Det danske VM grandprix køres 12. september 2020

01/11/2019

Speedway fans kan allerede nu sætte kryds i kalenderen, og glæde sig til næste års største begivenhed på dansk grund. Samtidig har den verdensomspændende sønderjyske virksomhed ECCO Sko A/S forlænget samarbejdsaftalen med Vojens Speedway Center. Den officielle titel er således: 2020 Danish FIM Speedway Grand Prix Sponsored by ECCO.

Af Ib Søby

– Vi er glade for at det stærke samarbejde med ECCO Sko A/S fortsætter. Det bekræfter også, at vi har leveret varen i 2019, siger Jacob Olsen fra Speed1way som driver Vojens Speedway Center.

Fra Ecco Sko A/S hovedkvarteret i Bredebro bekræfter sponsor & eventmanager Vivi Okholm det positive samarbejde omkring det danske VM grandprix:

– Hos ECCO glæder vi os over den succes, som Vojens Speedway Center har skabt. ECCO er en global virksomhed, men vi har fødderne solidt plantet i den sønderjyske muld. Derfor vil vi gerne støtte op om Jacob Olsens vision om at få en stor global begivenhed til Sønderjylland.

Den nye aftale får dog ikke Jacob Olsen og hans stab til at hvile på laurbærrene:

– Vi har lært mange arrangementsmæssige ting i den første sæson. Det er en klar fordel, at vi allerede nu kender datoen for næste års VM grandprix. Det giver os tid til at bygge op omkring sponsorer og forbedre forhold for publikum.

– I 2020 får vi også SES – Sønderjylland Elite Speedway – ind i den danske liga, og samtidig barsler vi med en eller to større begivenheder i 2020, siger Jacob Olsen, men henviser til at de først vil blive offentliggjort, når alle aftaler er bekræftet.

Grandprixserien i 2020 indledes på det polske nationalstadion i hovedstaden Warszawa lørdag den 16. maj. Det er samme stadion, hvor danske Leon Madsen tidligere i år sejrede, og indledte en forrygende sæson der – som bekendt – endte med VM sølv.

Ifølge næste års kalender blive det danske grandprix årets næstsidste. Det er en styrkelse af løbets sportslige værdi, fordi medaljekampen og placeringerne omkring top 8, på det tidspunkt, vil være nerveflænsende intens.

Danmark har i 2020 Leon Madsen og Niels Kr. Iversen som faste deltagere, mens både Europamester Mikkel Michelsen og Anders Thomsen er reserver.

Billetsalget starter allerede i uge 46 hos billetlugen.dk

Seneste nyheder

THOMSEN KLAR FOR SES I 2027

Foto: Lasse Lagoni Kaptajn og tredobbelt individuel dansk mester Anders Thomsen bliver ved roret i 2027. Med sit smittende humør og fremragende kørsel har han sat en tyk streg under sin rolle som topstjerne og publikums darling. Vi glæder os allerede til at se Anders...

SES ER DANSKE MESTRE

Foto: Lasse Lagoni SES ER DANSKE HOLDMESTRE foran Team Fjelsted og SK Slangerup, mens Holsted Tigers måtte forlade Vojens Speedway Center uden medalje. Fra Ritzau Bureau:For anden gang i historien kan Sønderjylland Elite Speedway (SES) kalde sig danmarksmester for...

DM‑FINALE I VOJENS STARTER KL. 18.30

Årets Superfinale om det danske holdmesterskab i speedway på Vojens Speedway Center, onsdag den 23. september, får første heat kl. 18.30. Her dyster SES – Sønderjylland Elite Speedway, Holsted Tigers, Slangerup Speedway og Team Fjelsted i en nervepirrende DM‑finale...

Del på sociale medier