Vojens Speedway Center får pressechef

22/02/2019

Den tidligere speedwaykommentator Ib Søby bliver presseansvarlig i året for genrejsningen af det danske speedwaymekka.

Når den nye speedwaysæson indledes, vil danske speedwayfans holde et vågent øje med de danske stjerners indsats i fx England, Sverige og Polen. Nok er Niels Kr. Iversen og Leon Madsen sikret deltagelse i årets grandprix serie, men puslespillet om hvem der skal tildeles wildcards i EM serien, og til det danske VM grandprix i Vojens – lørdag den 7. september – vil præge snakken i det danske speedwaymiljø.

Direktør for Vojens Speedway Center Jacob Olsen har tilknyttet den erfarne journalist Ib Søby til at varetage informationer, artikler til hjemmeside, og håndtering af det store internationale pressekorps, der vil rette fokus på Vojens Speedway Center under EM afdelingen lørdag den 10. august, og igen til VM løbet i september.

– Jeg er utroligt glad for at få Ib Søby med ombord. Det er et vigtigt skridt for os, og Ib er en vellidt og entusiastisk skikkelse i dansk speedway. Han har et stort netværk i ind og udland. Vi har rejst sammen, og kommenteret mange løb, og Ib er kendetegnet ved enorm viden, og grundig forberedelse, fortæller Jacob Olsen.

Ib Søby huskes som en populær og kyndig tv kommentator fra 1998 til 2014 på dk4 og DR. Sideløbende har Ib Søby skrevet to bøger om speedway, og holdt talrige foredrag om sporten. Han blev i 2010 hædret fortjenestegnet i guld af Danmarks Motor Union.


Seneste nyheder

SES SEJEREDE SMUKT

På en lun og solgylden aften vandt SES – Sønderjylland Elite Speedway årets sidste match i grundserien over Holsted Tigers med 45-39. Hermed ligger det klart, at Vojens Speedway Center bliver været for DM Superfinalen onsdag den 23. september, men aftenens øvrige...

LEON MADSEN I VOJENS ONSDAG

Den 37‑årige danske mester, grandprix‑stjerne og dobbelte VM‑sølvvinder Leon Madsen stiller onsdag op som gæstekører for Holsted Tigers, når grundserien i den danske liga afsluttes, og topholdet SES – Sønderjylland Elite Speedway tager imod. Af Ib Søby – foto FIM 2023...

GRAND PRIX – DANSKERE KLAR TIL VOJENS

Foto: Frank Cilius Den Internationale Motorunion FIM og promotor Mayfield har nu offentliggjort navnene på banereserverne til VM‑weekenden på Vojens Speedway Center den 11. og 12. september. Her afvikles både Deluxe Homeart FIM Speedway Grand Prix og VM‑afgørelsen i...

SES SEJRER OG ER STADIG TOPHOLD

2.368 publikummer og mange tv seere oplevede en flot speedwayaften i Vojens, da SES – Sønderjylland Elite Speedway slog Esbjerg Vikings med 46-38 og tog også bonuspoint - efter sejren på 43-41 i maj måned på Granly Arena. Esbjerg satsede med verdensstjernerne Emil...

Del på sociale medier