VOJENS SPEEDWAY KLUB FÅR NY MOTORCYKEL

17/08/2020

Det er ikke helt billigt for fartglade unge, at kaste sig over den hæsblæsende speedway sport. Men med en donation fra Reformlån Danmark, kan Vojens Speedway Klub nu tilbyde kommende medlemmer en prøvetur, inden man selv investerer i motorcykel og udstyr.

Johnny Paaskesen og sønnen Stephan leverede motorcyklen til Vojens Speedway Klub.

Den nye 85cc motorcykel, med diverse udstyr, blev torsdag overdraget til Vojens Speedway Klub.

– Jeg købte motorcyklen til min søn sidste år, men han fik ikke smag for sporten, og derved fik jeg tanken, at Vojens Speedway Klub kunne have stor fordel i at have motorcyklen til rådighed, fortæller Johnny Paaskesen fra Reformlån Danmark. Han har selv kørt speedway, og har som international mentaltræner været i baglandet for talrige sportsfolk, således også den danske grandprix kører Niels Kr. Iversen.

– Vi er glade og stolte, for i den udvikling som klubben gennemgår, er det vigtigt, at børn og unge kan prøve sig selv og sporten i trygge rammer. Hvem ved om en kommende verdensmester starter sin karriere – tager sin allerførste tur – på den motorcykel som Johnny Paaskesen har doneret, siger formanden for Vojens Speedway Klub Jacob Olsen.

Klubben er på 18 måneder vokset fra 46 medlemmer til 114.

Et af medlemmerne, den 10-årige Viktor Christensen, fik æren af at testkøre den nye cykel på et par omgange. Viktor har kørt speedway siden han var fem år, og er i år rykket op i 85cc klassen.

Til daglig går Viktor i 4. klasse på Over Jerstal Skole.

Seneste nyheder

THOMSEN KLAR FOR SES I 2027

Foto: Lasse Lagoni Kaptajn og tredobbelt individuel dansk mester Anders Thomsen bliver ved roret i 2027. Med sit smittende humør og fremragende kørsel har han sat en tyk streg under sin rolle som topstjerne og publikums darling. Vi glæder os allerede til at se Anders...

SES ER DANSKE MESTRE

Foto: Lasse Lagoni SES ER DANSKE HOLDMESTRE foran Team Fjelsted og SK Slangerup, mens Holsted Tigers måtte forlade Vojens Speedway Center uden medalje. Fra Ritzau Bureau:For anden gang i historien kan Sønderjylland Elite Speedway (SES) kalde sig danmarksmester for...

DM‑FINALE I VOJENS STARTER KL. 18.30

Årets Superfinale om det danske holdmesterskab i speedway på Vojens Speedway Center, onsdag den 23. september, får første heat kl. 18.30. Her dyster SES – Sønderjylland Elite Speedway, Holsted Tigers, Slangerup Speedway og Team Fjelsted i en nervepirrende DM‑finale...

Del på sociale medier