Rejsen mod VM & EM starter i Vojens

14/03/2023
Niels Kr. Iversen, her fra DM finalen i 2022, er tilbage i Vojens onsdag den 5. april. Foto: Frank Cilius

Danmarks bedste speedwaykørere bliver udsat for en hård test, allerede onsdag den 5. april, hvor årets nationale kvalifikation til VM Grand Prix serien 2024 – og til dette års SEC EM – skal afgøres på Vojens Speedway Center.

Af Ib Søby

Det bliver samtidig første gang, at det danske publikum kommer til at opleve den nye landstræner Nicki Pedersen i aktion, kun tre dage efter hans 46-års fødselsdag. Ud over at vurderer styrkeforholdet blandt de stærkeste danske kørere, har Nicki Pedersen også et par wildcards med i baglommen, som han kan uddele samme aften.

Danmark har således 4 + 1 eventuel i både VM og EM.

Traditionen tro er den danske VM og EM kvalifikation et af sæsonens mest nervebetændte opgør, hvor hvert heat er en regulær gyser. Der er meget på spil for den enkelte kører, som allerede kan have smidt VM drømmen om næste år, eller sikre sig en af de livgivende pladser som giver videre adgang til de internationale kval. runder, der kulminerer med Grand Prix Challenge, der i år køres i svenske Gislaved.

De tre nuværende danske Grand Prix stjerner, Leon Madsen, Anders Thomsen og Mikkel Michelsen kommer dog ikke til Vojens, men satser på at slutte i top 6 i dette års VM, hvilket også vil give adgang til 2024.

Men feltet byder på store profiler og tdl. Grand Prix vindere som Niels Kr. Iversen, Michael Jepsen Jensen og Peter Kildemand, samt den regerende danske mester Rasmus Jensen.

I forhold til dette års SEC EM serie, er Leon Madsen allerede kvalificeret som regerende europamester, og det samme er Mikkel Michelsen, fordi han snuppede bronze i fjor.

Feltet i Vojens, onsdag den 5. april.

1.   Tim Sørensen

2.   Emil Breum

3.   René Bach

4.   Jonas Seifert

5.   Jesper Knudsen

6.   Niels Kr. Iversen

7.   Andreas Lyager

8.   Michael Jepsen Jensen

9.    Benjamin Basso

10.  Rasmus Jensen

11.  Mads Hansen

12.  Matias Nielsen

13.  Frederik Jakobsen

14.  Nicolai Klindt

15.  Jonas Jeppesen

16.  Peter Kildemand

..

17.  Patrick Hansen

18.  Claus Vissing

Seneste nyheder

Yes — SES Festival kommer igen

Vojens Speedway Center gentager succesen og afholder SES Festival igen i 2027.Festivalen finder sted lørdag den 22. maj 2027.Billetsalget starter mandag den 6. juli, men publikum kan allerede nu registrere sig til et Super Early Bird-tilbud og spare 200 kr. - frem til...

SES SEJREDE I SIDSTE HEAT

Sønderjyderne startede og sluttede med 5-1- sejre på en ellers tæt og jævnbyrdig aften på Vojens Speedway Center, hvor Team Fjelsted blev besejret med 46-38. Hermed vandt topholdet i den danske liga også bonuspoint, fordi Fjelsted – på Fyn – havde vundet 44-40. Foto:...

OFFICIELT: FREDERIK JAKOBSEN PÅ WILDCARD I VOJENS

Den internationale motorunion FIM har torsdag aften bekræftet, at fynske Frederik Jakobsen er udtaget som wildcard til Deluxe Homeart FIM Speedway GP i Danmark i Vojens den 12. september.Jakobsen sikrede sig pladsen ved at blive nummer to efter Leon Madsen i...

LEON ER MESTER

- Og DeluxeHomeart FIM Speedway Grand Prix of Denmark wildcard til Frederik Jakobsen lørdag den 12. september i Vojens. Arkivfoto (Frank Cilius) Det blev en fornem onsdag aften på Granly Speedway Arena i Esbjerg, som dannede ramme om DM‑finalen i speedway 2026. Efter...

Del på sociale medier