LYAGER SEJREDE I VOJENS

17/04/2024
Photo: John Bo Jensen

Den 26-årige Slangerup kører Andreas Lyager vandt tirsdag aften den danske VM & EM kvalifikation på Vojens Speedway Center. Lyager henviste således Anders Thomsen og Rasmus Jensen til de næste pladser på podiet, mens Benjamin Basso og Frederik Jakobsen også klarede cuttet til de internationale kvalifikationsrunder mod dette års EM serie og næste års VM grandprix serie.

Et barsk styrt i første heat kostede dyrt for både veteranen Niels Kr. Iversen og stortalentet Jesper Knudsen, som begge blev kørt til lægelig undersøgelse.

En regnbyge omkring heat nummer 9 kostede en 20 minutters ventepause, men staben på Vojens Speedway Center fik banen under kontrol og løbet blev gennemført.

Danmarks to nuværende grandprix-kørere deltog ikke.

Kendte profiler som Peter Kildemand, Michael Jepsen Jensen og Nicolai Klindt opnåede ikke videre avancement i løbet, hvor tre unge kørere var ude i en nervepirrende omkørsel om den femte og sidste plads. Kevin Juhl Pedersen, Jonas Seifert-Salk og Frederik Jakobsen havde alle scoret ni point, og her trak Jakobsen – som vandt i fjor – det længste strå.

Det var en kærkommen oprejsning for Frederik Jakobsen, som tidligere på aftenen var blevet udelukket i et heat.

Landstræner Nicki Pedersen og 1752 tilskuere var på stadion.

1. Andreas Lyager 13

2. Anders Thomsen 12 +3

3. Rasmus Jensen 12 +2

4. Benjamin Basso 10

5. Frederik Jakobsen 9+3

6. Kevin Juhl Pedersen 9+2

7. Jonas Seifert-Salk 9+1

8. Peter Kildemand 8

9. Michael Jepsen Jensen 7

10. Mads Hansen 6

11. Matias Nielsen 6

12. Bastian Borke 5

13. Bastian Pedersen 5

14. Tim Sørensen 5

15. Nicolai Klindt 4

16. Sam Jensen 0

Latest news

DANSK GRAND PRIX ER VM-SERIENS NÆSTSTØRSTE

Med knapt 20.000 tilskuere til den historiske VM-weekend i september 2025, er Deluxe Homeart FIM Speedway Grand Prix of Denmark kun overgået af det Nationale Stadion i Warszawa. Af Ib Søby – foto Frank Cilius Med amerikansk grundighed har den, nu afgåede, VM-promotor...

VM 2026: GRAND PRIX I VOJENS LØRDAG DEN 12. SEPTEMBER

Fredag formiddag kom den internationale motorunion FIM med den officielle kalender, hvor Vojens Speedway Center bliver vært for FIM Deluxe Homeart Grand Prix of Denmark 2026, lørdag den 12. september. Dagen før, fredag den 11. september, får Vojens også den afgørende...

SES BEHOLDER SZOSTAK

Den 22-årige polske kører Sebastian Szostak fortsætter i 2026 hos SES - Sønderjylland Elite Speedway. Szostak var udpeget til danske matcher i denne sæson, men nåde ikke sin danske debut, på grund af en skade i Polen. Efter skades-pausen kom Szostak stærkt tilbage i...

Share on social media