Med fire VM-titler nåede Greg Hancock at blive en af speedwaysportens helt store personligheder. Men hans karriere-stop markerer også enden på en lang amerikansk æra, som blev indledt i slutningen af 70érne med John Cook, Moran-brødrene og Bruce Penhalls indtog på den europæiske scene.
Af Ib Søby
Greg Hancock blev sjældent vred som aktiv speedwaykører, men lørdag den 18. oktober 2008 luftede den sympatiske amerikaner alligevel sine indestængte frustrationer foran et snurrende tv-kamera fra Danmarks Radio.
– Nogle gange bliver vi behandlet som artister i et omrejsende cirkus. Jeg er ikke sikker på, at jeg gider være med mere, sagde Greg Hancock. Han var netop blevet nummer fire i VM-serien – uden for podiet – og var også gået glip af deltagelsen i et superheat om 200.000 US dollars.
Alt sammen fordi den oprindelige sæsonafslutning, med kort varsel, var blevet omplaceret fra en skandaleramt bane i tyske Gelsenkirchen til Tomasz Gollobs ”baghave” i polske Bydgoszcz. Den chance lod Gollob ikke passerer, og han vandt både grandprix og superfinalen, således at Hancock dumpede ned ad klassementet.
Heldigvis kølede Greg Hancock ned igen efter badet på Polonia Stadion. Var han virkeligt stoppet der, ville han være gået glip af de tre VM-titler, som ventede på ham i de kommende sæsoner. Den aften kunne ingen vide, at Greg Hancock skulle komme til at sætte utrolige rekorder i grandprix-sammenhæng, og siden gå over i historien som en af sportens allerstørste profiler gennem tiderne.
Han var med, da grandprix-serien så dagens lys i 1995 og frem til september 2014, stillede han op i samtlige 177 løb. I alt deltog Greg Hancock i 218 grandprixer og scorede i alt 2655 point i 1248 heats, hvilket er rekord.
Den snart 50-årige amerikaner er i besiddelse af to yderligere rekorder i VM-serien, da han har vundet flest heats og har kørt flest finaler. I alt blev det 455 gange til sejre i et heat, og han var med i 92 grandprix-finaler og er noteret for 21-grandprix-sejre.
Tre af VM-titlerne blev sikret, efter at Greg Hancock var fyldt 40 år, og han er dermed også den ældste verdensmester nogensinde.
Hertil kommer tre Hold VM-titler med USA i 1992, 1993, 1998, og en Par VM- titel med Sam Ermolenko i 1992, plus otte amerikanske mesterskaber og en række liga-titler i Sverige og Polen.
…
Gregory Allan Hancock blev født den 1. juni 1970 i bydelen Whittier, øst for det centrale Los Angeles. Han tilbragte dog store dele af sin barndom på Onyx Avenue i det fashionable område omkring Newport Beach og Balboa Island, hvor han drønede rundt på fortove og gader på skateboard og BMX cykler.
Da Greg var fem år, tog hans far ham med til speedwayløb på den nærliggende Costa Mesa bane, som den dag i dag regnes for amerikansk speedways vugge. Her oplevede den unge Greg på tæt hold profiler som Scott Autry, Mike og Steve Bast, Dennis Sigalos og også det unge stjernefrø, som senere skulle blive hans mentor og bane vejen for mange amerikanske kørere i Europa, nemlig Bruce Penhall.
Som 9-årig debuterede Greg Hancock selv på Costa Mesa, og opnåede hurtigt pæne resultater i juniorrækkerne. Da Bruce Penhall i 1981 vinder VM på Wembley i London, sender resultatet glædelige chokbølger gennem det lille amerikanske speedwaymiljø, mens Penhall efterfølgende selv bliver en af klodens mest feterede motorkørere.
Derfor henlægger FIM VM-finalen 1982 til Los Angeles Memorial Coliseum, hvor Penhall gentager triumfen, endda med vennen Dennis Sigalos på bronzepladsen. Blandt de 40.000 publikummer den aften var den nu 12-årige Greg Hancock sammen med den jævnaldrende Billy Hamill. Fra det øjeblik var de ikke i tvivl om deres egen fremtid.
De ville gå i fodsporene af Bruce Penhall, der dog selv stoppede sin aktive karriere til fordel for en stor rolle i tv-serien CHIPS.
Men Bruce Penhall glemte ikke sine rødder trods den nye stjernestatus i Hollywoods glitter og glamour. Han holdt øje med drengene på Costa Mesa, og fik i 1987-88 etableret en aftale med britiske Cradley Heath, hvor Greg Hancock og Billy Hamill kunne komme på prøve.
Amerikanske kørere var med deres flamboyante stil i høj kurs i det kolde og regntunge England, og kørere som Sam Ermolenko, Lance King, Shawn og Kelly Moran og Bobby Schwartz var allerede etableret i den britiske liga.
I tidligere interviews har Greg Hancock beskrevet sin første tid i England:
– Vi fik lidt af et chok, Billy og jeg, Godt nok havde vi været på et 14 dages ophold i Midtengland året før, men nu blev vi kastet ud i en ny tilværelse, hvor vil skulle klare os selv. Hvis vi ikke scorede point, havde vi ikke råd til mad, eller fx bare at få vasket tøjet.
Den klassiske hårde vej for datidens speedwaystjerner.
…
Den unge Greg Hancock fik dog hurtigt succes i Cradley Heath, hvor han også fik støtte af den danske verdensstjerne Erik Gundersen og dennes hustru Helle. Efter få år blev Greg Hancock etableret på det amerikanske landshold og vandt allerede – som nævnt – både Par VM og Hold VM i 1992.
Sam Ermolenko blev individuel verdensmester i 1993, og Billy Hamill tog titlen i 1996, inden Greg i 1997 blev kronet som USA femte verdensmester, medregnet Jack Milne i 1937.
Siden kom de mange år i Grandprix-serien med en sejr i ny og næ uden noget tydede på, at der var mere guld i Greg Hancock. VM-scenen var blevet overtaget af Tony Rickardsson, Jason Crump og danske Nicki Pedersen.
Men Greg Hancock var der altid, med sit vindende smil og fair attitude, og langsomt opbyggede han legenden omkring sig selv med rekord efter rekord. Mødet med svenske Jennie dannede basis for et liv i Stockholm, mens den europæiske sæson rasede, og vinterophold hjemme i Californien. Med de tre drenge Wilbur, Bill og Karl, viser Greg også sine evner som en kærlig og inspirerende familiefar.
Han var væver og smart på banerne. Han var god til at slippe koblingen i rette split-sekund og lod sig aldrig slå ud af et dårligt første heat. Gang på gang har man set Greg Hancock rejse sig i et grandprix efter fx 1 point i de to første heats, ud og justerer og komme tilbage og lave de tre sidste heatsejre og lige nøjagtig slæbe sig med i semifinaler og finale.
Men der skulle gå 14 år fra den første VM-titel i 1997 til den anden i 2011.
– Greg Hancock kunne godt have vundet flere VM-titler, men han er jo Mr. Nice Guy. Han er simpelthen et ydmygt og empatisk menneske, og dermed noget atypisk i forhold til de hårde og stålsatte kørere, man normalt vil finde øverst i et motorsports-hierarki, vurderer den tdl. kører, landstræner og nuværende boss for Vojens Speedway Center Jacob Olsen.
Jacob Olsen har fulgt Greg Hancocks karriere tæt, og rejste også som aktiv sammen med Hancock i den australske Series 500 for år tilbage.
– Greg og Erik Gundersen har mange paralleller i deres personlighed, og det er derfor, de har opnået en berømmelse, som rækker langt ud over selve speedwaysporten, mener Jacob Olsen.
Greg Hancocks karrierestop kommer ikke bag på ret mange i det internationale speedwaymiljø. I 2019 gav han sig selv en time out fra al speedway, for at kunne støtte hustruen Jennies behandlingsforløb for brystkræft. Selv erklærede Hancock forleden, at netop det års pause fra sporten, havde givet ham tid til refleksion over sit liv og karriere.
– Det er bare så typisk Greg Hancock at sætte sig selv og sin karriere til side for at støtte sin hustru. Jeg tror ikke, der er mange idrætsudøvere på verdensklasse niveau, som ville gøre det samme, som Greg har gjort, siger Jacob Olsen.
I forbindelse med offentliggørelsen af sit karrierestop meddelte Greg Hancock, at han vil være at finde i sporten fremover og vil komme med en udmelding inden for de næste uger.
– Det bliver spændende at høre, hvad han har tænkt sig i fremtiden. Han har båret amerikansk speedway på side skuldre i over 20 år og trods kørere som Ricky Wells, Broc Nicolls og Gino Manzares, tror jeg, at der går lang tid, inden vi ser en ny amerikaner på verdenstoppen. Gregs afsked er et stort tab, ikke kun for amerikansk speedway, men for sporten generelt, og jeg vil gerne sende ham en varm tak, både personligt og på vegne af Vojens Speedway Center, slutter Jacob Olsen.
De sidste par år har Greg Hancock også været involveret i produktionen af podcast-serien reel45. En af episoderne er med Jacob Olsen og kan høres her: