SES GAMBLER IKKE PÅ ONSDAG

16/08/2021
Billede: Frank Cilius – www.cilius.com

SES – Sønderjylland Elite Speedway stiller op i stærkeste opstilling, når de onsdag aften på Vojens Speedway Center tager imod Region Varde Elite Sport. Trods det faktum, at SES allerede har sikret sig hjemmebane i årets Superfinale i Metal Speedway League, bliver der ikke taget chancer.

– Selv om SES – Sønderjylland Elite Speedway allerede har sikret, at årets Superfinale om DM titlen i Metal Speedway League, kan jeg love jer at der ikke bliver slækket på noget i aftenens match mod Region Varde Elitesport, for findes ikke nogen gratis ”omgang” i speedway, siger Jacob Olsen som er direktør for SES.

– Kørerne kæmper for deres pladser på holdet, nogle kæmper om at få tildelt et wildcard til det danske VM Grand Prix, lørdag den 11. september, og samlet vil holdet køre ud og vise, hvorfor de fører ligaen, og hvorfor de vandt årets pokalturnering, Metal4, tidligere på året, uddyber Jacob Olsen.

Samtidig har SES – Sønderjylland Elite Speedway før første gang i år muligheden for at inviterer et stort antal samarbejdspartnere og sponsorer i VIP loungen, og de vil opleve en 100 % indsats fra hjemmeholdet, med Kai Huckenbeck, Anders Thomsen, Nicolai Klindt, Mads Hansen og Jesper Knudsen.

Region Varde Elite Sport kommer til Vojens med et særdeles kompetent hold med international erfaring.

Den polske veteran Piotr Protasiewiecz er udtaget som A-kører. Han var holdverdensmester med Polen tilbage i 2005, men har også været fast kører i Grand Prix serien i en årrække. En anden polsk kører Tomasz Gapinski, er også at finde hos Region Varde. Han har mange internationale resultater, og to polske holdmesterskaber på sit cv.

Australske Nick Morris er også med på Region Vardes hold, sammen med den spændende unge 18-årige svensker Philip Hellstrøm-Bängs, der for kort tid siden imponerede ved det individuelle svenske mesterskab med en 5. plads.

Stortalentet Tim Sørensen bliver på onsdag eneste danske islæt hos Region Varde.

Matchen begynder kl. 19.00

Der vil være gratis live stream med Ib Søby fra matchen, men den vil først blive udsendt når den tv transmitterede match mellem Fjelsted og Slangerup er slut.

Seneste nyheder

THOMSEN KLAR FOR SES I 2027

Foto: Lasse Lagoni Kaptajn og tredobbelt individuel dansk mester Anders Thomsen bliver ved roret i 2027. Med sit smittende humør og fremragende kørsel har han sat en tyk streg under sin rolle som topstjerne og publikums darling. Vi glæder os allerede til at se Anders...

SES ER DANSKE MESTRE

Foto: Lasse Lagoni SES ER DANSKE HOLDMESTRE foran Team Fjelsted og SK Slangerup, mens Holsted Tigers måtte forlade Vojens Speedway Center uden medalje. Fra Ritzau Bureau:For anden gang i historien kan Sønderjylland Elite Speedway (SES) kalde sig danmarksmester for...

DM‑FINALE I VOJENS STARTER KL. 18.30

Årets Superfinale om det danske holdmesterskab i speedway på Vojens Speedway Center, onsdag den 23. september, får første heat kl. 18.30. Her dyster SES – Sønderjylland Elite Speedway, Holsted Tigers, Slangerup Speedway og Team Fjelsted i en nervepirrende DM‑finale...

Del på sociale medier