STJERNEKRIG I VOJENS

31/05/2021
Foto: Frank Cilius – www.cilius.com

En række af landets ypperste speedwaystjerner kommer i aktion, når Vojens Speedway Center på onsdag aften k. 19.00 byder publikum velkommen til den ene semifinale i den nye pokalturnering Metal Speedway League 4. Profiler som Kenneth Bjerre, Niels Kr. Iversen, Mikkel Michelsen, og den regerende danske mester Anders Thomsen, kæmper om to pladser til finalen i juni.

Af Ib Søby

Det kan næsten ikke blive mere uforudsigeligt.

Fire hold om to pladser til pokalfinalen onsdag den 16. juni. Umiddelbart synes det, at SES – Sønderjylland Elite Speedway kunne have fordel af hjemmebane på den nationale speedwayarena, men holdet mangler den stærke tysker Kai Huckenbeck som stadig døjer med efterveer af skaden for en måned siden i Brovst.

Samtidig skal man huske, at SES fik en regulær afklapsning af nordsjællandske Slangerup i liga-matchen den 5. maj i Vojens.

Derfor vil mange fans have et godt øje til netop Slangerup.

Det samme gælder GSK Grindsted som har overrasket positivt i Metal Speedway League. Kenneth Bjerre, Nikolai Busk, og især franske David Bellego har vist høj klasse, og den unge Patrick Hansen, har med sejren i forårets danske VM-kvalifikation, og den hårdt tilkæmpede plads i dette års EM serie, fået sit reelle gennembrud.  

Esbjerg Vikings har åbnet sæsonen med hele fire nederlag i ligaen. Det er absolut ikke hverdagskost for den traditionsrige klub. Men med veteranerne – og tidligere danske holdverdensmestre, Niels Kr. Iversen og Bjarne Pedersen i spidsen, kan vendepunktet for Esbjerg godt komme på onsdag aften. Samtidig bliver det interessant at opleve tyske Kevin Wölbert og det unge stjerneskud Mathias Nielsen. Hvis de også leverer varen, kan Esbjerg godt snuppe en af de to finalepladser.

Der venter 20 heats, og hvert eneste af dem bliver en gyser.

Samtidig med opgøret på Vojens Speedway Center, kører Holsted fra kl. 18.30 hjemme imod Fjelsted, Nordjyske Elite Speedway og Region Varde.

Det hold som scorer flest point i semifinalerne får værtskabet for finalen den 16. juni.

Dansk Metal Speedway League fortsætter den 30. juni.

Medlemmer af Dansk Metal har gratis adgang på medlemskort med én ledsager.

I Vojens gælder adgangen i sektor 1

Holdopstillinger:

SES – Sønderjylland Elite Speedway

Nicolai Klindt

Hans Andersen

Anders Thomsen

Mads Hansen

Jesper Knudsen

GSK Grindsted

Kenneth Bjerre

Nikolai Busk

David Bellego

Patrick Hansen

Kevin Juhl Pedersen

Slangerup Speedway

Mikkel Michelsen

Andreas Lyager

Rohan Tungate

Jonas Seifert

Silas Høgh

Esbjerg Vikings

Niels Kr. Iversen

Bjarne Pedersen

Mathias Nielsen

Kevin Wölbert

Emil Breum

Seneste nyheder

SES SLOG GSK GRINDSTED

De nye 5-1ér skilte, som publikum hiver i vejret når SES- Sønderjylland scorer dobbeltsejre, kom i den grad i brug i aftenens match på Vojens Speedway Center. SES scorede dobbeltsejr i de tre første heats til de knapt 2000 tilskueres store begejstring – og dermed var...

SES SLÅR SLANGERUP

På en smuk forårsaften tog SES- Sønderjylland sejren på 44-40 over de dobbelte danske mestre fra Slangerup. Efter tre-tre i første heat scorede SES en 5-1 i heat nummer to med Mikkel Andersen og Jesper Knudsen – og derefter cruisede hjemmeholdet sejren hjem uden...

Anders Thomsen skadet

Den tredobbelte danske mester og kaptajn for SES – Sønderjylland Elite Speedway, blev lørdag eftermiddag hårdt ramt af et styrt under kvalifikationen til Europamesterskabet for hold i tjekkiske Pardubice. I heat 2 kolliderede han med norske Mathias Pollestad, og...

OLE OLSEN FÅR UNGDOMSLØB

Under navnet Ole Olsen Cup lancerer Vojens Speedway Klub et nyt stævne for landets yngste kørere søndag den 26. april, hvor der køres to løb i 50 cc-klassen på Vojens Speedway Center. I dag begynder mange børn at træne og konkurrere i speedway allerede i...

Del på sociale medier