HUCKENBECK ER HOLDETS MAND

22/10/2020

Den tyske landsholdskører Kai Huckenbeck passer som skræddersyet ind i den holdånd som SES – Sønderjylland Elite Speedway ser som et vigtigt værdigrundlag, når holdet i 2021 tørner ud i Metal Speedway League.

Den 27-årige Kai Huckenbeck har gennem en årrække været blandt Tysklands allerbedste speedwaykører, sammen med Martin Smolinski og Tobias Kroner. Således blev Huckenbeck individuel tysk mester i 2013 og 2014, ligesom han har flere holdtitler, og vist stærk kørsel i både den britiske, polske og danske liga.

Og det er netop fra 2017 og 2018 hos Esbjerg, i den bedste danske række, at den tdl. Esbjerg, og nuværende SES – Sønderjylland Elite Speedway, holdleder Ib Pedersen har et indgående kendskab til Huckenbeck.

– Vi havde et virkelig godt samarbejde med Kai Huckenbeck. Han besidder en sjælden holdånd, i denne individuelle motorsport, og det er bare så vigtigt når kemien skal gå op, på et hold med både stjerner og unge talenter, siger Ib Pedersen, der således har taget Huckenbeck med fra Granly Arena i Esbjerg til Vojens Speedway Center.

– Kai er også en ægte racer, men selv om han har fået sin speedway opdragelse på de store tyske baner – og sågar kørt 1.000 meter speedway – så kan han altså godt finde rundt på lidt mindre anlæg. Det har jeg set flere gange når han har kørt i Danmark, fastslår Ib Pedersen. 

Kai Huckenbeck

..

Kai Huckenbeck er født i Wuppertal i 1993, og indledte sin karriere som niårig på 50cc. Efter oprykningen til 500cc i 2008 etablerede han sig hurtigt i toppen af det tyske hierarki, hvor mange kørere satser både på speedway, og på den klassiske tyske paradedisciplin 1.000 meter langbane.

Ud over de individuelle tyske mesterskaber og liga titler, har Kai Huckenbeck også kørt det tyske VM Grand Prix i Teterow i 2017, hvor han scorede fire points. Tilbage i 2015 tog Huckenbeck 3. pladsen i en SEC EM afdeling på den nordtyske bane i Güstrow.

I Speedway of Nations – det nuværende hold VM – har Kai Huckenbeck været en fast mand på det tyske landshold.

SES – Sønderjylland Elite Speedway har nu – foreløbigt – skrevet kontrakter med Hans Andersen, Anders Thomsen, Mads Hansen, Jesper og Jonas Knudsen, Norrick Blödorn og Kai Huckenbeck for sæson 2021.

Seneste nyheder

GRAND PRIX – DANSKERE KLAR TIL VOJENS

Foto: Frank Cilius Den Internationale Motorunion FIM og promotor Mayfield har nu offentliggjort navnene på banereserverne til VM‑weekenden på Vojens Speedway Center den 11. og 12. september. Her afvikles både Deluxe Homeart FIM Speedway Grand Prix og VM‑afgørelsen i...

SES SEJRER OG ER STADIG TOPHOLD

2.368 publikummer og mange tv seere oplevede en flot speedwayaften i Vojens, da SES – Sønderjylland Elite Speedway slog Esbjerg Vikings med 46-38 og tog også bonuspoint - efter sejren på 43-41 i maj måned på Granly Arena. Esbjerg satsede med verdensstjernerne Emil...

Yes — SES Festival kommer igen

Vojens Speedway Center gentager succesen og afholder SES Festival igen i 2027.Festivalen finder sted lørdag den 22. maj 2027.Billetsalget starter mandag den 6. juli, men publikum kan allerede nu registrere sig til et Super Early Bird-tilbud og spare 200 kr. - frem til...

SES SEJREDE I SIDSTE HEAT

Sønderjyderne startede og sluttede med 5-1- sejre på en ellers tæt og jævnbyrdig aften på Vojens Speedway Center, hvor Team Fjelsted blev besejret med 46-38. Hermed vandt topholdet i den danske liga også bonuspoint, fordi Fjelsted – på Fyn – havde vundet 44-40. Foto:...

Del på sociale medier