Sko og speedway skaber Sønderjysk ECCO

30/06/2019

Det verdenskendte brand ECCO Sko A/S indgår partnerskab med Vojens Speedway Center omkring det danske VM Grandprix lørdag den 7. september. Det officielle navn på én af årets største idrætsbegivenheder på dansk grund bliver hermed: 2019 Danish FIM Speedway Grand Prix – sponsored by ECCO.

Bestræbelserne på at genrejse det legendariske speedwayanlæg, som Ole Olsen for et halvt år siden overdrog til sønnen Jacob, får nu opbakning fra den sønderjyske virksomhed ECCO Sko A/S.

– Vi kan mærke det store engagement og de klare visioner, som Jacob Olsen og hans stab lægger i at bringe Vojens tilbage på sportens internationale verdenskort. Deres initiativ minder om vores egen ambition om at fastholde ECCO på den globale arena, siger Vivi Okholm, som er sponsor & eventmanager hos ECCO Sko A/S, der har hovedkvarter i Bredebro.

ECCO, som blev grundlagt i 1963, har tidligere været partner omkring international top-speedway i Vojens, og virksomheden var også sponsor for store profiler som Hans Nielsen og Tommy Knudsen.

– Vi ser det som en blåstempling, at et verdensomspændende firma og brand som ECCO går med som partner. Det er en understregning af Vojens Speedway Centers kommende position som landets nationale speedway arena. Det er et samarbejde, som vil skabe genlyd over hele kloden, siger direktør Jacob Olsen og henviser til det faktum, at den danske VM-afdeling bliver tv-transmitteret til 122 lande.

– Det bliver et boost, ikke kun for dansk speedway, men for dansk sport i det hele taget. Fans fra f.eks. USA og Australien kender ECCO i forvejen, og de vil komme til at koble navnet sammen med en stor sportsbegivenhed på dansk grund, siger Jacob Olsen.

Den danske afdeling af Grandprix-serien om det individuelle verdensmesterskab i speedway blev kørt i Vojens fra 1995 til 2002. Herefter blev det kørt i Parken i København og på CASA Arena i Horsens.

Kontaktinfo:

Jacob Olsen, Vojens Speedway Center – 23 42 05 07 – jo@s1w.dk

Vivi Okholm, ECCO Sko A/S – 61 14 88 44 – vo@ecco.com          

Seneste nyheder

Yes — SES Festival kommer igen

Vojens Speedway Center gentager succesen og afholder SES Festival igen i 2027.Festivalen finder sted lørdag den 22. maj 2027.Billetsalget starter mandag den 6. juli, men publikum kan allerede nu registrere sig til et Super Early Bird-tilbud og spare 200 kr. - frem til...

SES SEJREDE I SIDSTE HEAT

Sønderjyderne startede og sluttede med 5-1- sejre på en ellers tæt og jævnbyrdig aften på Vojens Speedway Center, hvor Team Fjelsted blev besejret med 46-38. Hermed vandt topholdet i den danske liga også bonuspoint, fordi Fjelsted – på Fyn – havde vundet 44-40. Foto:...

OFFICIELT: FREDERIK JAKOBSEN PÅ WILDCARD I VOJENS

Den internationale motorunion FIM har torsdag aften bekræftet, at fynske Frederik Jakobsen er udtaget som wildcard til Deluxe Homeart FIM Speedway GP i Danmark i Vojens den 12. september.Jakobsen sikrede sig pladsen ved at blive nummer to efter Leon Madsen i...

LEON ER MESTER

- Og DeluxeHomeart FIM Speedway Grand Prix of Denmark wildcard til Frederik Jakobsen lørdag den 12. september i Vojens. Arkivfoto (Frank Cilius) Det blev en fornem onsdag aften på Granly Speedway Arena i Esbjerg, som dannede ramme om DM‑finalen i speedway 2026. Efter...

Del på sociale medier