Fighter Wing elever til speedway

03/04/2024

De unge elever på flymekaniker-uddannelsen på Fighter Wing i Skrydstrup får også i 2024 muligheden for at opleve en anden form for teknik og teamwork, når de gratis kan besøge naboerne på Vojens Speedway Center, og opleve tohjulet motorsport i verdensklasse.

SES kørerne Anders Thomsen, Mads Hansen og Sam Jensen overrakte sæsonkort til Fighter Wing Skrydstrup – Foto af Frank Cilius

By Ib Søby

Ganske vist er en speedwaymotorcykel på 500cc noget helt andet end et F-16 jagerfly, med en tophastighed på 2.400 km/t, hvilket svarer til to gange lydens hastighed.

Men teknik, fart og spænding er alligevel en fællesnævner, og derfor er flymekaniker-eleverne glade for at kunne opleve speedway på tæt hold, når de gør tjeneste i Skrydstrup.

Under tirsdagens Press & Practice modtog Fighter Wing i Skrydstrup nemlig 20 sæsonkort til SES- Sønderjylland Elite Speedways matcher på Vojens Speedway Center i 2024.

Flyvestation Skrydstrup, som oprindelig blev etableret i 1943, skiftede i 2006 navn til Fighter Wing Skrydstrup. Navneskiftet skete efter forsvarsforliget, som samlede alle Danmarks kampfly i Skrydstrup. 

Fighter Wing Skrydstrup har 30 operative F-16 jagere til overvågning af hele landet, men i efteråret 2023 modtog man de første nye F-35 jagerfly, mens en del F-16 fly er doneret og klargøres til overlevering til Ukraine.

SES kører første hjemmebane match mod Holsted Tigers onsdag den 10. april.

Latest news

THOMSEN KLAR FOR SES I 2027

Foto: Lasse Lagoni Kaptajn og tredobbelt individuel dansk mester Anders Thomsen bliver ved roret i 2027. Med sit smittende humør og fremragende kørsel har han sat en tyk streg under sin rolle som topstjerne og publikums darling. Vi glæder os allerede til at se Anders...

SES ER DANSKE MESTRE

Foto: Lasse Lagoni SES ER DANSKE HOLDMESTRE foran Team Fjelsted og SK Slangerup, mens Holsted Tigers måtte forlade Vojens Speedway Center uden medalje. Fra Ritzau Bureau:For anden gang i historien kan Sønderjylland Elite Speedway (SES) kalde sig danmarksmester for...

DM‑FINALE I VOJENS STARTER KL. 18.30

Årets Superfinale om det danske holdmesterskab i speedway på Vojens Speedway Center, onsdag den 23. september, får første heat kl. 18.30. Her dyster SES – Sønderjylland Elite Speedway, Holsted Tigers, Slangerup Speedway og Team Fjelsted i en nervepirrende DM‑finale...

Share on social media