Speedwaypølsen er tilbage

30/04/2019

Vojens Speedway Center og Slagter Lampe har indgået et 3-årigt samarbejde, hvor Slagter Lampe bliver leverandør af Speedwaypølsen når gæsterne besøger Vojens Speedway Center.

Jacob Olsen er begejstret for den nye samarbejdsaftale med Slagter Lampe: ”Jeg er meget stolt over, at vi fandt en lokal og velrenommeret slagterfamilie, som vores leverandør af pølser til Vojens Speedway Center. Vi sætter stor pris på Slagter Lampes opbakning til vores nye projekt her på centret, og ser frem til sammen med Slagter Lampe at genindføre de berømte speedwaypølser, som mange husker fra tidligere glorværdige tider.”

Steen Lampe udtaler: ”Som lokal virksomhed i området, vil vi naturligvis gerne støtte op om det nye Vojens Speedway Center. Et meget spændende projekt med ildsjæle, der brænder for sagen. Vi glæder os til samarbejdet de kommende år og har i den forbindelse lavet en ”Speedway grillpølse” til lejligheden. Speedwaypølsen er en ringriderpølse med vores egen krydderiblanding, og den kan købes i forbindelse med arrangementer på banen,”

Slagter Lampe er en ægte sønderjysk familievirksomhed, hvor håndværket og respekten for slagterfaget siden 1939 har dannet baggrund for nogle af Danmarks bedste pølser. I dag er det 3. generation af slagterfamilien Lampe med Steen Lampe i spidsen, der driver pølsemageriet i Haderslev, og sammen med de dygtige medarbejdere holder han traditionerne i hævd.

Vojens Speedway Center arrangementer i 2019:
10. august – Speedway Euro Championship runde 3 af 4.
7. september – Speedway Grand Prix runde 8 af 10.

Seneste nyheder

SES SEJEREDE SMUKT

På en lun og solgylden aften vandt SES – Sønderjylland Elite Speedway årets sidste match i grundserien over Holsted Tigers med 45-39. Hermed ligger det klart, at Vojens Speedway Center bliver været for DM Superfinalen onsdag den 23. september, men aftenens øvrige...

LEON MADSEN I VOJENS ONSDAG

Den 37‑årige danske mester, grandprix‑stjerne og dobbelte VM‑sølvvinder Leon Madsen stiller onsdag op som gæstekører for Holsted Tigers, når grundserien i den danske liga afsluttes, og topholdet SES – Sønderjylland Elite Speedway tager imod. Af Ib Søby – foto FIM 2023...

GRAND PRIX – DANSKERE KLAR TIL VOJENS

Foto: Frank Cilius Den Internationale Motorunion FIM og promotor Mayfield har nu offentliggjort navnene på banereserverne til VM‑weekenden på Vojens Speedway Center den 11. og 12. september. Her afvikles både Deluxe Homeart FIM Speedway Grand Prix og VM‑afgørelsen i...

SES SEJRER OG ER STADIG TOPHOLD

2.368 publikummer og mange tv seere oplevede en flot speedwayaften i Vojens, da SES – Sønderjylland Elite Speedway slog Esbjerg Vikings med 46-38 og tog også bonuspoint - efter sejren på 43-41 i maj måned på Granly Arena. Esbjerg satsede med verdensstjernerne Emil...

Del på sociale medier