MICHELSENS MULIGE MESTERSTYKKE

21/08/2020

Forleden fik den 26-årige Mikkel Michelsen en fødselsgave af Martin Smolinski. Tyskeren meldte fra til årets VM Grand Prix serie, og dermed overtog førstereserve Michelsen pladsen. Lørdag aften kan Michelsen kvitterer, ved at kvalificerer sig til VM 2021.

Foto: Lasse Lagoni

Af Ib Søby

Som bekendt styrtede Smolinski tidligere på året, under træning i Leipzig, og den sympatiske tysker må nu erkende, at kampen mod uret blev tabt. Han må overlade pladsen til det corona-amputerede VM 2020 til Mikkel Michelsen.

Lørdag aften gælder det så tre Grand Prix pladser til næste år, og hertil har Danmark – DMU – fået tildelt én eneste plads.

Det samme gælder for de femten andre lande.

En mand fra hvert land, tyve heats, tre billetter til VM Grand Prix 2021.

Scenen på lørdag er i øvrigt den samme som i fjor. Oprindeligt skulle årets Grand Prix Challenge køres i slovakiske Zarnovica – men intet er jo normalt i 2020 – og da slovakkerne meldte fra, var kroatiske Gorican, beliggende i byen Donji Kralevec, klar til at tage over.

Den kroatiske storentreprenør og baneejer Zvonko Pavlic har således igen givet sin søn, Jurica, de bedste betingelser for at krone karrieren med en tur i det forjættede land, som Grand Prix serien er.

I fjor i Gorican snuppede Matej Zagar, Niels Kr. Iversen og Max Fricke de tre VM pladser.

Matej Zagar er med igen på lørdag, og det samme er Fricke, men Michelsen skal også op mod hårde nysere som Grigori Laguta, Timo Lahti og Krzysztof Kasprzak.

Det er et uforudsigeligt løb, men hvis Michelsen slutter i top tre, har det været en virkelig god uge omkring hans fødselsdag – også for dansk speedway, naturligvis.

Grand Prix Challenge 2020

1 Grigori Laguta, RUS 

2 Krzysztof Kasprzak, POL 

3 Matej Žagar, SLO 

4 Mikkel Michelsen, DEN

5 Jurica Pavlic, KRO

6 Nicolas Covatti, ITA

7 Oliver Berntzon, SVE

8 Broc Nicol, USA

9 Adam Ellis, GB

10 Kevin Woelbert, TYS 

11 Timo Lahti, FIN

12 Vaclav Milik, TJK 

13 Max Fricke, AUS

14 Jevgenij Kostigovs, LET

15 Dimitri Bergé, FRA

16 Aleksandr Loktaev, UKR

..

17 Nick Skorja, SLO

18 Norbert Magosi, UNG

Seneste nyheder

SES SEJRER STORT

Med 16 point - 50 mod 34 - bevarede SES – Sønderjylland Elite Speedway spidsen i den danske SpeedwayLigaen efter aftenens match på Vojens Speedway Center mod Nordjysk Elite Speedway. Nordjyderne kom aldrig rigtigt til fadet på en – i øvrigt udramatisk og velarrangeret...

OK PENGE TIL VOJENS SPEEDWAY KLUB

En check på 11.825 kroner blev i onsdags overrakt fra OK til ungdomsarbejdet i Vojens Speedway Klub. Det skete i forbindelse med matchen SES – Sønderjylland Elite Speedway mod Region Varde, hvor Peder Venter fra OK kunne overrække den årlige donation til VSK-formand...

SMAL MEN SIKKER SES SEJR

Med 44-40 på Vojens Speedway Center sejrede SES – Sønderjylland Elite Speedway over gæsterne fra Region Varde Elite Sport. Den smukt afviklede match – uden problemer af nogen art – var ganske lige i den første del, hvor stillingen var uhyre tæt. Efter heat 10 stod den...

SES SLOG GSK GRINDSTED

De nye 5-1ér skilte, som publikum hiver i vejret når SES- Sønderjylland scorer dobbeltsejre, kom i den grad i brug i aftenens match på Vojens Speedway Center. SES scorede dobbeltsejr i de tre første heats til de knapt 2000 tilskueres store begejstring – og dermed var...

Del på sociale medier