FREDERIK JAKOBSEN: SPÆNDING ER EN EKSTRA GNIST

18/08/2023

Lørdag eftermiddag kører den 25-årige Frederik Jakobsen årets vigtigste løb, når han i svenske Gislaved er med i Grand Prix Challenge 2023, som gælder om tre pladser i VM-serien 2024.

Danmark har også Michael Jepsen Jensen til start.

Foto:  Sejren i Vojens 5. april foran Michael Jepsen Jensen (th) og Mads Hansen (tv) ( Frank Cilius)

Af Ib Søby

På en råkold forårsaften, den 5. april, indledte Frederik Jakobsen den lange rejse mod det forjættede land, da han på Vojens Speedway Center vandt den danske VM og EM kvalifikation foran Michael Jepsen Jensen og Mads Hansen.

Nu skal drømmen indfries i en hård Grand Prix Challenge med 15 konkurrenter fra 9 lande.

– Det er et stærkt og bredt felt, men jeg synes, at jeg på en god dag, bør have muligheder for at slutte i top 3, siger Frederik Jakobsen, som for syv år siden kørte nogle enkelte løb for netop Lejonen i Gislaved, og dermed kender lidt til banen.

Efter sejren i Vojens klarede Frederik Jakobsen sig videre i kvalifikationen med en topplacering i slovakiske Zarnovica, og han glæder sig til det nervepirrende løb på lørdag.

– Jeg kan godt lide spændingen til så stor og vigtig en international opgave. Det er jo derfor jeg kører speedway. Det er jo netop det som vi kæmper for, og mange gange drømmer om, når der fx er vinterpause, og man kigger frem mod en ny sæson, uddyber Frederik Jakobsen.

Fynboen skiftede op til denne sæson fra barndomsklubben Fjelsted til Region Varde. Han kører også for britiske Kings Lynn, og i den bedste polske liga for Grudziadz, hvor han er holdkammerat med Danmarks kørende landstræner Nicki Pedersen.

– Nicki er med på lørdag, og han kan helt sikkert give Michael Jepsen Jensen og jeg nogle gode råd og vejledning, når det syder og koger i ryttergården, og det kommer det til på lørdag, siger Frederik Jakobsen.

Lørdag den 19. august, klokken 16.00, i svenske Gislaved.

Løbet bliver ikke vist på nogen almindelig tv kanal, men vi ved at det i hvert fald kan streames her www.tapesup.tv mod betaling.

Feltet om tre pladser til Grand Prix 2024 er:
Frederik Jakobsen, Danmark
Michael Jepsen Jensen, Danmark
Jason Doyle, Australien
Jack Holder, Australien
Martin Vaculik, Slovakiet
Jan Kvech, Tjekkiet
Demitri Bergé, Frankrig
Szymon Wozniak, Polen
Jacob Thorsell, Sverige
Nicolas Covatti, Italien
Przemyslaw Pawlicki, Polen
Poitr Pawlicki, Polen
Michele Castagna, Italien
Martin Smolinski, Tyskland
Luke Becker, USA 
Andrzejs Lebedevs., Letland

Seneste nyheder

VOJENS SIKRER DANSK VM-GRAND PRIX TRE ÅR MERE

Danmark får også en afdeling af verdensmesterskabet i individuel speedway i 2027, 2028 og 2029. Dermed er både danske og udenlandske fans sikret besøg af verdenseliten de næste tre år på Vojens Speedway Center. Foto: Frank Cilius Kun få dage før årets udgave – lørdag...

SES SEJEREDE SMUKT

På en lun og solgylden aften vandt SES – Sønderjylland Elite Speedway årets sidste match i grundserien over Holsted Tigers med 45-39. Hermed ligger det klart, at Vojens Speedway Center bliver været for DM Superfinalen onsdag den 23. september, men aftenens øvrige...

LEON MADSEN I VOJENS ONSDAG

Den 37‑årige danske mester, grandprix‑stjerne og dobbelte VM‑sølvvinder Leon Madsen stiller onsdag op som gæstekører for Holsted Tigers, når grundserien i den danske liga afsluttes, og topholdet SES – Sønderjylland Elite Speedway tager imod. Af Ib Søby – foto FIM 2023...

GRAND PRIX – DANSKERE KLAR TIL VOJENS

Foto: Frank Cilius Den Internationale Motorunion FIM og promotor Mayfield har nu offentliggjort navnene på banereserverne til VM‑weekenden på Vojens Speedway Center den 11. og 12. september. Her afvikles både Deluxe Homeart FIM Speedway Grand Prix og VM‑afgørelsen i...

Del på sociale medier