MICHELSEN FIRE POINT FRA EM-GULD

27/09/2019

Den internationale speedwaysæson lukker med en særdeles spændende uge for Danmarks vedkommende. VM bliver som bekendt afgjort den 5. oktober, men allerede på lørdag kan Danmark vinde EM- metal. Efter sejren i Vojens – og Nicki Pedersens skade – fremstår Mikkel Michelsen som førsteudfordrer til den førende russer Grigory Laguta.

Af Ib Søby

Som det kan aflæses af den samlede EM-stilling, er der også medaljechancer til Micheal Jepsen Jensen og Leon Madsen, såfremt løbets udvikling flasker sig i deres retning. De er kun tre og fire point fra den øjeblikkelige 3. plads, som Mikkel Michelsen besidder før starten lørdag aften kl. 18.00.

Som i fjor er EM-afgørelsen henlagt til det enorme Slaski Stadion i Katowice-forstaden Chorzow i Polen. Det var her, at Leon Madsen sikrede sig EM-titlen, som både gav ham det internationale gennembrud og adgangen til den grandprix-serie, hvor han i år har markeret sig på den mest overraskende vis.

Slaski Stadion – Foto: One Sport

Det ikoniske stadion emmer af polsk og international speedway med masser af VM-finaler gennem tiderne, og ofte med op til 100.000 publikummer. Efter en omfattende renovation blev stadionet, der ligge i forbindelse med en større sportspark, genåbnet i 2017.

Med sejren i Vojens i august viste Mikkel Michelsen, at han har formatet til at gå hele vejen. Husk også, at Grigory Laguta ”kun” scorede syv point i Vojens, og dermed ikke har holdt et stabilt bundniveau i årets EM-kampagne. Men i disse beregninger skal man selvfølgelig heller ikke glemme de to polakker Bartosz Smektala og Kacpar Woryna. De vil få stor opbakning af publikum på Slaski Stadion.

Ud over medaljefordeleingen lurer også det kontante faktum, at top fem i EM- serien er garanteret en plads i næste års udgave. Det er en vigtig gulerod, for der er ingen tvivl, at godt nok er EM-serien en slags lillebror til grandprix-serien, men den får mere og mere vægt og opmærksomhed.

En skadefri Anders Thomsen er fjerde dansker i lørdagens startopstilling. Han har intet at kæmpe for i den samlede stilling, men som et navn, der står på dørmåtten til grandprix-serien, vil Thomsen selvfølgelig gerne vise sit store talent frem på lørdag.

EM STILLINGEN:

1.   Grigory Laguta, RUS 34

2.   Nicki Pedersen, DAN 33 – skadet

3.   Mikkel Michelsen, DAN 30

4.   Bartosz Smektala, POL 29

5.   Kacpar Woryna, POL 29

6.   Micheal Jepsen Jensen, DAN 27

7.   Leon Madsen, DAN 26

8.   Kai Huchkenbeck, TYS 22

9.   Jaroslaw Hampel, POL 19

10. Vaclav Milik, TJK 17

19. Anders Thomsen, DAN 6

SEC Europamestre:

2012: Ales Dryml, jr, Tjekkiet

2013: Martin Vaculik, Tjekkiet

2014: Emil Saytfudinov, Rusland

2015: Emil Saytfudinov, Rusland

2016: Nicki Pedersen, Danmark

2017: Andzejs Lebedevs, Letland

2018: Leon Madsen, Danmark

Fra 2001 til 2011 var EM organiseret af UEM med følgende vindere: Bohumil Brhel, Tjekkiet, Magnus Zetterstrøm, Sverige, Kryzstof Kasprzak, Polen, Matej Zagar, Slovenien, Jesper B. Monberg, Danmark, Kryzstof Jablonski, Polen, Jurica Pavlic, Kroatien, Matej Zagar, Slovenien, Renat Gafurov, Rusland, Sebastian Ulamek, Polen og Grigory Laguta, Rusland

Seneste nyheder

SES SEJRER STORT

Med 16 point - 50 mod 34 - bevarede SES – Sønderjylland Elite Speedway spidsen i den danske SpeedwayLigaen efter aftenens match på Vojens Speedway Center mod Nordjysk Elite Speedway. Nordjyderne kom aldrig rigtigt til fadet på en – i øvrigt udramatisk og velarrangeret...

OK PENGE TIL VOJENS SPEEDWAY KLUB

En check på 11.825 kroner blev i onsdags overrakt fra OK til ungdomsarbejdet i Vojens Speedway Klub. Det skete i forbindelse med matchen SES – Sønderjylland Elite Speedway mod Region Varde, hvor Peder Venter fra OK kunne overrække den årlige donation til VSK-formand...

SMAL MEN SIKKER SES SEJR

Med 44-40 på Vojens Speedway Center sejrede SES – Sønderjylland Elite Speedway over gæsterne fra Region Varde Elite Sport. Den smukt afviklede match – uden problemer af nogen art – var ganske lige i den første del, hvor stillingen var uhyre tæt. Efter heat 10 stod den...

SES SLOG GSK GRINDSTED

De nye 5-1ér skilte, som publikum hiver i vejret når SES- Sønderjylland scorer dobbeltsejre, kom i den grad i brug i aftenens match på Vojens Speedway Center. SES scorede dobbeltsejr i de tre første heats til de knapt 2000 tilskueres store begejstring – og dermed var...

Del på sociale medier