SPAREKASSE OG SPEEDWAY STYRKER SAMMENHOLD

16/04/2021

Speedwaylivet i Vojens får et økonomisk løft. Både den professionelle afdeling i SES – Sønderjylland Elite Speedway og talentudviklingen i Vojens Speedway Klub, får gavn af et nyt sponsorat fra Broager Sparekasse.

Af Ib Søby

Det handler om meget andet end kroner og ører, når Broager Sparekasse ønsker at støtte den speedwaysport som – sammen med ishockey – har givet Vojens en central placering i de fleste sportsinteresserede danskeres bevidsthed.

– Vi blev taget godt imod, da vi åbnede vores filial i Vojens i august 2019. Helt fra starten har det været vores klare hensigt at give opbakning til lokale aktiviteter, kulturliv og sport. Vi ser det som en helhedsbetragtning, hvor vi skal gøre hinanden stærkere i lokalsamfundet gennem nærvær og tillid, siger Morten Vestergaard, som er underdirektør i Broager Sparekasse.

Jacob Olsen fra Speed1way lægger da heller ikke skjul på betydningen af det nye sponsorat, der giver et kærkomment økonomisk løft i en periode, hvor de sportslige aktiviteter er hæmmet af corona-restriktioner. Men sparekassens grundlæggende værdier, ordentlighed og vindermentalitet, passer også helt perfekt ind i det nye samarbejde.   

– Jeg ser netop mange sammenfald, mellem de værdier vi har i SES – Sønderjylland Elite Speedway og Vojens Speedway Klub. Nok vil vi gerne levere hæsblæsende underholdning, men på langt sigt handler det om at skabe vækst og netværk til gavn for hele Sønderjylland, siger Jacob Olsen.

Broager Sparekasse har eksisteret siden 1845.Sparekassen støtter årligt lokale tiltag med over 2,5 millioner kroner og således også SønderjyskE i fodbold, håndbold og ishockey.

Foto: Speedwaykørerne Jonas og Jesper Knudsen sammen med Kunderådgiver Stefanie Holm og Erhvervschef Ole V.B. Andersen fra Broager Sparekasse.

Seneste nyheder

MIKKEL ANDERSEN KLAR TIL RIGA

Onsdag aften var Mikkel Andersen flyvende, da han var med til at sikre SES – Sønderjylland Elite Speedway en plads i årets DM-holdfinale. Nu sætter han kursen mod den lettiske hovedstad Riga, hvor årets 2. runde i det individuelle U21 VM – SGP2 – køres, og Mikkel...

Højspænding i historiske Wroclaw

Det sendte chokbølger gennem det speedway glade Polen, da den regerende verdensmester Bartosz Zmarzlik missede semifinalen ved det forrige grandprix i Cardiff. Det var første gang i 52 VM løb – i træk – at manden fra Stettin ikke nåede med blandt de otte bedste....

ANDERS THOMSEN KLAR TIL DANSK GRAND PRIX

Så er det bekræftet, at den 30-årige Anders Thomsen kommer til start i det danske FIM DeluxeHomeart Speedway Grand Prix på Vojens Speedway Center, lørdag den 14. september. Efter ugers spekulationer har FIM og Warner Brothers Discovery godkendt indstillingen fra DMU...

MUSIKFESTIVAL PÅ SPEEDWAY CENTER

Danske topnavne indtager Vojens Speedway Center lørdag den 24. maj 2025, når landets Nationale Speedwayarena fejrer 50 års jubilæum med en storstilet musikfestival, under navnet SES Festival. I løbet af efteråret 2024 offentliggøres hvilke bands og solister som...

Del på sociale medier