LEON MADSEN KØRER FOR SES – SØNDERJYLLAND ELITE SPEEDWAY

16/08/2023

Den 34-årige danske Grand Prix stjerne og dobbelte VM-sølvvinder Leon Madsen skal kører for de regerende danske mestre i resten af sæsonen.

Leon Madsen til FIM Speedway Grand Prix of Denmark – Vojens, sponsored by ECCO 10.09.2022 Foto: Frank Cilius

Af Ib Søby

I den forgange weekend blev de to SES profiler Anders Thomsen og Nicolai Klindt skadet, og SES ledelsen har de sidste dage arbejdet på højtryk for at finde erstatninger til de afgørende matcher i den danske liga, hvor vinderen af grundserien får værtskabet for DM Superfinalen 20. september.

– Jeg er meget glad for at få muligheden for at kunne optræde i den danske liga, siger Leon Madsen, som oprindelig skulle have kørt for Nordjyske Elite Sport, der ikke deltager i denne sæson.

– Det bliver godt at komme ind i den danske liga, og samtidig ser jeg også en mulighed for at blive bedre rustet til de tre resterende VM Grand Prix løb, hvoraf det næstsidste jo netop køres på Vojens Speedway Center, lørdag den 16. september.

Leon Madsen er i øjeblikket nummer syv i VM stillingen.

SES-direktør Jacob Olsen mener, at Leon Madsen kan få en afgørende rolle i bestræbelserne på at genvinde mesterskabet.

– Vi har ledt efter en dansk kører som erstatning, og Leon Madsen er landets bedste kører, så vi er stolte af at kunne få ham med på holdet til de afgørende matcher, siger Jacob Olsen.

Samtidig har Jacob Olsen også indgået en aftale med det unge 15-årige stortalent Mikkel Andersen, som også træder ind på SES holdet. Mikkel Andersen, som 2022 vandt verdensmesterskabet i 250cc, fik tidligere på året sin debut for Vojens Speedway Klub i 1. division, som er næstbedste danske række.

Leon Madsen og Mikkel Andersen kører for SES onsdag den 23. august i topopgøret mod Slangerup på Vojens Speedway Center.

Mikkel Andersen i Vojens til 1. div. Foto: Vojens Speedway Center

Seneste nyheder

SES SLOG GSK GRINDSTED

De nye 5-1ér skilte, som publikum hiver i vejret når SES- Sønderjylland scorer dobbeltsejre, kom i den grad i brug i aftenens match på Vojens Speedway Center. SES scorede dobbeltsejr i de tre første heats til de knapt 2000 tilskueres store begejstring – og dermed var...

SES SLÅR SLANGERUP

På en smuk forårsaften tog SES- Sønderjylland sejren på 44-40 over de dobbelte danske mestre fra Slangerup. Efter tre-tre i første heat scorede SES en 5-1 i heat nummer to med Mikkel Andersen og Jesper Knudsen – og derefter cruisede hjemmeholdet sejren hjem uden...

Anders Thomsen skadet

Den tredobbelte danske mester og kaptajn for SES – Sønderjylland Elite Speedway, blev lørdag eftermiddag hårdt ramt af et styrt under kvalifikationen til Europamesterskabet for hold i tjekkiske Pardubice. I heat 2 kolliderede han med norske Mathias Pollestad, og...

OLE OLSEN FÅR UNGDOMSLØB

Under navnet Ole Olsen Cup lancerer Vojens Speedway Klub et nyt stævne for landets yngste kørere søndag den 26. april, hvor der køres to løb i 50 cc-klassen på Vojens Speedway Center. I dag begynder mange børn at træne og konkurrere i speedway allerede i...

Del på sociale medier