SEMIFINALE BREMSET I VOJENS

02/06/2021
Foto: Frank Cilius – www.cilius.com

Det der skulle være en festaften – publikum på stadion igen – og fire stærke hold op to finalepladser i den nye pokalturnering Metal Speedway League 4, endte i en af de værste skandaler i nyere tid for Vojens Speedway Center.

Efter kun 3 kørte heats blev matchen aflyst fordi den hårde bane begyndte at skabe flager og spor, som er farlige i den hæsblæsende speedwaysport. Det svarer til når et felt af cykelryttere rammer jernbanespor for sporvogne i en etape i Tour de France, eller regn huller i asfalten!

Esbjerg Vikings mistede Mathias Nielsen i heat to, efter et grimt styrt, og han blev efter undersøgelser kørt i ambulance til Aabenraa Sygehus. Episoden skabte voldsom debat blandt mange kørere og holdledere i pitten.

SES- Sønderjylland Elite Speedways kørere var klar til at genoptage matchen, mens flere profiler fra Esbjerg, Slangerup og Grindsted ønskede matchen afblæst og udsat.

Efter en længere baneservice satte dommer Poul Erik Nielsen, DMU, matchen i gang igen, men et nyt styrt, denne gang Slangerups Andreas Lyager, blev den triste afslutning.

– Det var i sidste ende min tunge beslutning, fordi kørernes sikkerhed kommer i første række, sagde dommer Poul Erik Nielsen.

Løbsarrangør Jacob Olsen var sønderknust efter afblæsningen.

– Det er den værste aften i hele mit speedwayliv. Jeg er bare så ked af det på publikums og alle vores samarbejdspartneres vegne. Jeg respekterer naturligvis dommerens beslutning, men var ikke enig. Der var for megen anarki i pitten, og det her mareridt kræver noget efterbeabejdelse.

Det er i skrivende stund uvist hvordan pokalturneringen bliver gennemført. En mulighed er ny semifinale den 16. juni, og eventuelt en finale på Skt. Hans aften, onsdag den 23. juni.

På Moldow Arena vandt fynske Fjelsted med 43 point over hjemmeholdet Holsted 37, Region Varde 28 og Nordjyske Elite Speedway med 23.

Seneste nyheder

SES SEJEREDE SMUKT

På en lun og solgylden aften vandt SES – Sønderjylland Elite Speedway årets sidste match i grundserien over Holsted Tigers med 45-39. Hermed ligger det klart, at Vojens Speedway Center bliver været for DM Superfinalen onsdag den 23. september, men aftenens øvrige...

LEON MADSEN I VOJENS ONSDAG

Den 37‑årige danske mester, grandprix‑stjerne og dobbelte VM‑sølvvinder Leon Madsen stiller onsdag op som gæstekører for Holsted Tigers, når grundserien i den danske liga afsluttes, og topholdet SES – Sønderjylland Elite Speedway tager imod. Af Ib Søby – foto FIM 2023...

GRAND PRIX – DANSKERE KLAR TIL VOJENS

Foto: Frank Cilius Den Internationale Motorunion FIM og promotor Mayfield har nu offentliggjort navnene på banereserverne til VM‑weekenden på Vojens Speedway Center den 11. og 12. september. Her afvikles både Deluxe Homeart FIM Speedway Grand Prix og VM‑afgørelsen i...

SES SEJRER OG ER STADIG TOPHOLD

2.368 publikummer og mange tv seere oplevede en flot speedwayaften i Vojens, da SES – Sønderjylland Elite Speedway slog Esbjerg Vikings med 46-38 og tog også bonuspoint - efter sejren på 43-41 i maj måned på Granly Arena. Esbjerg satsede med verdensstjernerne Emil...

Del på sociale medier