Glas & Galla I Vojens

04/05/2019

Over 300 gæster fra nær og fjern lagde fredag eftermiddag vejen forbi Vojens Speedway Center, og tilbragte nogle festlige timer i godt selskab.

Hermed blev markeringen af Jacob Olsens overtagelse af det 44-årige speedwaymekka fejret. Det blev et tilløbsstykke, som oversteg alle forventninger.

Der var mange repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, politikere, nuværende og forhenværende speedwayprofiler blandt gæsterne.

I en tale takkede Jacob Olsen sin familie, sine medarbejdere og hans talrige samarbejdspartnere. Ny Haderslev Borgmester Hans Peter Geil (V) glædede sig over det nye tiltag, som vil være med at skærpe områdets idrætsprofil sammen med fx ishockey og fodbold.

Ole Olsen var meget bevæget i sin tale, hvor han kom med et par gode anekdoter fra Jacobs pure barndom, som dengang, hvor Ole – i sin travlhed – havde glemt og efterladt Jacob hos sin tidligere forretningspartner.

Der var også indslag med den første medaljevinder på Vojens Speedway Center, nemlig Alf Busk, som i 1977 vandt U21 VM. Alf blev præsenteret sammen med den 17-årige Jonas Knudsen, som 40 år senere vandt 250cc VM i Prag.

Et spektakulært dagslys-fyrværkeri sendte kaskader af farverige glimt med bulder og brag over stadion og Danmarks fem individuelle verdensmestre, Ole Olsen, Erik Gundersen, Hans Nielsen, Jan O. Pedersen og

Nicki Pedersen blev præsenteret af journalist Ib Søby.

Dagens mest rørende moment var, da Erik Gundersen forærede Jacob Olsen sit officielle FIM-diplom for VM-titlen i 1988 – som han netop vandt i Vojens. Eriks datter Nanna, der sang hele eftermiddagen med guitaristen Jesper Steensbeck, afsluttede med den danske nationalmelodi og en smuk udgave af Chers klassiker ”Believe”.

Seneste nyheder

SES SEJEREDE SMUKT

På en lun og solgylden aften vandt SES – Sønderjylland Elite Speedway årets sidste match i grundserien over Holsted Tigers med 45-39. Hermed ligger det klart, at Vojens Speedway Center bliver været for DM Superfinalen onsdag den 23. september, men aftenens øvrige...

LEON MADSEN I VOJENS ONSDAG

Den 37‑årige danske mester, grandprix‑stjerne og dobbelte VM‑sølvvinder Leon Madsen stiller onsdag op som gæstekører for Holsted Tigers, når grundserien i den danske liga afsluttes, og topholdet SES – Sønderjylland Elite Speedway tager imod. Af Ib Søby – foto FIM 2023...

GRAND PRIX – DANSKERE KLAR TIL VOJENS

Foto: Frank Cilius Den Internationale Motorunion FIM og promotor Mayfield har nu offentliggjort navnene på banereserverne til VM‑weekenden på Vojens Speedway Center den 11. og 12. september. Her afvikles både Deluxe Homeart FIM Speedway Grand Prix og VM‑afgørelsen i...

SES SEJRER OG ER STADIG TOPHOLD

2.368 publikummer og mange tv seere oplevede en flot speedwayaften i Vojens, da SES – Sønderjylland Elite Speedway slog Esbjerg Vikings med 46-38 og tog også bonuspoint - efter sejren på 43-41 i maj måned på Granly Arena. Esbjerg satsede med verdensstjernerne Emil...

Del på sociale medier