GYSER VENTER I ESBJERG

28/08/2023

Onsdag aften skal det afgøres, hvor årets DM superfinale i speedway skal køres. Matchen mellem Esbjerg Vikings og SES – Sønderjylland Elite Speedway bliver en nervepirrende thriller, om hvilket af de to hold som vinder grundserien, og får DM-værtskabet onsdag den 20. september.

Foto: Frank Cilius

Af Christina Thomas Lassen

For Esbjerg Viklings kræver det en sejr på fem point, da Sønderjylland Elite Speedway vandt de to klubbers første indbyrdes møde i denne sæson med 44-40.

Det hold som vinder samlet – ude og hjemme – får et bonuspoint til den samlede stilling.

Vinder Esbjerg Vikings med fem point eller mere, får klubben det eftertragtede bonuspoint, og det er nok til at få superfinale på hjemmebane. Taber Esbjerg Vikings, eller vinder med mindre end fire point, skal superfinalen for tredje år i træk afvikles på Vojens Speedway Center.

Skulle opgøret på Granly Arena ende med en fire-point sejr til Esbjerg Vikings, vil de to hold stå helt lige, og det vil udløse en spektakulær omkørsel med to kørere fra hvert hold, om den endelige sejr i grundserien og DM-værtskabet.

SES – Sønderjylland Elite Speedway er fortsat uden deres to skadede stjerner, Anders Thomsen og Nicolai Klindt, som bliver erstattet af vice-verdensmester Leon Madsen og det unge stortalent Mikkel Andersen.

Esbjerg Vikings stiller med et stærkt hold anført af veteranen Niels Kr. Iversen.

Matchen begynder kl. 18.30 og kan også ses på live-stream, hvor journalisten Ib Søby kommenterer sammen med den 17-dobbelte verdensmester Erik Gundersen.

https://www.speedwayligaenplay.dk/

Esbjerg Vikings
1. Niels Kr. Iversen
2. Matias Nielsen
3. Jonas Jeppesen
4. Emil Breum
5. Luke Becker
Holdleder. Tom Pårup Madsen

SES – Sønderjylland Elite Speedway
1. Leon Madsen
2. Mads Hansen
3. Benjamin Basso
4. Jesper Knudsen
5. Mikkel Andersen
Holdleder: Claus Ørts og Peder Bøndergaard

Seneste nyheder

SES SEJEREDE SMUKT

På en lun og solgylden aften vandt SES – Sønderjylland Elite Speedway årets sidste match i grundserien over Holsted Tigers med 45-39. Hermed ligger det klart, at Vojens Speedway Center bliver været for DM Superfinalen onsdag den 23. september, men aftenens øvrige...

LEON MADSEN I VOJENS ONSDAG

Den 37‑årige danske mester, grandprix‑stjerne og dobbelte VM‑sølvvinder Leon Madsen stiller onsdag op som gæstekører for Holsted Tigers, når grundserien i den danske liga afsluttes, og topholdet SES – Sønderjylland Elite Speedway tager imod. Af Ib Søby – foto FIM 2023...

GRAND PRIX – DANSKERE KLAR TIL VOJENS

Foto: Frank Cilius Den Internationale Motorunion FIM og promotor Mayfield har nu offentliggjort navnene på banereserverne til VM‑weekenden på Vojens Speedway Center den 11. og 12. september. Her afvikles både Deluxe Homeart FIM Speedway Grand Prix og VM‑afgørelsen i...

SES SEJRER OG ER STADIG TOPHOLD

2.368 publikummer og mange tv seere oplevede en flot speedwayaften i Vojens, da SES – Sønderjylland Elite Speedway slog Esbjerg Vikings med 46-38 og tog også bonuspoint - efter sejren på 43-41 i maj måned på Granly Arena. Esbjerg satsede med verdensstjernerne Emil...

Del på sociale medier