JACOB OLSEN: TRÆNINGSPLANER KOMMER ONSDAG

21/04/2020

Vojens Speedway Center og Vojens Speedway Klub arbejder på høje tryk for at gøre klar træning under kontrollerede forhold. Det sker efter Danmarks Motor Union – tirsdag morgen – gav grønt lys for træning, såfremt en række betingelser bliver overholdt.

Se DMU’s retningslinjer for træning nederst.

Af Ib Søby

Bestyrelsen i Vojens Speedway Klub mødes tirsdag eftermiddag med henblik på at organisere de muligheder for træning, som myndighederne har åbnet op for.

– Vi skal lave tidsplaner og rammer for hvem der kan træne, og på hvilke tidspunkter, ligesom vi skal have en slags booking-system iværksat, så vi nøjagtigt ved hvad der skal foregå, sagde Jacob Olsen tirsdag.

Som der ses af nedenstående retningslinjer skal de danske klubber forberede sig grundigt, inde de hungrende speedwaykørere slippes løs på slaggerne.

– Ryttergården skal deles op i sektioner, ligesom der skal være både en træningsleder og en såkaldt corona-vagt tilstede, hver gang. Visse områder skal afspærres og det vil fx ikke være muligt at tage bad efter træningen, uddyber Jacob Olsen.

– Vi vil overholde reglerne nøje, og starter først træningen når vi er 100 % klar. Det vil jo være superærgerligt, hvis det viser sig, at smittespredningen øges, og myndighederne derfor lukker banerne ned igen, siger Jacob Olsen.

DMU retningslinjer:

Klubhuse og faciliteter

  • Der er ikke adgang til området for personer som ikke er involveret i afviklingen af træningen. I bedes opsætte skilte om ”Adgang Forbudt for Uvedkommende”
  • Klubhuse, omklædningsrum, samlingssteder mv. holdes fortsat lukkede, så det alene er den udendørsaktivitet, der udøves, og at medlemmerne efter endt aktivitet tager hjem
  • Omklædning foregår i bilerne (der vil være adgang til toilet og håndvask)
  • Redskaber, faste installationer, flag, remedier o. lign. bør ikke anvendes af flere deltagere.

Ryttergård og tilmelding

  • Ryttergården skal indrettes således, at det sikres, at der er 5-8 meter mellem de enkelte biler. Det anbefales, at der opmærkes båse til bilerne, som vil gøre det nemmere for alle.
  • Tilmeldingen foregår udendørs og der skal opmærkes med nødvendig afstand mellem alle (2 meter)
  • Der skal være mulighed for afspritning af hænder
  • Tilmelding med Mobile Pay eller anden kontaktløs betaling (kontanter skal undgås)

Antal hjælpere

  • For hver aktiv kører må der kun være en ekstra person med.

Træningen

  • Der skal være 2 Træningsledere til hver træning. Begge skal bære en fluorescerende vest (og gerne med tekst ”Træningsleder”). Den ene står for træningen som normalt og den anden træningsleder (Corona vagt) er ansvarlig for, at alle overholder de forskellige punkter og specielt, at der hele tiden holdes god afstand mellem alle og at man ikke samles i en flok.
  • Små kørere må kun hjælpes med deres sikkerhedsudstyr af ege pårørende. Det er kun træningslederen, der må tilse og hjælpe med sikkerhedsudstyret blandt flere kørere.
  • Gennemføres som normalt, dog med en begrænsning på antal på banen ad gangen på følgende:
    • Speedway: 4 aktive
  • Ryttergården anvendes alene med henblik på at klargøre egne aktiviteter, og det er ikke tilladt at gruppere sig med andre aktive, så der er tale om en ”forsamling”.
  • Maksimalt antal aktive i ryttergården:
    • Speedway: 16 aktive (som der er plads til i Ryttergården under tag)
  • Klubberne er ansvarlige for at etablere et system for tilmeldingen til træning for at sikre ovenstående overholdes og undgå overlap af fysisk fremmøde på klubbens arealer, der overstiger det tilladte antal deltagere.

Seneste nyheder

MIKKEL ANDERSEN KLAR TIL RIGA

Onsdag aften var Mikkel Andersen flyvende, da han var med til at sikre SES – Sønderjylland Elite Speedway en plads i årets DM-holdfinale. Nu sætter han kursen mod den lettiske hovedstad Riga, hvor årets 2. runde i det individuelle U21 VM – SGP2 – køres, og Mikkel...

Højspænding i historiske Wroclaw

Det sendte chokbølger gennem det speedway glade Polen, da den regerende verdensmester Bartosz Zmarzlik missede semifinalen ved det forrige grandprix i Cardiff. Det var første gang i 52 VM løb – i træk – at manden fra Stettin ikke nåede med blandt de otte bedste....

ANDERS THOMSEN KLAR TIL DANSK GRAND PRIX

Så er det bekræftet, at den 30-årige Anders Thomsen kommer til start i det danske FIM DeluxeHomeart Speedway Grand Prix på Vojens Speedway Center, lørdag den 14. september. Efter ugers spekulationer har FIM og Warner Brothers Discovery godkendt indstillingen fra DMU...

MUSIKFESTIVAL PÅ SPEEDWAY CENTER

Danske topnavne indtager Vojens Speedway Center lørdag den 24. maj 2025, når landets Nationale Speedwayarena fejrer 50 års jubilæum med en storstilet musikfestival, under navnet SES Festival. I løbet af efteråret 2024 offentliggøres hvilke bands og solister som...

Del på sociale medier