DAVIDSEN STØTTER IGEN SES SPEEDWAY I 2024

22/01/2024

Når den kommende sæson i SpeedwayLigaen skydes i gang, onsdag den 10. april, har SES – Sønderjylland Elite Speedway igen Davidsens Tømmerhandel A/S med som teamsponsor. Den landskendte trælastkoncern fortsætter hermed sit engagement, både for det professionelle speedwayhold og for Vojens Speedway Klub.

Foto: Frank Cilius

Af Ib Søby

Davidsen har siden 2004 været en markant støtte for den regionale elitesport, i et tæt samarbejde med SønderjyskE herrehåndbold i Sønderborg og kvindehåndbold i Aabenraa, samt SønderjyskE ishockey i Vojens.

Davidsen er også kendt som hovedsponsor for SønderjyskE i fodboldens næstbedste række, men som i kraft af en øjeblikkelig førsteplads, har gode muligheder for tilbagevenden til Superligaen.  

– Vi er overbeviste, at den sønderjyske sammenhængskraft sikrer et stærkt Sønderjylland. Vores store engagement i sporten er med til at skabe synlighed for Sønderjylland i resten af Danmark og synlighed betyder meget for udviklingen af vores region, både for vores mange kunder og for vores medarbejdere, siger Henrik Clausen, som er administrerende direktør i Davidsens Tømmerhandel.  

Davidsen blev etableret i Sommersted i 1944, og har nu hovedkontor i Kolding. Man tilbyder en bred vifte af produkter inden for trælast og byggeri, og ud over at være en landsdækkende tømmerhandel, med over 850 ansatte, driver Davidsen også en af branchens største webshops, davidsen.dk

Stor hjælp fra Davidsen

– Vi er stolte over opbakningen fra Davidsen, som er en velrenommeret sønderjysk virksomhed, og som faktisk har været med, allerede fra da jeg overtog driften af Vojens Speedway Center ved nytåret 2019, siger klubformand og direktør i SES Jacob Olsen.

– I dagligdagen er det også en stor hjælp for os, at vi har Davidsen i nærheden, når vi skal bruge byggematerialer, maling og værktøj til at vedligeholde vores stadionanlæg, som blev etableret i 1975, fastslår Jacob Olsen.

I 2021 vandt SES DM-sølv og triumferede i samme års pokalturnering. Året efter blev det til historisk DM-guld, mens holdet i fjor måtte tage til takke med nyt DM-sølv, slået af Esbjerg Vikings i en hæsblæsende finale.

SES – Sønderjylland Elite Speedway åbner den kommende sæson mod Holsted Tigers, onsdag den 10. april, på Vojens Speedway Center.

Seneste nyheder

SES BEHOLDER SZOSTAK

Den 22-årige polske kører Sebastian Szostak fortsætter i 2026 hos SES - Sønderjylland Elite Speedway. Szostak var udpeget til danske matcher i denne sæson, men nåde ikke sin danske debut, på grund af en skade i Polen. Efter skades-pausen kom Szostak stærkt tilbage i...

SES – SØLVHOLDET GØR KLAR TIL GULDANGREB

Med holdkaptajn Anders Thomsen i front fortsætter dette års DM-sølvvindere fra SES – Sønderjylland Elite Speedway med en – stort set – uændret trup i næste års udgave af SpeedwayLigaen. Foto: Frank Cilius Anders Thomsen har været den store profil i de fem sæsoner som...

SGP FELTET TIL 2026 KOMPLET

Max Fricke, Jason Doyle og Tai Woffinden får wild cards til 2026 og får dermed de sidste tre pladser i feltet af faste kørere til Speedway Grand Prix serien i 2026. Foto: WBDS Vi kommer dermed til at se følgende kørere i SGP i 2026:Bartosz Zmarzlik (PL)Brady Kurtz...

ZMARZLIK VERDENSMESTER I VOJENS

Den polske superstjerne Bartosz Zmarzlik tog sin 6. VM-titel lørdag den 13. september på Vojens Speedway Center. Med en andenplads i årets sidste grandprix, tog Zmarzlik lige præcis et enkelt point mere end den australske udfordrer Brady Kurtz, som vandt afdelingen i...

Del på sociale medier