Iversen og Madsen kører VM for Danmark

29/04/2019

Igen i år er Hold VM i speedway afløst af det format, man tidligere kendte som Par VM, nu kaldet Speedway of Nations. Danmark kommer i aktion lørdag den 11. maj i Manchester. Her gælder det om at slutte i top tre og indløse billet til VM-finalerne i russiske Togliatti i juli måned.

Landets to grandprix-stjerner skal give dansk speedway et resultatmæssigt løft.

Med en skadefri 36-årig Niels Kr. Iversen og den formstærke 30-årige regerende Europamester Leon Madsen til rådighed, har det danske landstrænerteam, Hans Nielsen, Erik Gundersen og Henrik Møller ikke haft vanskeligheder med at sætte det hold, som kørere årets Speedway of Nations.

– Der er mange unge kørere som for alvor banker på i landsholdssammenhæng, og det er vi glade for. Men med Iversen og Madsen er vi enige om, at vi stiller med den absolut stærkeste opstilling. Også med tanke på de to store og fartkrævende baner i Manchester og Togliatti, siger Hans Nielsen.

Landstrænerteamet har også udtaget U21-landholdskaptajnen Frederik Jakobsen, fordi nye regler kræver, at hvert hold stiller op med en U21-kører, som skal køre mindst ét heat i hvert løb.

– Med Frederik Jakobsen på holdet møder vi frem med én af verdens bedste i U21-regi, og han kan få en afgørende rolle for Danmarks succes, mener Hans Nielsen. Som back up er Michael Jepsen Jensen og U21-køreren Patrick Hansen også medlemmer af bruttotruppen. De er ikke med i Manchester, men kan komme på banen i Togliatti, hvis der er behov for udskiftninger.

I fjor blev Danmark nummer fire med Jepsen Jensen og Kenneth Bjerre på holdet, mens russiske Emil Saytfudinov og Artem Laguta overraskende triumferede og vandt Ruslands allerførste VM-guld i speedway.

– Vi har en målsætning om at slås med om medaljerne i Togliatti, men koncentrerer os i første omgang om at komme videre fra Manchester, hvor jeg ser Danmark som favoritter sammen med Australien og værtsnationen, siger Hans Nielsen.

I Manchester skal danskerne op mod Storbritannien, Australien, USA, Letland, Finland og Frankrig.

Information:

DMU landstræner Hans Nielsen, 40 10 10 51.

Seneste nyheder

VOJENS SIKRER DANSK VM-GRAND PRIX TRE ÅR MERE

Danmark får også en afdeling af verdensmesterskabet i individuel speedway i 2027, 2028 og 2029. Dermed er både danske og udenlandske fans sikret besøg af verdenseliten de næste tre år på Vojens Speedway Center. Foto: Frank Cilius Kun få dage før årets udgave – lørdag...

SES SEJEREDE SMUKT

På en lun og solgylden aften vandt SES – Sønderjylland Elite Speedway årets sidste match i grundserien over Holsted Tigers med 45-39. Hermed ligger det klart, at Vojens Speedway Center bliver været for DM Superfinalen onsdag den 23. september, men aftenens øvrige...

LEON MADSEN I VOJENS ONSDAG

Den 37‑årige danske mester, grandprix‑stjerne og dobbelte VM‑sølvvinder Leon Madsen stiller onsdag op som gæstekører for Holsted Tigers, når grundserien i den danske liga afsluttes, og topholdet SES – Sønderjylland Elite Speedway tager imod. Af Ib Søby – foto FIM 2023...

GRAND PRIX – DANSKERE KLAR TIL VOJENS

Foto: Frank Cilius Den Internationale Motorunion FIM og promotor Mayfield har nu offentliggjort navnene på banereserverne til VM‑weekenden på Vojens Speedway Center den 11. og 12. september. Her afvikles både Deluxe Homeart FIM Speedway Grand Prix og VM‑afgørelsen i...

Del på sociale medier