ANDERS THOMSEN KLAR TIL DANSK GRAND PRIX

28/08/2024

Så er det bekræftet, at den 30-årige Anders Thomsen kommer til start i det danske FIM DeluxeHomeart Speedway Grand Prix på Vojens Speedway Center, lørdag den 14. september. Efter ugers spekulationer har FIM og Warner Brothers Discovery godkendt indstillingen fra DMU og tildelt Thomsen årets danske wildcard.

Frederik Jakobsen og Mads Hansen bliver reserver.

Photo: Frank Cilius

Når Anders Thomsen holder foran startsnoren lørdag den 14. september, er det tretten måneder siden, at den nybagte danske mester sidst har optrådt i klodens fineste selskab. Det var den 12. august 2023, at Anders Thomsen havde et uhyggeligt styrt, og fløj ud over barrieren ved det lettiske Grand Prix i Riga.

Efterfølgende modtog han ikke et permanent wildcard til 2025.

I 2024 er den populære fynbo kommet stærkt igen, og har også kvalificeret sig til dette års Grand Prix Challenge i tjekkiske Pardubice, den 4. oktober, hvor der køres om fire VM pladser til 2025.

– Jeg kender jo Zmarzlik, og alle de andre, fra dagligdagen i den polske liga, men hele grandprix-setuppet, presseopmærksomheden, og den slags, er jo noget helt andet, så derfor bliver det godt for mig og mit team, at komme på banen i Vojens, siger Anders Thomsen.

– Det blive både en godt test før Pardubice, men jeg glæder mig helt vildt til at køre for et stort dansk publikum i Vojens. Og på en god aften, tror jeg da godt, at jeg kan vinde, siger Anders Thomsen, som i 2022 tog sin første grandprix-sejr i polske Gorzow.

Det bliver anden gang at Frederik Jakobsen kommer til at træne med, og snuse, til grandprix- atmosfæren, mens Mads Hansen – som anden reserve er noteret for to fine grandprix præstationer. Hansen scorede syv point i Målilla 2022, og tog ti point på wildcard i Vojens i fjor.

Han har foreløbigt kørt 27 VM grandprix-løb, 142 heats, og har 19 heatsejre.

Der kan stadig købes billetter til det danske grandprix hos billetlugen her: https://www.billetlugen.dk/campaign/speedway-grandprix

Latest news

FÆNOMENET ZMARZLIK

Foto: FIM På lørdag kan den 29-årige regerende verdensmester tage revanche fra sidste års blamage på Vojens Speedway Center, hvor han blev smidt ud af det danske FIM DeluxeHomeart Grand Prix, fordi han havde trænet i en uautoriseret dragt. Bartosz Zmarzlik kan blive...

MIKKEL ANDERSEN KLAR TIL RIGA

Onsdag aften var Mikkel Andersen flyvende, da han var med til at sikre SES – Sønderjylland Elite Speedway en plads i årets DM-holdfinale. Nu sætter han kursen mod den lettiske hovedstad Riga, hvor årets 2. runde i det individuelle U21 VM – SGP2 – køres, og Mikkel...

Højspænding i historiske Wroclaw

Det sendte chokbølger gennem det speedway glade Polen, da den regerende verdensmester Bartosz Zmarzlik missede semifinalen ved det forrige grandprix i Cardiff. Det var første gang i 52 VM løb – i træk – at manden fra Stettin ikke nåede med blandt de otte bedste....

MUSIKFESTIVAL PÅ SPEEDWAY CENTER

Danske topnavne indtager Vojens Speedway Center lørdag den 24. maj 2025, når landets Nationale Speedwayarena fejrer 50 års jubilæum med en storstilet musikfestival, under navnet SES Festival. I løbet af efteråret 2024 offentliggøres hvilke bands og solister som...

Share on social media