Glas & Galla I Vojens

04/05/2019

Over 300 gæster fra nær og fjern lagde fredag eftermiddag vejen forbi Vojens Speedway Center, og tilbragte nogle festlige timer i godt selskab.

Hermed blev markeringen af Jacob Olsens overtagelse af det 44-årige speedwaymekka fejret. Det blev et tilløbsstykke, som oversteg alle forventninger.

Der var mange repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, politikere, nuværende og forhenværende speedwayprofiler blandt gæsterne.

I en tale takkede Jacob Olsen sin familie, sine medarbejdere og hans talrige samarbejdspartnere. Ny Haderslev Borgmester Hans Peter Geil (V) glædede sig over det nye tiltag, som vil være med at skærpe områdets idrætsprofil sammen med fx ishockey og fodbold.

Ole Olsen var meget bevæget i sin tale, hvor han kom med et par gode anekdoter fra Jacobs pure barndom, som dengang, hvor Ole – i sin travlhed – havde glemt og efterladt Jacob hos sin tidligere forretningspartner.

Der var også indslag med den første medaljevinder på Vojens Speedway Center, nemlig Alf Busk, som i 1977 vandt U21 VM. Alf blev præsenteret sammen med den 17-årige Jonas Knudsen, som 40 år senere vandt 250cc VM i Prag.

Et spektakulært dagslys-fyrværkeri sendte kaskader af farverige glimt med bulder og brag over stadion og Danmarks fem individuelle verdensmestre, Ole Olsen, Erik Gundersen, Hans Nielsen, Jan O. Pedersen og

Nicki Pedersen blev præsenteret af journalist Ib Søby.

Dagens mest rørende moment var, da Erik Gundersen forærede Jacob Olsen sit officielle FIM-diplom for VM-titlen i 1988 – som han netop vandt i Vojens. Eriks datter Nanna, der sang hele eftermiddagen med guitaristen Jesper Steensbeck, afsluttede med den danske nationalmelodi og en smuk udgave af Chers klassiker ”Believe”.

Seneste nyheder

MIKKEL ANDERSEN TÆNKER SPEEDWAY DØGNET RUNDT

Den første fulde sæson på 500cc har overrasket det 16-årige stortalent Mikkel Andersen positivt, og i forhold til SpeedwayLigaen, fortsætter Andersen hos SES – Sønderjylland Elite Speedway i 2025. Af Ib Søby - Fotos Frank Cilius Trods sin bopæl nord for Horsens, er...

MADS HANSEN: Vi skal være bedre til at være gode på samme tid

Den 24-årige Mads Hansen erkender sin andel i de manglende resultater for SES – Sønderjylland Elite Speedway i 2024, men han bliver på holdet, og glæder sig til næste sæson, hvor han – udover SES – også fortsætter hos polske Czestochowa og hos svenske Vestervik. Foto:...

EUROPAMESTER TIL SES – SØNDERJYLLAND ELITE SPEEDWAY

Den lettiske grandprix stjerne Andzejs Lebedevs tørner ud for SES i sæson 2025. Den 29-årige dobbelte europamester har valgt SES i den danske SpeedwayLigaen, for at blive bedre på en bane som i Vojens, hvor han ikke altid har kunnet finde sig til rette. Foto: Warner...

ANDERS THOMSEN BLIVER HOS SES

Den tredobbelte danske mester, og 2025-grandprix kører, Anders Thomsen, har forleden underskrevet en ny aftale med SES – Sønderjylland Elite Speedway, og fortsætter næste sæson som holdkaptajn på det professionelle hold, med base på Vojens Speedway Center. Af Ib Søby...

Del på sociale medier