SES hedder det nye speedwayhold der skal kæmpe for hele Sønderjylland

22/10/2019

Når det nye danske speedwayhold deltager i Metal Speedway League fra 2020, bliver det under navnet SES – Sønderjylland Elite Speedway. Holdet med Hans Andersen som kaptajn, som har hjemmebane på Vojens Speedway Center, skal ikke kun repræsentere Vojens, men hele Sønderjylland.

Sydjylland har Holsted, mens vestjyderne har Esbjerg, Grindsted og Region Varde. Fyn har de regerende mestre fra Fjelsted, mens Sjælland har Slangerup. Sådan så det danske speedwaylandskab ud i 2019, når snakken gik omkring dysterne i Metal Speedway League. 

Med det nye hold i turneringen tilføjes landets ypperste liga nu en helt ny landsdel. For selvom SES – Sønderjylland Elite Speedway får hjemmebane på Vojens Speedway Center, skal holdet være lokomotiv for en ny fan-kultur og talentudvikling, som gavner hele landsdelen.

– Ja, SES – Sønderjylland Elite Speedway er navnet på den professionelle overbygning, som skal drive ligaholdet. Men der vil stadig være et tæt samarbejde med Vojens Speedway Klub, og en direkte synergi til klubbens hold i 1. og 2. division og ungdomsrækkerne, siger direktør Jacob Olsen. 

Det er hans firma, Speed1Way, der står bag den økonomiske investering, som er kravet fra Danmarks Motor Union for at kunne deltage i Metal Speedway League.

SES – Sønderjylland Elite Speedway offentliggjorde for en måned siden, at den tidligere danske mester og dobbelte holdverdensmester Hans Andersen bliver kaptajn. Der er ligeledes skrevet kontrakt med Anders Thomsen, Marcus Birkemose, Jonas Knudsen og Mads Hansen. De to sidstnævnte kommer i øvrigt fra Skærbæk.

Holdleder bliver Ib Pedersen med Claus Ørts som assistent.

– Vi arbejder stadig på en A-kører mere, men kan nu oplyse, at vi har indgået aftale med de to tyskere Kai Huckenbeck og Norick Blödorn samt svenske Anton Karlsson, siger Jacob Olsen, som hermed er ved at have brutto-truppen på plads.

Seneste nyheder

VOJENS SIKRER DANSK VM-GRAND PRIX TRE ÅR MERE

Danmark får også en afdeling af verdensmesterskabet i individuel speedway i 2027, 2028 og 2029. Dermed er både danske og udenlandske fans sikret besøg af verdenseliten de næste tre år på Vojens Speedway Center. Foto: Frank Cilius Kun få dage før årets udgave – lørdag...

SES SEJEREDE SMUKT

På en lun og solgylden aften vandt SES – Sønderjylland Elite Speedway årets sidste match i grundserien over Holsted Tigers med 45-39. Hermed ligger det klart, at Vojens Speedway Center bliver været for DM Superfinalen onsdag den 23. september, men aftenens øvrige...

LEON MADSEN I VOJENS ONSDAG

Den 37‑årige danske mester, grandprix‑stjerne og dobbelte VM‑sølvvinder Leon Madsen stiller onsdag op som gæstekører for Holsted Tigers, når grundserien i den danske liga afsluttes, og topholdet SES – Sønderjylland Elite Speedway tager imod. Af Ib Søby – foto FIM 2023...

GRAND PRIX – DANSKERE KLAR TIL VOJENS

Foto: Frank Cilius Den Internationale Motorunion FIM og promotor Mayfield har nu offentliggjort navnene på banereserverne til VM‑weekenden på Vojens Speedway Center den 11. og 12. september. Her afvikles både Deluxe Homeart FIM Speedway Grand Prix og VM‑afgørelsen i...

Del på sociale medier