NY STADIONCHEF PÅ VOJENS SPEEDWAY CENTER

12/11/2021
Jens Forum (th.) overtager Kim Schrøders (tv.) job som stadion manager.

Danmarks Nationale Speedwayarena får en ny stadioninspektør til nytår, fordi Kim Schrøder, efter 6 år på posten, søger nye udfordringer.

Af Ib Søby

Der er tale om et udramatisk skifte mellem to personer som begge har haft en lang tilknytning til Vojens Speedway Center. Den nye mand i det krævende job bliver nemlig Jens Forum fra Sommersted.

– Jeg har i længere tid tumlet med tankerne om at prøve noget nyt, og trænger til en pause fra speedway, siger Kim Schrøder, og derfor forlader han også bestyrelsen for Vojens Speedway Klub.

Som barn kørte Kim Schrøder speedway på 85cc. Siden blev han maskinsmed, boede to perioder i USA, og derefter blev han udlært slagtemester hos Coop.

Schrøder kom tilbage til speedway som Old Boys kører, inden han i 2013 blev ansat af Ole Olsen

– Kim har på alle måder været en stor profil i Vojens Speedway Klub, og han var en enorm støtte, da jeg for tre år siden overtog centret, og vi påbegyndte en omfattende og nødvendig renovering, siger Jacob Olsen.

– Jeg vil gerne takke Kim for hans store indsats, og jeg ønsker ham al mulig held og lykke fremover, siger Jacob Olsen.

Olsen skulle dog ikke lede længe for at finde afløseren, i form af Jens Forum som tidligere har været ansat på Vojens Speedway Center. Forum har også haft et virke med opbygning af en-gangs-baner på internationale stadions i forbindelse med VM Grand Prix serien.

I de senere år har Jens Forum været frivillig medarbejder med fokus på baneservice, under løb på det legendariske stadion.

– Ja jeg kender både stadion og maskinparken særdeles godt, så jeg glæder mig til mit nye arbejde, siger Jens Forum, som forlader et job på lageret hos Gram Commercial i Vojens til fordel for speedwaysporten.

Seneste nyheder

Yes — SES Festival kommer igen

Vojens Speedway Center gentager succesen og afholder SES Festival igen i 2027.Festivalen finder sted lørdag den 22. maj 2027.Billetsalget starter mandag den 6. juli, men publikum kan allerede nu registrere sig til et Super Early Bird-tilbud og spare 200 kr. - frem til...

SES SEJREDE I SIDSTE HEAT

Sønderjyderne startede og sluttede med 5-1- sejre på en ellers tæt og jævnbyrdig aften på Vojens Speedway Center, hvor Team Fjelsted blev besejret med 46-38. Hermed vandt topholdet i den danske liga også bonuspoint, fordi Fjelsted – på Fyn – havde vundet 44-40. Foto:...

OFFICIELT: FREDERIK JAKOBSEN PÅ WILDCARD I VOJENS

Den internationale motorunion FIM har torsdag aften bekræftet, at fynske Frederik Jakobsen er udtaget som wildcard til Deluxe Homeart FIM Speedway GP i Danmark i Vojens den 12. september.Jakobsen sikrede sig pladsen ved at blive nummer to efter Leon Madsen i...

LEON ER MESTER

- Og DeluxeHomeart FIM Speedway Grand Prix of Denmark wildcard til Frederik Jakobsen lørdag den 12. september i Vojens. Arkivfoto (Frank Cilius) Det blev en fornem onsdag aften på Granly Speedway Arena i Esbjerg, som dannede ramme om DM‑finalen i speedway 2026. Efter...

Del på sociale medier