SES I SVÆR HJEMMEMATCH MOD SLANGERUP

03/05/2021

For knapt to år siden triumferede Mikkel Michelsen på Vojens Speedway Center, og sejren blev grundlaget for hans flotte SEC EM titel i 2019. På onsdag er Michelsen tilbage, i spidsen for Slangerup, mens SES – Sønderjylland Elite Speedway, stiller med det samme hold som i sidste uge ydmygede Esbjerg.

Af Ib Søby

At Slangerup tager til Vojens med klubbens absolutte topnavn på holdkortet fortæller alt om det faktum, at Kenni Trasborg og hans tropper fra Nordsjælland, ikke er kommet til Sønderjylland for at studerer dyrelivet omkring Haderslev Dam.

Slangerup tabte lidt overraskende hjemme i sidste uge til Grindsted, og har derfor brug for en sejr på Vojens Speedway Center, hvis klubben skal holde liv i håbet om en hjemmebane-match i den kommende Liga Cup.

De to tophold i Metal Speedway League får – som bekendt – en semifinale hver, onsdag den 26. maj, og hvis disse kan gennemføres med publikum, vil det være en kærkommen gevinst for de respektive klubkasser.

I Vojens håber man naturligvis også på, at blive vært for en af de to Liga Cup semifinaler. En sejr på onsdag over Slangerup vil været et stort skridt i den rigtige retning.

SES Holdledere Ib Pedersen og Claus Ørts har valgt at bruge den samme trup som i sidste uge slog Esbjerg med hele 52-35 på Granly Arena. Klindt, Thomsen og Huckenbeck har foreløbigt indfriet forventningerne, mens Mads Hansen har været en positiv gevinst i de to første matcher mod Fjelsted og Esbjerg. Den kun 16-årige Jesper Knudsen vandt i fredags U21 DM semifinalen i Outrup, og får dermed D-pladsen på Vojens Speedway Center.

Løbet kan ses på live-stream onsdag den 5. maj kl. 18.45.

Det er med Ib Søby og assisterende landstræner Henrik Møller bag mikrofonerne.

https://www.youtube.com/watch?v=Jm3RLdMhH34

SES – Sønderjylland Elite Speedway

B- Nicolai Klindt

A- Anders Thomsen

B- Kai Huckenbeck

C- Mads Hansen

D- Jesper Knudsen

Holdledere: Ib Pedersen og Claus Ørts

Slangerup Speedway Klub

A- Mikkel Michelsen

B- Andreas Lyager

B- Rohan Tungate

C- Jonas Seifert

D- Emil Pørtner

Holdleder: Kenni Trasborg

Seneste nyheder

THOMSEN KLAR FOR SES I 2027

Foto: Lasse Lagoni Kaptajn og tredobbelt individuel dansk mester Anders Thomsen bliver ved roret i 2027. Med sit smittende humør og fremragende kørsel har han sat en tyk streg under sin rolle som topstjerne og publikums darling. Vi glæder os allerede til at se Anders...

SES ER DANSKE MESTRE

Foto: Lasse Lagoni SES ER DANSKE HOLDMESTRE foran Team Fjelsted og SK Slangerup, mens Holsted Tigers måtte forlade Vojens Speedway Center uden medalje. Fra Ritzau Bureau:For anden gang i historien kan Sønderjylland Elite Speedway (SES) kalde sig danmarksmester for...

DM‑FINALE I VOJENS STARTER KL. 18.30

Årets Superfinale om det danske holdmesterskab i speedway på Vojens Speedway Center, onsdag den 23. september, får første heat kl. 18.30. Her dyster SES – Sønderjylland Elite Speedway, Holsted Tigers, Slangerup Speedway og Team Fjelsted i en nervepirrende DM‑finale...

Del på sociale medier