ERFARING OG TALENT PÅ NYT VOJENS HOLD

23/09/2019

Når Vojens Speedway Center næste forår tørner ud i Dansk Metal Speedway League bliver det med to internationale topkørere i hovedrollerne. Den tdl. holdverdensmester og grandprix vinder Hans Andersen bliver holdkaptajn, mens grandprix håbet Anders Thomsen bliver A-kører.

De to stærke fynboer udgør grundstammen, sammen med tre af dansk speedways mest åbenlyse talenter. Det er sønderjyske Mads Hansen og Jonas Knudsen, samt fynske Marcus Birkemose.

Den foreløbige trup vil i de kommende måneder blive suppleret med en håndfuld nye navne.

– Vi har flere kørere i spil, og vil allerede fra oktober have regelmæssige samlinger på Vojens Speedway Center, fortæller Helge Frimodt Pedersen fra speed1way.

Den vigtige post som holdleder for det kommende ligahold besættes af den 59-årige Ib Pedersen. Den karismatiske vestjyde vender hermed tilbage til højeste niveau efter et sabbatår, på grund af et dødsfald i den nærmeste familie.

– Denne chance for at være med til at starte noget nyt op, kunne jeg ikke sige nej til. Jeg har fået henvendelser fra flere klubber, men på et uformelt møde med Jacob Olsen og Helge Frimodt Pedersen, havde vi, hver især, en ønskeliste med kørere i lommen. Pudsigt nok var der så mange sammenfald, at jeg fra det øjeblik ikke var i tvivl om, at jeg gerne vil lede det nye ligahold for Vojens, siger Ib Pedersen.

Ib Pedersen er en af landets mest succesrige holdledere. Han blev dansk mester med Holstebro i 1997 og med Esbjerg i 2012 og 2013. I alt er det blevet til 13 medaljer i løbet af 22 år.

VOJENS HOLDET 2020 – foreløbigt.

A      Anders Thomsen

B      Hans Andersen

C      Mads Hansen

C      Marcus Birkemose

D      Jonas Knudsen

Holdleder: Ib Pedersen

Seneste nyheder

SES SEJEREDE SMUKT

På en lun og solgylden aften vandt SES – Sønderjylland Elite Speedway årets sidste match i grundserien over Holsted Tigers med 45-39. Hermed ligger det klart, at Vojens Speedway Center bliver været for DM Superfinalen onsdag den 23. september, men aftenens øvrige...

LEON MADSEN I VOJENS ONSDAG

Den 37‑årige danske mester, grandprix‑stjerne og dobbelte VM‑sølvvinder Leon Madsen stiller onsdag op som gæstekører for Holsted Tigers, når grundserien i den danske liga afsluttes, og topholdet SES – Sønderjylland Elite Speedway tager imod. Af Ib Søby – foto FIM 2023...

GRAND PRIX – DANSKERE KLAR TIL VOJENS

Foto: Frank Cilius Den Internationale Motorunion FIM og promotor Mayfield har nu offentliggjort navnene på banereserverne til VM‑weekenden på Vojens Speedway Center den 11. og 12. september. Her afvikles både Deluxe Homeart FIM Speedway Grand Prix og VM‑afgørelsen i...

SES SEJRER OG ER STADIG TOPHOLD

2.368 publikummer og mange tv seere oplevede en flot speedwayaften i Vojens, da SES – Sønderjylland Elite Speedway slog Esbjerg Vikings med 46-38 og tog også bonuspoint - efter sejren på 43-41 i maj måned på Granly Arena. Esbjerg satsede med verdensstjernerne Emil...

Del på sociale medier