JØRGEN HANSEN BILER BLIVER SGP2 TITELSPONSOR

05/06/2023

Når årets U21 verdensmester i speedway skal kåres på Vojens Speedway Center fredag den 15. september, vil Jørgen Hansen Biler A/S i Skærbæk indtage en hovedrolle som titelsponsor for begivenheden som bliver tv transmitteret i 70 lande. 

By Ib Søby

Den kendte Kia og Isuzu forhandler er i forvejen en markant støtte af idrætslivet i Syd og Sønderjylland.

– Vi støtter både individuelle sportsfolk og flere hold i vort lokalområde. Men vi gør det kun, hvis vi kan mærke en udpræget vilje til at knokle og træne det ekstra som skal til for at opnå succes, siger Jørgen Hansen.

Han peger på, at det netop er de unge i U21 regi – SGP 2 – som skal være med til at sikre fremtiden for dansk speedway.

Danmark har Esben Hjerrild og Emil Breum fra Esbjerg og Nicolai Heiselberg fra Outrup med i SGP2, som køres over tre afdelinger i Prag, Gorzow, og afslutningsvis i Vojens.

– Jeg synes at man skal tænke langsigtet, for det kan godt være, at dansk speedway lige nu er lidt nede bølgedal – med hensyn til internationale resultater- men hvis vi giver de unge et godt miljø, med en passende dosis af opbakning og forventninger, tror jeg på en ny æra, hvor dansk speedway igen vil få plads i danskernes bevidsthed, og få mere omtale i medierne, end hvad vi oplever i disse år, mener Jørgen Hansen.

Årets SGP2 – det individuelle U21 verdensmesterskab blev indledt i fredags i Prag, hvor Emil Breum blev bedste dansker på en 7. plads. Anden runde køres i polske Gorzow fredag den 23. juni, inden afgørelsen falder på Vojens Speedway Center, fredag den 15. september, med Jørgen Hansen Biler A/S som titelsponsor.

Dørene åbner kl. 16.00 fredag den. 15. september, hvor man kan besøge den store fanzone med forskellige aktiviteter inden løbet startes kl. 19.00

Billetter til SGP2 kan købes her:
https://www.billetlugen.dk/tickets.html?affiliate=WW2&esid=3261944&fun=page&pagename=eventseries

Latest news

OLE OLSEN FÅR UNGDOMSLØB

Under navnet Ole Olsen Cup lancerer Vojens Speedway Klub et nyt stævne for landets yngste kørere søndag den 26. april, hvor der køres to løb i 50 cc-klassen på Vojens Speedway Center. I dag begynder mange børn at træne og konkurrere i speedway allerede i...

MICHAEL JEPSEN JENSEN: JEG KØRER VM FOR MEDALJER TIL DANMARK

De seneste dages debat i polske medier om justering af pengepræmierne i VM-grandprix-serien påvirker ikke den regerende danske mester Michael Jepsen Jensen, som i år vender tilbage til sportens fornemste klasse. Af Ib Søby – Foto Frank Cilius Når vinderen af Deluxe...

DANSK GRAND PRIX ER VM-SERIENS NÆSTSTØRSTE

Med knapt 20.000 tilskuere til den historiske VM-weekend i september 2025, er Deluxe Homeart FIM Speedway Grand Prix of Denmark kun overgået af det Nationale Stadion i Warszawa. Af Ib Søby – foto Frank Cilius Med amerikansk grundighed har den, nu afgåede, VM-promotor...

Share on social media