BERNTZON FORTSÆTTER HOS SES

20/02/2024

Den 30-årige svenske topkører Oliver Berntzon fortsætter sin danske karriere hos SES – Sønderjylland Elite Speedway i 2024. Hermed er SES truppen på ni kørere, inden transfervinduet lukker den 1. marts.

Af Ib Søby

Tilbage i 2010 var Oliver Berntzon også en del af Vojens Speedway Klub, som det år tog bronze i den danske liga. I mellemtiden har Oliver Berntzon været en jævnlig gæst i den danske liga for Fjelsted, Region Varde og Esbjerg, inden han i 2023 blev tilknyttet SES.

– Men Berntzon i truppen er vi stærkt rustet i vores bestræbelser til at veksle sidste års DM-sølv, til det guld som vi vandt i 2022. Oliver har et særligt forhold til Vojens, hvor vi også har set ham gøre det godt for det svenske landshold, siger SES direktør Jacob Olsen.

Oliver Bertnzon, der var individuel svensk mester i 2022, var svensk topscorer, da han sammen med Frederik Lindgren tog VM-sølv ved Speedway Of Nations på Vojens Speedway Center – også i 2022.

SES – Sønderjylland Elite Speedway åbner sæsonen på Vojens Speedway Center mod Holsted Tigers, onsdag den 10. april. 

SES – Sønderjylland Elite Speedway 2024.
Anders Thomsen
Leon Madsen
Mads Hansen
Oliver Berntzon
Jesper Knudsen
Mikkel Andersen
Sam Jensen
Keynan Rew
Marcin Nowak

Seneste nyheder

SES SEJRER STORT

Med 16 point - 50 mod 34 - bevarede SES – Sønderjylland Elite Speedway spidsen i den danske SpeedwayLigaen efter aftenens match på Vojens Speedway Center mod Nordjysk Elite Speedway. Nordjyderne kom aldrig rigtigt til fadet på en – i øvrigt udramatisk og velarrangeret...

OK PENGE TIL VOJENS SPEEDWAY KLUB

En check på 11.825 kroner blev i onsdags overrakt fra OK til ungdomsarbejdet i Vojens Speedway Klub. Det skete i forbindelse med matchen SES – Sønderjylland Elite Speedway mod Region Varde, hvor Peder Venter fra OK kunne overrække den årlige donation til VSK-formand...

SMAL MEN SIKKER SES SEJR

Med 44-40 på Vojens Speedway Center sejrede SES – Sønderjylland Elite Speedway over gæsterne fra Region Varde Elite Sport. Den smukt afviklede match – uden problemer af nogen art – var ganske lige i den første del, hvor stillingen var uhyre tæt. Efter heat 10 stod den...

SES SLOG GSK GRINDSTED

De nye 5-1ér skilte, som publikum hiver i vejret når SES- Sønderjylland scorer dobbeltsejre, kom i den grad i brug i aftenens match på Vojens Speedway Center. SES scorede dobbeltsejr i de tre første heats til de knapt 2000 tilskueres store begejstring – og dermed var...

Del på sociale medier