EUROPAMESTER TIL SES – SØNDERJYLLAND ELITE SPEEDWAY

26/10/2024

Den lettiske grandprix stjerne Andzejs Lebedevs tørner ud for SES i sæson 2025.

Den 29-årige dobbelte europamester har valgt SES i den danske SpeedwayLigaen, for at blive bedre på en bane som i Vojens, hvor han ikke altid har kunnet finde sig til rette.

Foto: Warner Bros. Discovery Sports

Af Ib Søby

Som født og opvokset i Daugavpils, der i den grad er Letvijas Spidvaja Centrs, er Andzejs Lebedevs vant til de store og brede racerbaner, som vi traditionelt kender fra lande som Letland, Polen eller Tjekkiet.

– Ja, Vojens er en teknisk bane, som bliver en spændende udfordring for mig. Samtidig er SES et meget professionelt hold, med en dygtig stab, som jeg gerne vil være en del af, og give mit til at vinde det danske holdmesterskab, næste år, siger Andzejs Lebedevs i telefonen fra Daugavpils.

Letten er godt bekendt med dansk speedway, og han har også kørt for Region Varde Elitesport og for Team Fjelsted.

I kraft af sin EM titel fra 2024, er Andzejs Lebedevs også Grand Prix kører i næste sæson, hvor skal søge at forbedre den samlede 10. plads fra i år, hvor han nåede sin første finale – og en fjerdeplads – netop i Vojens.

Han er Letlands første permanente Grand Prix kører.

– Da jeg talte med SES ledelsen, spillede det selvfølgelig også ind, at Vojens i 2025 er værter for det sidste og afgørende VM Grand Prix, siger Lebedevs, som nok ønsker individuel succes, men som også brænder for at fremme lettisk speedway.

– Ishockey og fodbold fylder meget i Letland, men hvis vi kan gøre det godt – som nation – i Speedway of Nations og Hold VM, så vil det for alvor betyde noget, for de lettiske sports fans er meget stolte på nationens vegne, siger Andzejs Lebedevs.

Letland har flere gange vist klasse i hold-sammenhænge, men lige manglet det sidste, for at vinde medaljer.

Seneste nyheder

GRAND PRIX – DANSKERE KLAR TIL VOJENS

Foto: Frank Cilius Den Internationale Motorunion FIM og promotor Mayfield har nu offentliggjort navnene på banereserverne til VM‑weekenden på Vojens Speedway Center den 11. og 12. september. Her afvikles både Deluxe Homeart FIM Speedway Grand Prix og VM‑afgørelsen i...

SES SEJRER OG ER STADIG TOPHOLD

2.368 publikummer og mange tv seere oplevede en flot speedwayaften i Vojens, da SES – Sønderjylland Elite Speedway slog Esbjerg Vikings med 46-38 og tog også bonuspoint - efter sejren på 43-41 i maj måned på Granly Arena. Esbjerg satsede med verdensstjernerne Emil...

Yes — SES Festival kommer igen

Vojens Speedway Center gentager succesen og afholder SES Festival igen i 2027.Festivalen finder sted lørdag den 22. maj 2027.Billetsalget starter mandag den 6. juli, men publikum kan allerede nu registrere sig til et Super Early Bird-tilbud og spare 200 kr. - frem til...

SES SEJREDE I SIDSTE HEAT

Sønderjyderne startede og sluttede med 5-1- sejre på en ellers tæt og jævnbyrdig aften på Vojens Speedway Center, hvor Team Fjelsted blev besejret med 46-38. Hermed vandt topholdet i den danske liga også bonuspoint, fordi Fjelsted – på Fyn – havde vundet 44-40. Foto:...

Del på sociale medier