SPAREKASSE OG SPEEDWAY STYRKER SAMMENHOLD

16/04/2021

Speedwaylivet i Vojens får et økonomisk løft. Både den professionelle afdeling i SES – Sønderjylland Elite Speedway og talentudviklingen i Vojens Speedway Klub, får gavn af et nyt sponsorat fra Broager Sparekasse.

Af Ib Søby

Det handler om meget andet end kroner og ører, når Broager Sparekasse ønsker at støtte den speedwaysport som – sammen med ishockey – har givet Vojens en central placering i de fleste sportsinteresserede danskeres bevidsthed.

– Vi blev taget godt imod, da vi åbnede vores filial i Vojens i august 2019. Helt fra starten har det været vores klare hensigt at give opbakning til lokale aktiviteter, kulturliv og sport. Vi ser det som en helhedsbetragtning, hvor vi skal gøre hinanden stærkere i lokalsamfundet gennem nærvær og tillid, siger Morten Vestergaard, som er underdirektør i Broager Sparekasse.

Jacob Olsen fra Speed1way lægger da heller ikke skjul på betydningen af det nye sponsorat, der giver et kærkomment økonomisk løft i en periode, hvor de sportslige aktiviteter er hæmmet af corona-restriktioner. Men sparekassens grundlæggende værdier, ordentlighed og vindermentalitet, passer også helt perfekt ind i det nye samarbejde.   

– Jeg ser netop mange sammenfald, mellem de værdier vi har i SES – Sønderjylland Elite Speedway og Vojens Speedway Klub. Nok vil vi gerne levere hæsblæsende underholdning, men på langt sigt handler det om at skabe vækst og netværk til gavn for hele Sønderjylland, siger Jacob Olsen.

Broager Sparekasse har eksisteret siden 1845.Sparekassen støtter årligt lokale tiltag med over 2,5 millioner kroner og således også SønderjyskE i fodbold, håndbold og ishockey.

Foto: Speedwaykørerne Jonas og Jesper Knudsen sammen med Kunderådgiver Stefanie Holm og Erhvervschef Ole V.B. Andersen fra Broager Sparekasse.

Seneste nyheder

MICHAEL JEPSEN JENSEN: JEG KØRER VM FOR MEDALJER TIL DANMARK

De seneste dages debat i polske medier om justering af pengepræmierne i VM-grandprix-serien påvirker ikke den regerende danske mester Michael Jepsen Jensen, som i år vender tilbage til sportens fornemste klasse. Af Ib Søby – Foto Frank Cilius Når vinderen af Deluxe...

DANSK GRAND PRIX ER VM-SERIENS NÆSTSTØRSTE

Med knapt 20.000 tilskuere til den historiske VM-weekend i september 2025, er Deluxe Homeart FIM Speedway Grand Prix of Denmark kun overgået af det Nationale Stadion i Warszawa. Af Ib Søby – foto Frank Cilius Med amerikansk grundighed har den, nu afgåede, VM-promotor...

VM 2026: GRAND PRIX I VOJENS LØRDAG DEN 12. SEPTEMBER

Fredag formiddag kom den internationale motorunion FIM med den officielle kalender, hvor Vojens Speedway Center bliver vært for FIM Deluxe Homeart Grand Prix of Denmark 2026, lørdag den 12. september. Dagen før, fredag den 11. september, får Vojens også den afgørende...

Del på sociale medier