Den 27-årige Sam Jensen har, i forståelse med holdledelsen på SES – Sønderjylland Elite Speedway, ønsket en fritstilling, så han får muligheden for at køre for andre hold i SpeedwayLigaen i denne sæson.
– Jeg vil gerne ud og køre så meget som muligt, og havde i min aftale med SES en klausul om, hvis jeg ikke var på holdet i tre efterfølgende matcher, kunne fritstilles. Den mulighed vil jeg bruge, og jeg vil gerne understrege, at det er i god overensstemmelse med ledelsen i SES, siger Sam Jensen.
Sam Jensen nåede at køre tre matcher ud af seks matcher for SES.
Samtidig fortsætter han i 1. division for Vojens Speedway Klub.
– Vi vil ikke stå i vejen for Sam Jensens muligheder, og han har gjort en stor indsats i vinteren og i foråret, hvor der samtidig har været kamp om pladserne på SES holdet. Jeg ønsker Sam alt det bedste fremover, og tror at han kan blive en gevinst for et andet hold i SpeedwayLigaen, siger direktør Jacob Olsen fra SES.