Olsen Junior

Som søn af et af Danmarks største sportsikoner blev Jacob Olsen født ind i speedwaysporten. Derfor var det en naturlig beslutning at indtræde som direktør for Vojens Speedway Center ved udgangen af 2018. Efter mange år i cykelbranchen er Jacob Olsen således helt tilbage i den sport, hvor han både har været professionel kører, landstræner og tv-kommentator.

Af Ib Søby  

Der kan være store fordele, men også store ulemper, ved at være barn af en folkekær sportsstjerne som Ole Olsen. Særligt i Jantelovsdanmark, når man som Jacob indleder en karriere indenfor for samme idræt som faren.

– Jeg synes, det var lidt 50/50. Da jeg begyndte at køre 80cc, havde min far travlt med at hjælpe Erik Gundersen til hans første verdensmesterskab i 1984. Så jeg blev ikke båret frem af min far, men omvendt vidste folk jo godt, hvem jeg var, og det kunne også åbne nogle døre for mig.

Opmærksomheden kunne dog tage overhånd, når Ole Olsen tog sin hustru Ulla og drengene, Jacob og Torben, med ud at spise på en restaurant.

– Vi nåede aldrig at tale sammen under forretten, for folk kom altid hen og skulle have fars autograf og have taget billeder, inden vi fik lidt fred for os selv. Det var nu ikke noget problem, bare en konstatering, som vi naturligvis accepterede som en del af fars virke, husker Jacob Olsen.

Mandag den 18. september 1972 kom Jacob til verden på Haderslev Sygehus. Ulla og Ole, der boede i et lille forstadshus i Holmes Chapel i Manchester, havde beslutte at Ulla skulle være i Danmark omkring fødslen, mens Ole selv havde styrtende travlt. Han var sensationelt blevet verdensmester året før, og skulle lørdagen før Jacobs ankomst søge at genvinde sin VM-titel på Wembley i London.

Den mission mislykkedes som bekendt for Ole Olsen, der havde et uheld i sit første heat, og måtte tage til takke med bronze efter ærkerivalen Ivan Mauger og svenske Bernt Persson. Til gengæld vandt han helt planmæssigt det danske mesterskab på Korskrobanen ved Esbjerg om søndagen, inden han sent samme aften tog med Ulla på fødegangen.

Allerede et par timer efter Jacobs fødsel var Ole på farten igen. Han havde et vigtigt løb i Reading, mens de danske medier skrev, at Ole Olsen havde tabt sit VM, men vundet en søn.

Jacob sad allerede på en 50cc motorcykel som tre-årig, men da han nærmede sig den skolepligtige alder, omkring 1978, flyttede familien Olsen permanent til Danmark i et hus ved Lillebælt beliggende i det smukke Skærbæk ved Fredericia. Med denne base begyndte Jacob at køre på Vejlbybanen.

– Senere flyttede vi til Sommersted, men jeg valgte at blive ved med at være medlem i Vejlby og kørte ungdomsspeedway på 80 cc holdet, fortæller Jacob Olsen, som husker sammenholdet og kammeratskabet, som noget af det mest værdifulde i sine unge år.

I sit sidste år på 80 cc vandt Jacob Olsen det danske mesterskab, og var året efter, i 1989, klar til de store 500 cc-motorcykler. Her blev han nummer to ved det danske U21-mesterskab i Glumsø, og en fornuftig karriere som professionel i England synes helt oplagt.

– Jeg havde min gode ven Lars Lass som fast mekaniker, og det hele så rigtigt godt ud. Især da vi i 1990 kvalificerede os til U21 VM-finalen, husker Jacob Olsen.

Den finale, som kørt blev i det daværende Sovjetunionen, nåede Jacob dog aldrig. Kort forinden var han blevet ramt af den aggressive madforgiftning, Yrsinia, som satte ham helt ud af spillet i en længere periode.

– Det var hæsligt, og jeg var virkeligt slået ud. Jeg havde været i topform og kunne måske have vundet den finale, men var nu nærmest sat skakmat.

Med stædighed og vilje fik Jacob Olsen gang i hjulene igen, og havde i første halvdel af 90’erne nogle gode år hos Coventry i den britiske liga. Her var han holdkammerat med stjerner som Hans Nielsen, John Jørgensen og engelske Andy Smith. Ofte tilbragte han vintermånederne i Australien, hvor speedwaysæsonen blomstrer, mens europæerne skutter sig i kulden. På grund af regelændringer i den britiske liga flyttede han til Wolverhampton, hvor han kom på hold med amerikanske Sam Ermolenko og svenske Peter Karlsson.

– Det var måske en fejl at vælge Wolverhampton på det tidspunkt, men under alle omstændigheder skete der nogle andre ting, som gjorde, at jeg stoppede min aktive karriere som kun 23-årig, fortæller Jacob Olsen.

Hans gode ven og kollega Richard Juul blev hårdt kvæstet i et modbydeligt crash i Swindon, hvilket fuldstændig optog Jacobs opmærksomhed i mange uger bagefter. Jacob var selv styrtet ved DM-finalen i Herning og havde fået en alvorlig skade i hånden, som krævede flere operationer.

– Min egen skade var én ting, men Richards ulykke fjernede simpelthen så meget af min motivation og kørerlyst. I lang tid var jeg i tænkeboks om, hvad jeg skulle med mit speedwayliv. Juul vandt førligheden tilbage og er i dag bosiddende i England.

Fra en helt anden kant kom en mulighed, som Jacob Olsen ikke havde forestillet sig.

I 1995 blev Grandprix-serien om verdensmesterskabet i speedway indført, og det betød også nye tv-aftaler med de landes tv-stationer, som havde interesse i topspeedway. Det blev Nordisk Film og den karismatiske producer Heinrich Lund, der udviklede tv-konceptet til hele verden. Til de danske seere var det således TV3, som viste VM-speedway, og de tilbød Jacob rollen som medkommentator.

– Det var en helt ny verden, der åbnede sig, og jeg var lykkelig for, at jeg kunne bruges til noget andet i sporten, siger Jacob Olsen. Siden var TV2 på banen, og i en lang årrække var det dk4 og DR, der sendte VM og danske ligaløb med Jacob som én af stemmerne bag mikrofonerne. Samtidig var han blevet forhandler hos Design Cykler i Odense, mens der også var overskud til at træne unge kørere i Odin og i hans gamle klub i Fredericia.

Da Danmarks Motor Union i slutningen af 90’erne var på udkig efter en landstræner, som skulle afløse Erik Gundersen, faldt øjnene naturligt nok på Jacob Olsen.

– Det var en fantastisk tillidserklæring, og jeg så store muligheder for at skabe en ny æra i dansk speedway. Jeg havde tre mål; at gøre det attraktivt at køre på det danske landshold, at skabe en ny individuel verdensmester og at vinde Hold-VM.

Legenden Hans Nielsen stoppede i 1999 og en direkte afløser som fyrtårn for dansk speedway, stod ikke umiddelbart klar i kulissen.

– Vi begyndte forfra med at sætte nye standarder for træningssamlinger og organisatoriske forberedelser. Jeg byggede landsholdet op omkring unge kørere som Nicki Pedersen, Hans Andersen og Charlie Gjedde.

Gennembruddet for den nye generation kom i 2002, hvor det danske landshold sensationelt vandt VM-sølv i Peterborough. Det var i kamp mod de stærke svenske og australske landshold. Året efter vandt Nicki Pedersen sit første individuelle verdensmesterskab.

– Jeg var meget krævende og kontant i mine udmeldinger. Men ofte kunne jeg mærke, at der ikke var opbakning til mine metoder hos DMU, der nok så tingene på en anden måde end jeg. De syntes for eksempel, at min telefonregning var eksorbitant stor, fordi jeg følte det nødvendigt at ringe og tale med kørerne, når de havde været ude og kæmpe på banerne, husker Jacob Olsen.

I 2004 valgte han at stoppe som landstræner for at koncentrere sig som sin familie med hustruen Anette, sine forretninger med Design Cykler og funktionen som tv-kommentator.

– Jeg har altid vidst, at jeg ville komme tilbage til en aktiv rolle i sporten. Med genrejsningen af Vojens kan vi være med til at skabe et vigtigt fundament for de kommende generationer. Speedway er en fantastisk sport, som giver de unge en modenhed og et livsvarigt sammenhold og kammeratskab. Et eller andet sted handler det her ikke kun om sportslige resultater, men også om en form for kulturarv i et velfungerende dansk samfund, siger Jacob Olsen.