SønderjyskE giver Vojens Speedway en sikker hånd

08/09/2020
Foto: Helge Frimodt Pedersen (tv) fra Speed1Way fik gode råd omkring sportsarrangementer og corona-restriktioner af Morten Rasmussen fra SønderjyskE. (is)

Tirsdag formiddag havde Vojens Speedway Center besøg af sikkerhedschef Morten Rasmussen fra SønderjyskE. Her fik ledelsen i Speed1Way en række gåde råd omkring afviklingen af årets individuelle DM, onsdag den 30. september. Et løb som gennemføres trods omfattende corona-restriktioner.

Af Ib Søby

– I bund og grund handler det om at sikre publikum den optimale rejse fra det øjeblik de køber billetten, til de forlader stadion, forklarede Morten Rasmussen efter mødet med Jacob Olsen og Helge Frimodt Pedersen.

Morten Rasmussen har som sikkerhedschef i SønderjyskE gennemført superliga- fodboldkampe, ishockey og håndbold matcher, under stor opmærksomhed omkring de nationale sundhedsrestriktioner vedrørende coronavirus.

– Ja sikkerheden omkring corona kræver en helt anden og mere præcis logistik, end normalt, men jeg synes, at forholdene på Vojens Speedway Center er fremragende i forhold til det kommende DM løb. Der er god plads til at placerer publikum i opdelte sektorer. Der er også fine parkerings og adgangsforhold, som skaber et noget større råderum, end fx en ishockey eller håndboldkamp inde i en hal, siger Morten Rasmussen

Alle sidder ned

Ifølge Helge Frimodt Pedersen fra Speed1Way skal alle tilskuere til DM-finalen  sidde ned.

– Vi kommer til at have festivalstole i opdelte sektorer, og kan også benytte omkring halvdelen af vores tribune. Hertil komme en lang række andre tiltag som fx registrering af publikum, officials og presse, ligesom der vil være ændrede forhold, i og omkring ryttergårdsen.

Speed1Way afventer onsdag en revideret bekendtgørelse – den såkaldte superliga ordning – fra folketingets partier.

– Når vi har modtaget bekendtgørelsen kan vi udarbejde de endelig forhold omkring DM finalen, siger Helge Frimodt Pedersen.

Der er foreløbigt solgt 700 billetter og de er alle sikret adgang.

– Vi håber på fredag at kunne åbne op for salg af yderligere 2.000 billetter til DM-finalen, men vi skal lige studerer den nye bekendtgørelse først, siger Helge Frimodt Pedersen, og opfordrer interesserede at holde sig grundigt orienteret på vojensspeedwaycenter.dk

Seneste nyheder

GRAND PRIX – DANSKERE KLAR TIL VOJENS

Foto: Frank Cilius Den Internationale Motorunion FIM og promotor Mayfield har nu offentliggjort navnene på banereserverne til VM‑weekenden på Vojens Speedway Center den 11. og 12. september. Her afvikles både Deluxe Homeart FIM Speedway Grand Prix og VM‑afgørelsen i...

SES SEJRER OG ER STADIG TOPHOLD

2.368 publikummer og mange tv seere oplevede en flot speedwayaften i Vojens, da SES – Sønderjylland Elite Speedway slog Esbjerg Vikings med 46-38 og tog også bonuspoint - efter sejren på 43-41 i maj måned på Granly Arena. Esbjerg satsede med verdensstjernerne Emil...

Yes — SES Festival kommer igen

Vojens Speedway Center gentager succesen og afholder SES Festival igen i 2027.Festivalen finder sted lørdag den 22. maj 2027.Billetsalget starter mandag den 6. juli, men publikum kan allerede nu registrere sig til et Super Early Bird-tilbud og spare 200 kr. - frem til...

SES SEJREDE I SIDSTE HEAT

Sønderjyderne startede og sluttede med 5-1- sejre på en ellers tæt og jævnbyrdig aften på Vojens Speedway Center, hvor Team Fjelsted blev besejret med 46-38. Hermed vandt topholdet i den danske liga også bonuspoint, fordi Fjelsted – på Fyn – havde vundet 44-40. Foto:...

Del på sociale medier