdskaptajn Frederik Jakobsen, som under stor jubel scorede syv flotte points.

Speedwaypublikum er et særligt folkefærd. De kæmper ikke imod vejrguderne, men møder trofast frem iført gummistøvler, paraply og regnfrakker. Mange også med en campingstol, så man kunne etablere sin egen lille VIP Zone på skråningen med godt udsyn til både banen og de to storskærme, som gav slow-billeder af starterne og eventuelle crash.

Musikken pumpede løs i et virkeligt velfungerende højtalersystem, mens den rutinerede speakerduo, Carsten Agerbæk og Jens Nim, begyndte at underholde med interviews, fakta og nyheder. Landstræner Hans Nielsen, Jacob Olsen, mange kørere og den tidligere verdensmester Sam Ermolenko (nu tv-kommentator) blev interviewet, mens stemningen og forventningsglæden langsomt steg minut for minut op til starten.

I VIP-loungen var der taler og indslag med bl.a. Nicki Pedersen og ishockeytræner Mario Simioni fra SønderjyskE Elite Sport.

– Nicki, hvad betyder face off i ishockey?

– Uhh. Det ved jeg ikke.

– Mario, hvilken hjelmfarve har startgate fire?

– Hmmm, I am not sure. Pink?

Det var afslappende og gemytligt, ligesom sponsor Ovethi – Dæk.dk – havde en fin lodtrækning med flotte præmier.

Der kom stadig heftige byger.

En time før starten mødte jeg Jacob Olsen i hans kontor. Der var helt stille, og Jacob stod og kiggede ud af vinduet. Vi havde en kort snak.

– Nu kan du tage en dyb indånding og prøve at slappe af, sagde jeg lavmeldt.

Jacob nikkede.

– Ja, nu er der ikke mere, vi kan gøre. Nu er det op til løbsledelsen og kørerne.

Jeg forstod godt, hvilke følelser han tumlede med. Gennem de sidste syv måneder havde han – sammen med Helge Frimodt Pedersen og Søren Steno – knoklet som et bæst for at være klar til i aften. Både med den omfattende renovering, alt det sportslige og rekrutteringen af officials og alle de frivillige medarbejdere, som leverede en formidabel indsats.

Der kom stadig folk ind. Over seks tusinde, hvilket var mere end forventet. Pølserne sydede i boderne, hvor liter efter liter af fadøl røg over disken. I ryttergården begyndte mekanikerne så småt at varme motorcyklerne op, og i den spritnye presselounge sad det internationale pressekorps klar med program og computer.

Terningerne var kastet.

Med kørerpræsentationen og Nannas sang steg euforien til nye højder. Nu var det showtime, og det allerførste heat i den nye æra blev vundet af EM-etter Grigory Laguta, mens wildcard-køreren Peter Kildemand blev udelukket. Åh nej, skulle Laguta – i Leon Madsens fravær – stikke helt af og fjerne spændingen før sidste EM-afdeling om en måned i Chrozow?

Men så kom Pedersen.

Nicki Pedersen.

Med forrygende kørsel, som i sine unge dage, henrykkede han publikum flere gange og viste, at han måske var manden, som skulle gå hele vejen. Mikkel Michelsen og Michael Jepsen Jensen lavede også flotte heatsejre, og forhåbningerne om regulær dansk succes røg i vejret.

Et forfærdeligt styrt og en påkørsel af svenske Antonio Lindbäck i heat otte, skabte en knugende fornemmelse over hele stadion. Det er også en del af speedway, men det så virkelig slemt ud. Senere på sygehuset blev det konstateret, at han var ”sluppet” med et brækket kraveben.

Hermed kom reserven Andreas Lyager på banen, og minsandten om ikke den regerende danske U21-mester også tog point og to heatsejre.  

Alle havde nærmest glemt alt om vejret i den store spænding. Men siden nationalsangen kom der ingen dråber, mens vinden blæste skyerne videre mod Fyn og Sjælland.

Ved 20-tiden stod det klart, at Nicki Pedersen og Mikkel Michelsen havde scoret point nok til at komme direkte i finalen. Nu manglede bare sidste-chance-heatet med Jepsen Jensen, Woryna, Smektala og finske Timo Läthi.

Under endeløs jubel vandt Jepsen Jensen, ligesom dengang han vandt finalen i Nordic VM-grandprix i 2012 foran Nicki. Kacpar Woryna tog andenpladsen og var også finaleklar.

Nicki Pedersen har vundet alt i hele verden, men bare ikke et stort og vigtigt løb på dansk grund.

Det gentog sig lørdag aften.

I finalen blæste Michelsen afsted foran Woryna, mens Nicki fik en lille 2012-hævn over Jepsen Jensen. Veteranen tog 3. pladsen, og henviste Jepsen Jensen til rollen som sorteper.

– Ja, jeg skal åbenbart ikke vinde store løb på dansk grund – i hvert fald ikke individuelle løb, sukkede Nicki bagefter. Men han var tilfreds med podiet og i det hele taget med, at Vojens nu er funktionsdygtig igen.

– Det er så fedt at køre her, sagde Nicki og takkede publikum, der knap nok havde forladt stadion, inden vejrguderne igen tog på arbejde og sendte byge efter byge med over Vojens.

Deres pause var slut

For Mikkel Michelsen blev lørdag aften hans reelle internationale gennembrud. Han er nu gigant-favorit til et wildcard lørdag den 7. september, når VM-grandprixserien lægger vejen forbi.

Det er jo lige netop derfor, det er så vigtigt at få Vojens tilbage. Det er det internationale mekka, hvor unge danske kørere kan drømme om at vinde og opnå berømmelse og hæder. Mikkel Michelsen gjorde det i lørdags, og mange unge danskere drømmer nu om at gøre det samme i de kommende år.

Men kære vejrguder, tag gerne en fridag lørdag den 7. september.