I 44 år har speedwaysporten kåret en U21-verdensmester. En sådan titel vidner om talent og styrke. Men det er et faktum, at kun tre U21-mestre også har kunnet smykke sig med titlen som individuel senior verdensmester.
Af Ib Søby
Danmarks seneste individuelle verdensmester er Michael Jepsen Jensen som i 2012 triumferede, efter en serie på syv løb om U21 verdensmesterskabet. Michaels sejr på kun ét point over polske Maciej Janowski blev hjemført i argentinske Bahia Blanca, hvor FIM havde lagt de to sidste afdelinger.
En timer efter han var blevet hyldet på podiet, spurgte jeg Micheal Jepsen Jensen om han var klar over, at det reelt kun var australske Jason Crump som havde vundet både U21 og senior-VM.
– Nåh ja, men statistik er jo kun til for at blive brudt, svarede Jepsen Jensen med et tørt smil.
Og det har han bestemt ret i.
Siden den aften i Argentina har polske Bartosz Zmarzlik præsteret det samme som Jason Crump, idet Zmarzlik vandt U21 i 2015.
Men det skal også med, at svenske Per Jonsson faktisk også er medlem af denne eksklusive trio. I 1985 vandt Jonsson U21 EM i tyske Abensberg, og blev siden verdensmester i 1990.
I 1977 indførtes U21-mesterskabet som et junior europamesterskab for at give de mange unge talenter en duft af de voksnes rækker. Men 10 år efter blev mesterskabet et officielt VM. De fleste speedwayeksperter er dog large, og tæller de ti første mestre med som U21-verdensmestre, så derfor tæller vi Per Jonsson med i klubben.
Så der kun de tre.
Jonsson, Crump og Zmarzlik.
…
Man kan dernæst udvide denne klub med en lille underafdeling.
Hvor mange senior-verdensmestre har vundet medalje i U21-regi?
Ud over Jonsson, Crump og Zmarzlik, er svaret: – også kun tre.
Tony Rickardsson, bronze i 1990.
Mark Loram, sølv i 1992.
Chris Holder, sølv i 2007 og 2008 – begge efter Emil Saytfudinov.
Sagt på en anden måde.
Kun seks verdensmestre, har på 44 år også vundet medalje i individuelt U21 sammenhæng. Hverken Erik Gundersen, Hans Nielsen, Jan O. Pedersen, eller Nicki Pedersen har U21-medaljer hængende hjemme i deres enorme medaljesamlinger.
Hans Nielsen opnåede to femtepladser, mens Gundersen havde en fjerde og en sjetteplads. Jan O fik en femte og en tolvteplads, mens Nicki Pedersen nåede hele fire U21-VM finaler, og endte på pladserne 15,12,11 og 4.
– Sandheden er ganske enkelt, at jeg ikke var særlig god i mine unge år. Måske nok talentfuld, men mange af mine samtidige var bedre i de unge år, sagde Nicki Pedersen kort før DM finalen 2020 på Vojens Speedway Center i forbindelse med en snak med Mads Hansen, som netop kørte U21 VM finale et par dage senere –og i øvrigt blev nummer fem.
Det lover jo meget godt for Mads Hansen, hvis man tænker på Gundersen og Nielsen!
…
Netop den tidligere verdensmester, landstræner og nuværende ungdomslandstræner Erik Gundersen ser et stort skel mellem ungdomsrækkerne og tilværelsen som professionel, efter en kører har rundet 22 år.
– At vinde YGT – det uofficielle 85cc VM – eller f.eks. en titel i 250cc, kan både skabe en mental tilfredshed, men også et urimeligt forventningspres fra kørerens omgivelser. Drømme og ambitioner står ikke altid i samklang med talentet, og en U21 VM-titel kan dæmpe sulten efter flere topresultater på verdensscenen, måske helt ubevidst, uden den pågældende kører selv er i stand til at erkende det faktum, siger Erik Gundersen, og henviser samtidig til hvor svært det er at kvalificerer sig til Grand Prix serien.
– Det er et ufatteligt vanskeligt nåleøje at skulle igennem. En kører skal være i toppen af 3-4 store internationale løb, for at nå frem til Grand Prix Challenge, hvor det kun er de tre på podiet som indløser billet til det forjættede land, året efter. Det er den barske side ved speedway, en tur i start-tapen, et styrt eller en sprængt kæde – og bum, så går der bare lige et år mere inden chancen byder sig igen, forklarer Erik Gundersen.
Gundersen påpeger også, at unge speedwaykørere på under 21 år naturligvis mangler en portion modenhed.
Det kan U21-verdensmesteren fra 1997 Jesper B. Monberg skrive under på.
– Som 19-årig var jeg sportens yngste U21-verdensmester indtil Emil Saytfudinov vandt i 2007. Det gik alt for stærkt for mig i mine teen-age år, og nogle gange føler jeg det som om jeg blev skudt ud af en kanon. Ja allerede som 16-årig var jeg toér til U21 DM, og opnåede på få år mere end mange kørere kan drømme om, husker Jesper B. Monberg, der også var reserve på senior VM-holdet, sammen med Hans Nielsen og Tommy Knudsen, der i 1997 vandt guld.
Det var i den periode hvor U21-verdensmesteren automatisk fik en Grand Prix plads året efter, og den oplevelse blev en barsk omgang for Jesper B. Monberg.
– Ja jeg blev kastet for løverne i 1998. Det var bestemt ikke opløftende, for i de år kørte man også med knockout systemet i Grand Prix løbene, så jeg var næsten altid ude efter femte heat!
På privatfronten blev Jesper B. Monberg hårdt ramt af forældrenes skilsmisse og det trygge familie-team var væk.
– Det slog benene væk under mig, og var måske en indirekte årsag til at jeg røg ind i en byge af skader. En hård skulderskade bremsede mig i fire måneder, og det var på det værste tidspunkt i min opstigende karriere, siger Jesper B. Monberg.
I Grand Prix Challenge i 1999 kostede et crash med britiske Lee Richardson en plads i Grand Prix serien 2000, men Jesper B. Monberg alligevel nåede op i det ypperste selskab i 2004, og var også godt kørende i Grand Prix Challenge i 2008, hvor det i polske Zielona Gora blev en 6. plads med 10 point.
I 2005 blev Monberg europamester i italienske Lonigo, og han havde en flot klubkarriere, inden speedwaycyklen for fire år siden blev udskiftet med en svensknøgle og arbejde med VVS.
…
Assisterende landstræner Henrik Møller påpeger netop det problem at, mange kørere bliver overladt til sig selv efter U21-perioden.
– Mange talentfulde kørere har været indlemmet i DMU´s trupper og i landsholdssamlinger op igennem ungdomsårene. De bliver pludselig alene i en alder, hvor der fortsat er en stor udvikling i gang. Det kan sagtens betyde, at nogle mister motivationen og grebet, mener Henrik Møller, der ligesom Erik Gundersen angiver den svære vej til Grand Prix serien, som en stor del af forklaringen på, hvorfor så få U21-verdensmestere har gentaget kunststykket som ”voksne”.
– Det er jo logisk, at det kræver stor erfaring at holde et verdensklasse-niveau og den slags tager tid at opbygger. Hermed har klubberne også en vigtig rolle, ud over at gennemføre ligamatcher.
Henrik Møller glæder sig over at FIM i 2021 har indført et nyt U23 hold-europamesterskab.
– Danmark skal køre semifinale i østrigske Neustadt og forhåbentlig finale i lettiske Daugavpils. Det bliver interessant at se hvad det bliver for nogle matcher, sammenlignet med U21. Måske er det bedre for sporten at flytte grænsen op til U23, ligesom man har i cykelsport.
…
I Danmark har vi stadig en stærkt kørende Michael Jepsen Jensen – vores seneste U21 verdensmester. Og selv om den sejr ligger otte år tilbage, kan Michael stadig nå at vinde senior guld, dog tidligst i 2022.
Men Michael har altså muligheden for at komme ind i den lille eksklusive klub med Per Jonsson, Jason Crump og Bartosz Zmarzlik.
Individuelle danske U21 VM-medaljer.
Guld
Alf Busk 1977
Finn Rune Jensen 1978
Tommy Knudsen 1980
Gert Handberg 1989
Brian Andersen 1991
Jesper B. Monberg 1997
Michael Jepsen Jensen 2012
Sølv
Morten Andersen 1991
Kenneth Bjerre 2004
Anders Thomsen 2015
Bronze
Peter Ravn 1982
Ole Hansen 1985
Brian Karger 1986 og 1988
Jesper B. Monberg 1996
Patrick Hougaard 2009
Mikkel Bech 2012
Mikkel Michelsen 2014 og 2015
Kun to kørere har vundet VM medaljer, individuelt, i senior regi:
Tommy Knudsen, bronze, 1981.
Gert Handberg, bronze, 1992.